Fem farer på drukferien
Det er ikke ufarligt at drikke sig fuld på en ferie i Sunny Beach i Bulgarien. Dansk forsker har lavet en top fem over, hvad der går galt.

Der er mange farer forbundet med at være fuld. Blandt andet - dans på møbler med alkohol i blodet. (Arkivfoto: Colourbox)

Der er mange farer forbundet med at være fuld. Blandt andet - dans på møbler med alkohol i blodet. (Arkivfoto: Colourbox)

Sunny Beach, Bulgarien. Tusindvis af unge danskere har været der, med hawaiiskjorten, bikini og paraplyer i de alkoholiske drikke.

Sébastien Tutenges, ph.d-studerende fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet tilbragte tre måneder blandt de festende mennesker, sommeren 2007 og 2008, han lavede etnografiske studier af de unge feriegæster. Observerede og interviewede deltagerne i festen.

For, hvor farligt er det at gå på diskotek i Bulgarien?

»De unge er utroligt glade for de her ferier. Men under mit ophold så jeg, hvordan de unge snakkede om voldelige udsmidere, og om at de var kommet til skade. Så jeg besluttede at lave en evaluering af farerne på udskænkningsstederne,« siger Sébastien Tutenges.

Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet, International Journal of Drug Policy.

De fem farer under festen

Vidste du?

På en skala fra ét til ti gav de unge i gennemsnit deres drukferie karakteren 8,2, når de skulle beskrive hvor god den var.

Hvis de havde været til læge, faldt deres glæde til 8,0.

Voldelige udsmidere: Udsmidere og dørmænd fattede ofte den stærke arm under festen. Det hændte, at de forsøgte at straffe de unge korporligt eller løse konflikter med knyttede næver.

Overproppede diskoteker: De unge kom i flok. Problemet var ikke at finde udgangen. Eller at gæsterne blev klemt. Derimod gjorde de forstoppede diskoteker det svært for personalet at forhindre de unge i at opføre sig uheldigt.

Knust glas på gulvet: For feriegæster med let sommerfodtøj betød knust glas på gulvet ofte en tur til lægen. Normalt var der nok personale til at undgå glas på gulvet. Men da horderne af unge indfandt sig, blev det umuligt at fjerne glas i tide.

Dans på møbler: Retten til at danse på borde og bardiske er fornøjelig, og sjældent set på danske diskoteker. På Sunny Beach måtte der danses. Det gav skader, når de unge faldt ned fra møblerne. Både for de faldne og dem der, blev ramt.

Uansvarlig alkoholudskænkning: På Sunny Beach blev der skænket Bacardi til de ædru, de fulde, dem der var for fulde og til gæster under atten år. I Bulgarien er det forbudt at servere alkohol til berusede og personer under atten år. Alkohol, i de mængder, som blev drukket i Sunny Beach, er ikke sundt, og fungerede som brændstof for andre farer

Fare gør glad

Farerne er en del af fornøjelsen ved ferien. Et uheld eller et par morgener med kraftig kvalme, er ikke nok til at ødelægge ferien.

»Sikkerheden er en balancegang, der skal være et element af risiko.

De unge vil gerne kunne danse på bordene, men når dørmanden bruger vold, eller de må halte i fjorten dage på grund af et stykke glas i foden, så er det for meget,« siger Sébastien Tutenges om de unges forhold til farerne.

Om projektet

Sébastien Tutenges, kollegaen Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet og deres studentermedhjælpere har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt 1011 afrejsende unge fra Sunny Beach.

Undersøgelsen baserer sig desuden på tre måneder observationer af de unges vildskab i dag og nattetimerne, 2007 og 2008, og interview med drukrejsende og guider.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan den danske fotograf tog det prisvindende billede af næseaben herunder.