Roskilde Festival vil gerne støtte op om videnskaben.
Dels til eget brug for at øge fx sikkerheden, men også fordi videnskaben er et samfundsgode lige så vel som kunst og kultur.
Ofte er det studerende, der tester deres teser (nogle gange i samarbejde med virksomheder), og det kan være alt fra måling af lydniveauer, arkæologiske fund i affaldsdyngerne og sociologiske studier udi adfærd.
I år har også et britisk radioprogram meldt sig i på banen.
Programmet ‘So You Want To Be A Scientist?’ har eftersøgte i februar deltagere til at prøve kræfter med videnskaben.
Eneste krav var, at de ikke måtte have nogen videnskabelig baggrund. Opgaven lød på at opstille en teori og afprøve den efter videnskabelige metoder. Ud af 1.300 ansøgere blev der udvalgt fire finalister, som fik lov til at samarbejde med de rigtige forskere.
The gig experiment
Et af disse eksperimenterne er endt på Roskilde Festival, hvor Sam O’kell, der til dagligt arbejder som croupier vil teste, hvor i en menneskemængde presset er voldsomst under koncerter.
»Jeg var til et gig og lagde mærke til, at der faktisk var større pres tre-fire rækker tilbage end helt oppe front. Det var overraskende, syntes jeg. På det tidspunkt annoncerede BBC efter amatør-videnskabsfolk til et program, så jeg besluttede at forsøge. Og nu er jeg tilbage sammen med tre andre finalister,« fortæller Sam O’kell.
Sams idé var at bygge en trykfølsom dragt, som han kunne bære til forskellige koncerter. Men da han blev præsenteret for sine medforskere, viste det sig, at sådan en var de allerede i fuld gang med at udvikle.
Faktisk var den første prototype allerede med på Roskilde Festival i 2008, hvor teknologien blev vurderet.
Primitivt design fik hjælp af forskerne
Sams første primitive design lignede i udganspunktet den vest, som forskerne havde udviklet, men teknologien var anderledes. Fx havde han forestillet sig, at trykket skulle registreres via en form for gele og en ladecelle.
Teknologisk var det dog ingen løsning. At fylde en dragt med gele ville gøre den meget tung og varm.
Den rigtige trykvest var i stedet baseret på nogle sensorer magen til dem, som findes i bilsystemer, hvor dæktrykket måles, mens bilen kører.
Ved at puste luft i nogle kanaler af vesten så presset er lig med miljøet uden om vesten, kan de følsomme sensorer registrere, når der trykkes på vesten, uanset om trykket kommer forfra eller bagfra.
Derefter sendes data trådløst til en central computer, der kan beregne presset på vesten i realtid.
»I et bilsystem skal man kun sende informationen hen til bilens egen computer, så de er ikke designet til at modtage data over 100 meter. Vi har benyttet en HGA (High Gain Antenna), og her kan signalet modtages op til en mil (1.600 meter, red) afstand. Men vi er spændt, hvad der sker, når Sam og de andre testpersoner står inde i mængden, for signalet kan blive absorberet af de mange omkringstående mennesker,« fortæller Geoff Lawday, ingeniør og ansat på Bucks New University, som er en af de udviklere, der står bag vesten.
Matematiske modeller
Forskernes matematiske modeller for, hvordan trykket fordeler sig i store menneskemængder tyder på, at Sam ikke var helt forkert på den. Modellerne estimerer, at ½ til 1 meter bag sikkerhedsbarriererne er det område, hvor publikum står tættest og oplever det største pres.
Det sker, fordi der både er pres fra publikum foran og bagved, mens de der står tæt på barriererne kun oplever presset bagfra.
»Det er, når presset kommer fra begge sider, at en situation potentielt set bliver farlig, og publikum kan risikere at få åndedrætsbesvær. Kroppen kan ikke kompensere for presset, og der bliver mangel på oxygen. Samtidig stiger temperaturen i en tæt mængde med op til 10 grader, og vi ved, at netop temperaturen er noget folk reagerer meget stærkt på. Både fysisk og psykisk,« siger professor Chris Kemp, der er Sams mentor i projektet.
Forsøg i fuld gang
De første forsøg på Roskilde var i gang torsdag.
Allerede en halv time efter første session (When The Saints Go Machine) skriver Sam på BBC’s facebook side om projektet:
»Wow, varmen var intens. Crowd pressure var ikke så massiv (…) Der er et virkelig stort navn på ved næste sektion, så det bliver en god en,« lyder det med en henvisning til den kommende koncert med Gorallaz, (som undertegnede kan fortælle også forløb ganske roligt).
Efter to dage med seks forsøg drager forskerne og Sam hjem for at analysere på de opsamlede data, og blandt andet se, om Sam havde ret i sin hypotese.
Præmien
Præmien er hverken gods eller guld, men derimod et andet eftertragtet gode, nemlig videnskabelig anerkendelse. Alle finalister vil præsentere deres projekter ved British Science Festival i England, hvor et dommerpanel af anerkendte professorer vil finde vinderen.
De får også til opgave at skrive deres resultater ned og sende deres artikel til et respekteret videnskabeligt tidsskrift, så det kan blive peer reviewed og dermed måske publiceret.
