Fire råd fra forskerne: Sådan præsterer landsholdet bedst under VM i Qatar
Det tætpakkede program behøver ikke bekymre Kasper Hjulmand og de danske landsholdsspillere.
Kasper Hjulmand taler med journalister på fodboldbanen

Kasper Hjulmand og hans stab bør forberede sig ekstra godt på forlænget spilletid, da spillernes niveau falder drastisk, når de skal spille 30 ekstra minutter. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Kasper Hjulmand og hans stab bør forberede sig ekstra godt på forlænget spilletid, da spillernes niveau falder drastisk, når de skal spille 30 ekstra minutter. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Bolden til det måske mest kontroversielle fodbold-VM nogensinde ruller nu i ørken- og oliestaten Qatar. 

Danmark kan, som landsholdsspiller og midtbanekreatør Mikkel Damsgaard sagde det i september: »forhåbentlig vinde hele lortet«. 

Hvordan Kasper Hjulmands tropper gør den spådom til virkelighed, giver fodboldforsker og adjungeret professor ved Syddansk Universitet, George Nassis, her fire forskningsbaserede råd til.

Og - hvem ved - hvis du ‘bare’ spiller seriebold eller har et halvseriøst syvmands-hold, er der sikkert også et råd eller to at hente. 

1. Fokusér på højintense løb

Først går George Nassis, der også er lektor ved UAE University i De Forenede Emirater, i rette med, hvad han kalder for en »sejlivet myte«:

»Fodboldfans har en tendens til at være optagede af den samlede distance, der tilbagelægges under en kamp, som et mål for succes. Hvis holdet tilbagelægger en lang distance under en kamp, anses det for at være fit og vellykket.«

»Det er ikke sandt!« understreger han. 

De spillere, der løber allermest under en kamp, når cirka op på at have tilbagelagt 12-13 kilometer, hvad der altså betragtes som et mindre maraton i en fodboldkamp. 

Men det er faktisk ikke de hold og spillere, der løber mest, der har størst succes.

»Dét, der adskiller vinderne fra taberne, er andre egenskaber som evnen til at løbe med høj intensitet, de tekniske elementer, evnen til at træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt,« fortæller George Nassis med henvisning til et studie, som han udgav i 2015.

Fire spillere fra det danske landshold i herre fodbold jubler efter mål mod Frankrig

Dansk jubel i Parken efter Andreas Skov Olsen har bragt Danmark foran med 2-0 mod Frankrig. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Et godt højintenst løb fra Andreas Skov Olsen kan være dét, der skaber det afgørende mål i et kontraangreb. Eller det kan være Yussuf Poulsens dybdeløb, der splitter modstanderens forsvar og skaber uventet plads til Christian Eriksen.

Fodboldforskeren anbefaler derfor, at spillerne har mest fokus på at træne og lave de højintense løb, der efterhånden er blevet lidt af et buzzword i fodboldens verden. 

Fodbold er nemlig blevet en hurtigere og mere intens sport de seneste årtier. Og den udvikling vil formentlig fortsætte i fremtiden. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Fodbold bliver endnu mere underholdende frem mod 2030’ på Videnskab.dk.

»Ser du fodbold fra dengang, da Pelé spillede, ser du næsten ikke en sprint. Ser du på Danmarks VM-hold fra 1986, var de langt mindre muskuløse, end spillerne er i dag,« siger fodboldforsker ved Syddansk Universitet Magni Mohr blandt andet i artiklen: 

»I dag er der langt højere krav til spillerne, der skal gennem perioder med ekstrem intensitet, og de perioder forventer vi bliver hyppigere og hyppigere i fremtidens fodbold«.

2. Presset kampprogram bør ikke skabe bekymring

Hver fjerde dag skal Danmark i kamp under gruppespillet. Først mod Tunesien, så Frankrig og derefter Australien. 

Hvis landsholdet når hele vejen til finalen, vil de nå op på at have spillet 7 kampe på bare 27 dage.

Kampprogrammet er altså mildest talt kompakt. Det ville derfor være logisk at tænke, at boldkunsten på banen vil blive af ringere og ringere art, som turneringen skrider frem.

Men det kommer sandsynligvis ikke til at ske, påpeger George Nassis. I et studie analyserede han, hvorvidt det pressede kampprogram under VM i Brasilien i 2014 havde en effekt på spillernes præstationer.

»Det havde det ikke,« konkluderer han og fortæller, at det kan have forskellige årsager:

Først og fremmest er alle spillerne veltrænede og i god form. Dernæst kommer alle spillere næppe op på »at bruge 100 procent af deres fysiske kapacitet under kampene«, pointerer George Nassis:

»Ganske enkelt, fordi det i fodbold primært er de tekniske og taktiske elementer, der betyder noget,« tilføjer han og peger dermed tilbage på sin pointe om, at nøglen til sejr netop ikke findes i at løbe mest muligt. 

Landsholdsspiller Joakim Mæhle taler med journalister fra TV2 Sport

Landsholdsbacken Joakim Mæhle var den mest løbevillige dansker ved EM-slutrunden i 2021. Han er også kendt for at være en af de spillere, der tager flest højintense løb.  (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Mens fysikken ifølge George Nassis ikke bør være et problem, kan man til gengæld »spekulere i, at mental træthed kan være et problem i turneringer som VM«. Det er dog ikke noget, der er undersøgt.

George Nassis har heller ikke undersøgt, om den qatarske ørken-varme på lige omkring 30 grader vil udmatte spillerne ekstraordinært. Under det brasilianske VM, han har undersøgt, var der dog cirka ligeså varmt, som der er i Qatar i øjeblikket. 

3. Forbered jer ekstra godt på forlænget spilletid

Mens de ordinære 90 minutter, som en fodboldkamp tager, ikke bør påvirke spillernes præstationer, forholder det sig anderledes med den halve time forlængede spilletid, der kan blive aktuel i knald-eller-fald kampene.

»Forlænget spilletid er en udfordring for spillernes præstationer. Den kan øge trætheden og påvirke den tekniske ydeevne,« konstaterer George Nassis med henvisning til en såkaldt review-artikel, der gennemgår al forskning i forlænget spilletid.

Derfor anbefaler han, at trænerne og staben er ekstra opmærksomme, hvis Danmark kommer videre fra gruppespillet og risikerer at skulle ud i 30 minutters forlænget spilletid. 

»Korrekt træning er det første element i strategien til at bekæmpe træthed af denne art. For eksempel kan det at udføre intensiverede træningsøvelser mod slutningen af en lang træningssession forberede spillerne bedre til dette scenarie.« 

»Diæt før kampen og kulhydrattilskud under kampen er også nøgleelementer i forberedelsen til potentiel forlænget spilletid,« lyder rådene fra George Nassis.

Gruppebilledet af det danske herre landshold i fodbold 2022

Det er ikke utænkeligt, at de fleste spillere i den 26-mand store landsholdstrup kommer i spil under slutrunden. Især ikke, hvis Danmark når videre fra gruppespillet. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Forlænget spilletid er et hot emne i fodboldforskningen. Tidligere i år udkom et dansk studie, der pegede på, at langt de fleste VM-medaljevindere skal spille mindst én kamp i forlænget spilletid.

Den korte version er, at det i studiet påpeges, at niveauet falder drastisk i forlænget spilletid, at spillernes muskler rammer et træthedsloft, og at deres blodsukker falder markant, hvis de spiller 120 minutter frem for de normale 90 minutter.

»Allerede før holdet tager til Qatar, skal spillerne være fysisk, psykisk og taktisk forberedte på, at de højst sandsynligt skal ud i en fysisk hård 120-minutters kamp oven i det allerede hårde og tætte program,« sagde Peter Krustrup, professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til studiet, da Videnskab.dk skrev om studiet.

I en anden artikel på Videnskab.dk konstaterede Peter Krustrup allerede i 2017 - på baggrund af sin egen forskning - at udsigten til forlænget spilletid var vildt overset i topfodbold. 

4. Brug dataen fornuftigt

En VM-trup består af 26 spillere, og der kan ikke byttes ud i truppen, når turneringen er i gang. 

Derfor er én af stabens fornemste opgaver at holde spillerne fri fra skader. Og her kan videnskaben, og særligt intensiv dataindsamling, spille en nøglerolle, mener George Nassis.

Ganske simpelt handler det om at monitere spillernes form og tilstand gennem GPS og andre apparater og derigennem indsamle bunkevis af data for at undgå skader, der kunne bremses med lidt aflastning. 

Anbefalingen går altså på at tage data seriøst og bruge den aktivt. Denne 'dataficering' af sporten er endnu en af de store trends i fodbolden gennem de seneste 10-15 år. 

»Der er ingen tvivl om, at data fylder mere og mere,« sagde fodboldforsker Morten B. Randers til Videnskab.dk i en artikel fra 2021.

»For 10 til 15 år siden brugte vi et pulsbælte, og vi sad og kiggede video, hvor vi kunne konstatere, at nu står han stille, og nu løber han stærkt, men det var sådan set det,« lød det dengang fra lektoren på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Fodboldforsker og assistenttræner for Atalanta Jens Bangsbo ser olm ud på en fodboldbane

Fodbold bliver hårdere og hårdere. Samtidig gennemlever sporten en data-revolution. Forandringerne kræver den rette omstilling, mener Jens Bangsbo. (Foto: Atalanta.it)

I samme artikel påpegede professor i fysiologi og mangeårige fodboldforsker Jens Bangsbo, at de fleste trænere stadig ikke ved, hvad de skal bruge al den høstede data til, og derfor har mange klubber stadig svært at få al deres data omsat til praksis.

»I dag samler klubberne bunkevis af data, men det handler ikke om at samle så meget data som muligt. Det handler om at få den vigtigste data,« understregede Jens Bangsbo, der assistenttræner i den italienske topklub Atalanta.

I Atalanta har han indsamlet tal og statistik på alt fra løbehastigheder, acceleration, pulsmålinger, sågar søvn og kost og meget mere på alle spillerne. 

Det gør det muligt at fokusere på hver enkelt spillers træning, præstation og belastning, så man i hidtil uset grad kan fremhæve deres styrker og få mest muligt ud af spillerne, forklarer Jens Bangsbo:

»Spillerne skal ikke belastes på samme måde, hvis de skal kunne levere en maksimal præstation. Der er selvfølgelig forskel på midtbanespillere og midterforsvarere, men også inden for hver kategori i forhold til den rolle de skal spille i en kamp,« siger han. 

Således er fire friske råd fra fodboldforskningens skatkammer givet videre. Vi håber, at du læser med, Kasper!

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk