Fem videnskabelige facts, du har lært i skolen, som ikke passer
Du har sikkert lært en masse om menneskets sanser, om magnetisme og om primærfarver i skolen. Men er du nu også fuldstændig sikker på, at det, du har lært, er den endegyldige sandhed?

Mange videnskabelige facts i skolebøgerne er slet ikke korrekte, og de bør skrives om, mener forfatteren af denne artikel. (Foto: Colourbox)

 

Lad os begynde med en quiz …
  1. Hvor mange sanser har du?
     
  2. Hvilket af følgende er magnetisk: en tomat, dig, papirclips?
     
  3. Hvad er primærfarverne for pigment og maling?
     
  4. Hvilken del af tungen er ansvarlig for bitter smag?
     
  5. Hvilke tilstandsformer kan stof fremtræde i?

Hvis du svarede 1) fem - 2) papirclips - 3) rød, gul og blå - 4) den bagerste del af tungen og - 5) gas, væske og fast form, så ville du have fået topkarakterer i enhver skoleeksamen.

Men du ville samtidig have svaret forkert.

1) Den sjette sans med mere

Smags-, føle-, syns-, høre- og lugtesans dækker langt fra alle de måder, vi sanser verdenen på.

Vi sanser bevægelse via accelerometre, som befinder sig i det vestibulære system i ørerne. Bevægelsen af væske gennem bittesmå kanaler dybt inde i vores ører gør, at vi kan sanse bevægelse og giver os vores balancesans.

Gør dig selv svimmel, og det er denne fornemmelse af, at du er forvirret. Når vi holder vejret, fornemmer vi, at vores blod bliver syrligt, når kuldioxid opløses i det og omdannes til kulsyre.

For ikke at tale om sans for temperatur, smerte og tid samt utallige andre sanser, som gør det muligt for os opfylde de behov, som finder sted inde i os og i det omgivende miljø.

2) Magnetisk frastødning

Det er ikke kun papirclips, som er magnetiske. Både tomater og mennesker reagerer også på magnetfelter.

Papirclips og andre genstande, der indeholder jern, kobolt og nikkel er jernmagneter. Mens vandet i mennesker og tomater – eller mere nøjagtigt cellekernerne i hydrogenet i vand i mennesker og tomater – frastødes af magnetfelter. Denne påvirkning kaldes for diamagnetisme.

Den sjette sans findes, men den gør ikke, at du kan se døde mennesker. (Foto: <a>Thomas Haslwanter</a>)

Men de involverede kræfter er meget svage. Så normalt vil du ikke bemærke dem. Det vil sige, kun hvis du har været gennem en magnetisk resonans billeddannelse (MRI) scanner.

I denne manipulerer en kæmpe magnet med kernerne i en række atomer inde i dig. Det resulterer i detaljerede billeder af dine indre funktioner.

Men du behøver ikke at tage på hospitalet for at se diamagnetiske interaktioner. Alt, du behøver, er nogle cherrytomater, en stærk magnet, et grillspyd af træ og en nål:

Og typerne af magnetisme stopper ikke her, men dem må du have til gode til en anden god gang.

 

3) Du maler med den forkerte farve

Du har sikkert lært, at primærfarver er de farver, som ikke kan dannes ved at blande andre farver sammen, og at alle andre farver kan dannes ved at blande disse primærfarver.

Men det gælder hverken for rød eller blå. Du kan lave rød ved at blande gul og magenta, mens en blanding af magenta og cyan giver blå.

Samtidig er der mange farver, som ikke er tilgængelige, hvis du kun starter med rød, blå og gul.

De 'rigtige' primærfarver, som findes i enhver farveprinters patronhylstre. (Foto: <a>MARKELLOS</a>)

Farveteoretikere nåede frem til dette allerede mod slutningen af det 19. århundrede, men af en eller anden grund er det ikke nået frem til skolernes undervisningsplaner.

Beviset kan findes i dine printerpatroner, som kommer i cyan, gul og magenta, der er de sande primærfarver.

 

4) En bedre smag i munden

Husker du de tungekort, som dukkede op i biologibøgerne? De viser tydeligt, hvordan de bitre smagsløg sidder bagerst på tungen, mens sød og sur har deres egne særskilte områder.

Disse tungekort kom frem for første gang i 1942, efter Edwin Boring ved Harvard University misforstod et tysk studie fra 1901.

På trods af Borings fejltagelse begyndte kortene snart at dukke op i skolemateriale. Så i 1974 blev emnet taget op igen, og der blev sået kraftig tvivl om hele ideen.

Ikke desto mindre eksisterer tungekortene stadig i biologibøgerne mere end 40 år senere.

 

5) Se på din skærms form

Vi har alle lært, at fast stofs form er konstant, fordi molekylerne i det er ordnede.

Disse kan smeltes til væsker, som har en konstant volume og kan skænkes. Væsker fordamper og danner gasser, som udvider sig og optager den volumen, som er til rådighed for dem.

Disse tungekort dukker hyppigt op i biologibøgerne, men i virkeligheden er der ikke forskel på de fire områder. (Foto: <a>MesserWoland</a>)

Og her har vi altså de tre former, som stof kan fremtræde i.

Eller det vil sige, der er faktisk en mere. Flydende krystaller har molekyler, som er ordnede som et fast stof, men er flydende som en væske. Disse egenskaber er livsvigtige for vores celler, shampoo og naturligvis flydende krystal (LCD) fladskærms udstyr.

Men hvorfor stoppe ved fire stadier? Der er plasma, den form, som de fleste ting i solen har eller Bose-Einstein kondensater, supervæsker og en lang række andre.

 

Tid til at omskrive lærebøgerne?

Der er langt mere end fem facts, der bør rettes op på i skolebøgerne.

Jeg foreslår heller ikke, at vi skal begynde at undervise seks-årige i noget, som kun kommer frem i Nobelprisvindende fysiklaboratorier, eller fylde undervisningsplaner med detaljerede beskrivelser af en lang række sanser.

Men måske skal vi stoppe med at fylde børnene med små løgne.

Måske skulle en biologitime begynde med: »Vi har mange sanser, her er de fem, som vi skal lære om.« Eller en sætning her og der om, at stof kan fremtræde i mere end tre former. Og hvad gælder tungekortet; så riv nu bare den side ud af bogen.

Mark Lorch hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.