Flere bliver sat på gaden i de store byer
Provinsen har markant færre udsættelser af danskere end hovedstaden og de andre større byer i Danmark, viser nye data, som nu skal undersøges nærmere.

Flere og flere danskere sættes på gaden, og specielt familier i de store byer er hårdt ramt. Ny undersøgelse skal kaste lys over, hvad årsagen er. (FOTO: Colourbox).

Flere og flere danskere sættes på gaden, og specielt familier i de store byer er hårdt ramt. Ny undersøgelse skal kaste lys over, hvad årsagen er. (FOTO: Colourbox).

13 procent flere danskere blev sat på gaden i 2010 end i 2009, og mange af dem er fra København eller andre større byer. En ny undersøgelse vil kortlægge, hvad der er årsagen til stigningen.

Den skal også kaste lys over, om der er sket en stigning i antallet af børnefamilier, der sættes på gaden.

»Udsættelse er en voldsom oplevelse for børnene, så vi er særlig opmærksomme på, om endnu flere børnefamilier har så presset en økonomi, at de ikke er i stand til at betale huslejen,« siger sociolog og ph.d. studerende Gunvor Christensen, der står i spidsen for den nye undersøgelse ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Det er næsten altid økonomien, der får de udsatte til at ende på gaden, og de ufaglærte i lavt betalte jobs og personer på overførselsindkomst ender oftest i den ulykkelige situation.

»Det lader ikke til, at de her borgerne bor i specielt dyre boliger, så det skyldes nærmere, at de simpelthen ikke kan få indkomst og udgifter til at hænge sammen,« siger Gunvor Christensen.

De store byer er værst

De nye data kommer fra Domstolsstyrelsen, som registrerer udsættelserne. Gunvor Christensen forklarer, at de allerede nu kan se, at der er forskelle på de enkelte kommuner. Provinsen har markant færre udsættelser end hovedstadsområdet og de større byer som Odense og Aarhus.

»Det kan skyldes, at boligmarkedet i f.eks. hovedstadsområdet er meget presset, så familierne kan ikke rykke i noget mindre og billigere, når det viser sig, at de ikke kan betale huslejen,« forklarer hun.

Men det kan også skyldes, at nogle kommuner er bedre til at forebygge end andre, og det håber forskerne, undersøgelsen kan vise.

Virker regeringens tiltag?

Undersøgelsen skal samtidig kortlægge effekten af den politiske indsats på området.

I 2009 indførte regeringen underretningspligten, som betyder, at de almene boligorganisationer skal fortælle kommunerne, når de anlægger en fogedsag. På den måde kan kommunen hurtigere komme på banen og rådgive trængte borgere.

»Hvis vi kan påvise, at underretningspligten har bidraget til, at der er sket færre udsættelser i den almene boligsektor, end der ellers ville være sket, hvis kommunen ikke blev underrettet, så er det et tegn på, at det hjælper, når kommunen tidligere kommer ind i billedet,« siger Gunvor Christensen.

Forskerne vil samtidig undersøge, om de stramninger af overførselsindkomster som regeringen har indført, er særlig medvirkende til stigningen i udsættelser, og om børnefamilierne rammes hårdere af dem end andre grupper.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk