Fem ting, du skal vide om overvågning
Overvågning synes at være overalt. Men hvad går den ud på – og hvilken betydning har overvågning for samfundsudviklingen?

Overvågningshistoriker Andreas Marklund giver sit bud på de fem vigtigste aspekter, som du bør vide om overvågning. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/Videnskab.dk)

Overvågningshistoriker Andreas Marklund giver sit bud på de fem vigtigste aspekter, som du bør vide om overvågning. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/Videnskab.dk)

Overvågning og overvågningsrelaterede skandaler er blevet til noget af en 'evergreen' (produkt eller fænomen, der har bevaret sin popularitet, red.) i nutidens digitale medielandskab.

Senest er det Facebook og Cambridge Analytica – et firma, der sælger tjenester inden for politisk dataanalyse – der har vist sig at samle på oplysninger om vores holdninger og hemmeligheder.

Oplysninger, der efterfølgende er blevet videresolgt til for eksempel Donald Trumps præsidentvalgskampagne og modstanderne af EU, Leave-tilhængerne, under den britiske Brexit-afstemning.

Overvågning er tidens tegn

Den voksende interesse for overvågning i dag er naturligvis en indikation på noget større; et tidens tegn i den digitale tidsalder.

En uheldig konsekvens af den digitale revolution er nemlig, at vi allesammen er blevet væsentligt mere sårbare i forhold til de aktører, der holder os under overvågning.

5 ting, du skal vide om...

I serien '5 ting, du skal vide om' allierer ForskerZonen sig med nogle af Danmarks førende forskere.

Her kan du se med, når forskere fortæller om de allervigtigste fakta, du skal vide om et givent emne inden for deres forskning. 

Se tidligere afsnit i serien her.

En voksende del af vores tid går med kommunikation eller interaktion med kommunikationsteknologier, og derfor efterlader vi flere spor – eller oplysninger – omkring vores færden i verden, end vores analoge forfædre gjorde.

Og det er altså spor – eller 'data' – som kan bruges eller misbruges af eksterne aktører såsom politiske valgstrateger, kommercielle selskaber, efterretningstjenester og andre statslige myndigheder.

En gammel historie

Men overvågningen i sig selv er ikke noget nyt. Den hviler på præmisser, rutiner og teknologier, som er væsentligt ældre end både internettet og det moderne demokrati.

Som jeg prøver at forklare i videoen oven for, handler overvågning til syvende og sidst om magt. Det er en metode eller praksis for magtudøvelse gennem systematisk indsamling af viden.

Overvågningens historie er således ligeså gammel som statens historie. Den slynger sig tilbage til tidligste civilisationer og statsdannelser.

Lige så længe, der har eksisteret statslige magtstrukturer, har der også været særlige aktører inden for statsapparatet, som har haft til opgave at forsyne kongen, kejseren eller regeringen med 'data' om trends og tendenser, venner og fjender, undersåtter og potentielle spioner og overløbere.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Uundgåeligt, men farligt for det moderne demokrati

Overvågningen er et grundvilkår i det moderne samfund.

I sig selv er den hverken 'ond' eller 'god'. Den statslige overvågning er uundgåelig for både velfærdsydelserne, den administrative sammenhængskraft i samfundet, det statslige voldsmonopol og beskyttelsen mod trusler.

Men jeg prøver også at forklare i videoen, at overvågningen samtidig kan være en trussel mod demokratiet – og at det er vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for vores privatliv.

Vi skal fortsat pleje og beskytte vores ret til at dyrke vores holdninger, hobbyer og hemmeligheder, uden at der er andre, der lytter med.

Den ret er lige så vigtig for demokratiets overlevelse som retten til at stemme ved politiske valg.

Du kan læse detaljer om Andreas Marklunds forskning i artiklen Bange for overvågning? Det har været meget værre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk