Flere i middelalderen havde kræft end antaget, tyder lille studie på
middelalderen kræft hvad døde man af

Skeletter ved Hospital of St John the Evangelist. (Cambridge Archaeological Unit/St John's College)

Skeletter ved Hospital of St John the Evangelist. (Cambridge Archaeological Unit/St John's College)

Kilde: 
03 maj 2021

Middelalderen var måske mere træls, end vi tidligere har troet.

Forskere fra Cambridge University har foretaget CT-skanninger af 143 skeletter fra 4 engelske middelalderkirkegårde fra det 6.-16. århundrede.

De konkluderer, at kræfttilfældene i den lille skelet-population var 10 gange større, end tidligere forskning havde estimeret, den ville være.

Det lille studie peger på, at mellem 9-14 procent af befolkningen i middelalderen døde med kræft i kroppen. 

Det skriver Sciencealert.

»Indtil nu har man troet, at de hyppigst optrædende årsager til dårligt helbred hos mennesker i middelalderen var smitsomme sygdomme, såsom dysenteri eller pest, sammen med underernæring og skader opstået i forbindelse med uheld eller krigsførelse,« siger arkæolog Jenna Dittmar fra Cambridge University til Sciencealert og tegner altså et i forvejen dystert billede af middelaldertilværelsen.

»Nu kan vi tilføje kræft som en af de store sygdomme, der påvirkede middelalderens mennesker,« tilføjer hun.

Det nye ved forskningen fra Cambridge er, at man har set ind i skeletterne for at finde spor efter metastaser (kræftspredning).

»Ved at benytte CT-skanninger var det muligt for os at se kræftskader inde i knogler, der så helt almindelige ud fra ydersiden,« siger Dittmar til Sciencealert.

Metoden kan finde knogle-metastaser i 75 procent af tilfældene. 

ct skanning af middelalderkranie viser kræft

En CT-skanning af et middelalderkranie. Den hvide pil pejer på metastasen. (Foto: Bram Mulder)

Over en tredjedel af nutidens mennesker, der dør med kræft, viser tegn på disse skader i deres knogler. I nutidens England dør 50 procent med kræft i kroppen, skriver Sciencealert.

Det nye studie kan potentielt hjælpe kræftforskere til at blive klogere på, hvad der forårsager kræft i nutidens mennesker.

Studiet er dog småt og fokuserer på en region nær Cambridge. Forskerne påpeger desuden, at det er svært at diagnosticere kræft med sikkerhed så mange århundreder senere.

Studiet er endnu ikke peer-reviewed, men udkommer i tidsskriftet Cancer. En tidlig udgave kan findes på Academia.edu.

blodkræft i middelalderen

Kræft-metastaser findes oftest i rygradden, bækkenbunden og lårbenet, skriver Science Alert. Her ses kræft i rygraden. (Foto: Jenna Dittmar)

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.