Flere følelser end kanoner i ny krigslitteratur
Soldatens tanker og følelser fylder mere end 'BOOOM' og 'KAPOOW' i nye krigsromaner.

Moderne krigslitteratur går tæt på soldaterne. Følelserne fylder mere end krudt og kugler. (Foto:John Gomez)

Moderne krigslitteratur går tæt på soldaterne. Følelserne fylder mere end krudt og kugler. (Foto:John Gomez)

»Jeg er i Afghanistan fordi:

1. Jeg ville ellers aldrig få set Afghanistan eller bare den her del af verden, og slet ikke på den måde. Det bliver den største oplevelse i mit liv.

2. Det er en kamp mod folk, der sprænger bomber i storbyer og vil myrde os alle, hvis de får lov. Det skal de ikke have lov til. De skal nedkæmpes og uskadeliggøres. Hvis jeg ikke gør alt, hvad jeg kan, så ville jeg ikke kunne leve med mig selv

Det er tanker hos soldaten, der er hovedpersonen i Lars Husums roman 'Jeg er en hær', der netop er udkommet.

Fakta

VIDSTE DU

Krigslitteratur defineres typisk som litteratur med soldaten i hovedrollen, hvor slagmarken også optræder.

Historien om en dansk soldat, der er udsendt i både Bosnien og Afghanistan og hans overvejelser om liv og død både ude og hjemme i Danmark, hvor kæreste og papsøn venter.

Skildringer af 2. verdenskrig findes i hobetal, men der er ikke mange skildringer af nutidige krige og danske soldaters rolle i dem.

Den nye roman blev derfor læst med fornøjelse af Kasper Green Krejberg, ph.d. stipendiat ved Afdeling for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, som forsker i tendenser inden for nyere krigslitteratur.

Romanen er netop et eksempel på en nyere tendens inden for krigslitteratur, hvor soldatens eget perspektiv på krigen fylder mest.

»Bogen indskriver sig i en tradition af krigslitteratur, der fokuserer mere på de civile i krigen og på soldaten selv som civil. Vi kommer ind i hovedet på soldaten og hører hans egne overvejelser om at slå ihjel og risikere sit liv for fædrelandet. Den er et eksempel på, at krigslitteraturen er blevet mere indadvendt,« siger han.

Krig med kriser

Krigslitteraturforskning

Kasper Green Krejberg undersøger begrebet krigslitteratur i lyset af aktuelle litterære tendenser, hvor krig fremstilles mere indirekte og analytisk end i etablerede traditioner for krigsskildringer. Han skriver ikke så meget om traditionel krigslitteratur med fokus på soldaterlivet, som om de tendenser i litteraturen, der tematiserer krig set fra civilpersoners perspektiv.

'Jeg er en hær' af Lars Husum udkommer på forlaget Gyldendal

KAPOOW, CRASH, BOOM. Det var engang fast inventar i krigslitteratur, som skulle tegne billedet af krigens sande ansigt, men den rolle har filmen overtaget.

Den moderne krigslitteratur er ikke lige så umiddelbart voldsom, den giver i stedet læseren et menneskeligt perspektiv på krigen.

»En historisk tendens, jeg i øjeblikket arbejder med, er, at krigslitteraturen gradvis har fået større fokus på de civile,« siger Kasper Green Krejberg.

Soldatens personlige kriser har en vigtig plads i moderne krigslitteratur. Hvis man ikke låner fra andre genrer bliver beskrivelsen af krigen bare en opremsning, forklarer forskeren.

»Så kom lastbilerne, så kom soldaterne, så faldt bomberne... Hvis beskrivelserne af krig ikke kobles til det menneskelige drama og de store følelser, kan det let blive en kedelig historie. I den moderne krigslitteratur er krigen således mere en særlig ramme for en fortælling,« siger han.

Fakta i fiktionen

Fakta

VIDSTE DU

Store skønlitterære værker om krig:

  • 'Iliaden', antikt krigsepos, hvor krigerne er helte og krigsgerningen fremstilles heroisk.
  • Den eventyrlige Simplicissimus', H.J.C von Grimmelhausen, 1668. Den første satiriske krigsroman om en ung bondeknægts trængsler under Trediveårskrigen.
  • 'Modets røde kokarde' Stephen Crane, 1894. Om en ung soldat, der stikker af fra et slag under Den Amerikanske Borgerkrig. Litteraturhistoriens første desertørroman.
  • 'Intet Nyt fra Vestfronten' Erich Maria Remarque, 1929 . Et eksempel på den kritiske krigslitteratur, der opstod efter 1. verdens krig.
  • 'Slagtehus 5', Kurt Vonnegut, 1969. Krigssatire og science-fiction roman om 2. verdenskrig og dens følger.

Kilde: Kasper Green Krejberg.

Krigslitteraturen har det særlige kendetegn, at virkelighedsfornemmelsen altid er tillagt stor betydning.

Betegnelserne på våben eller kampvogne skal være rigtige. Kampscenerne og den menneskelige affekt skal være realistisk, forklarer Kasper Green Krejberg.

I eksemplet 'Jeg er en hær' har forfatteren hentet inspiration og viden hos udsendte soldater.

Men når fakta er afgørende, hvorfor så overhovedet skrive fiktion om krig?

»Man skal krænge sig selv meget ud i en erindringsbog for at kunne beskrive det, som vi finder i fiktionslitteratur. Vi kommer ind under huden på soldaterne på en måde som erindringslitteratur, dagbøger eller reportager ikke normalt kan tilbyde,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker