Fængselslivet forråer de indsatte
'Hold din kæft og pas dig selv'. Det kodeks gennemsyrer de danske fængsler, hvor det er uacceptabelt at sladre. Også selv om man ser en kammerat få dummebøde, et sæbeøje eller en brækket tud.

De indsatte bliver skubbet længere væk fra samfundet, når de er i fængsel, viser ny ph.d.-afhandling. (Foto: Colourbox)

De indsatte bliver skubbet længere væk fra samfundet, når de er i fængsel, viser ny ph.d.-afhandling. (Foto: Colourbox)

Ny forskning viser, at den indsattes oplevelser af uretfærdig behandling af medindsatte ændres efter et stykke tid i fængsel.

Normerne rykker sig, og grænserne for, hvad der kan accepteres, flyttes. Med andre ord - fængselskulturen forråer de indsatte.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Linda Kjær Minke fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet har i sin ph.d.-afhandling undersøgt kulturen blandt indsatte i et lukket fængsel.

Gennem deltagerobservationer og interview over 13 måneder i Vridsløselille samt gennem en spørgeskemaundersøgelse til indsatte i 12 institutioner under Kriminalforsorgen har hun blandt andet set nærmere på den socialiseringsproces, der finder sted, når den indsatte indoptager de normer og regler, der gælder inden for fængslets mure.

'Fangeland' og 'betjentland'

Ifølge Linda Kjær Minke er de negative konsekvenser af socialiseringsprocessen især, at afsonerne kommer endnu mere i opposition til samfundet og systemet.

Fængselskulturen karakteriseres netop ved en skarp opdeling i 'os' og 'dem', hvor betjentene repræsenterer samfundet og ses som bærere af de konventionelle normer.

»Det er som om, der er en usynlig grænsestreg på fængselsafdelingen - og hvis en indsat overtræder den grænse ved fx at opholde sig for længe i betjentstuen, bliver der uro,« fortæller Linda Kjær Minke i pressemeddelelsen.

»I et minisamfund med mange restriktioner, hvor de indsatte udøver den sociale kontrol, er det værste, man kan gøre, at stikke andre. Både hvad angår vold eller at sladre til fængselsbetjentene om, hvor en medindsat fx gemmer ikke tilladte genstande,« siger hun.

Forsker: Pas på med frihedsstraf

Folk er frataget deres frihed og en lang række goder. De indsatte har i forvejen en lang række problemer, pladsen er trang, og frustrationstærsklen kan være lav. Det er derfor først og fremmest den tvangsmæssige frihedsberøvelse sammen med andre i samme situation, der skaber den negative socialiseringsproces, fastslår Linda Kjær Minke.

Alene af den grund mener hun, at der bør udvises stor forsigtighed med hensyn til at anvende frihedsstraf. Hendes anbefaling er at bruge alternativer til den tvangsmæssige frihedsberøvelse - som fx samfundstjeneste, konfliktråd, betinget dom eller at anbringe dømte sammen med ikke-dømte.

Om ph.d.-afhandlingen

Linda Kjær Minke forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 11. juni 2010 kl. 10 i Studiegården, Studiestræde 6, 1455 København K, Anneks A.

Afhandlingen har titlen: 'Fængslets indre liv - med særlig fokus på fængselskultur og prisonisering blandt indsatte'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk