Får vi aldrig nye helligdage?
Den truede store bededag har fået en læser til at undre sig.
Et-maleri-af-andreas-herman-hunaeus-med-titlen-På-Københavns-Vold-aftenen-før-Store-Bededag

Siden reformationen har antallet af helligdage været på retræte. Det ser nu ud til også at få ram på store bededag, som her er afbilledet af Andreas Herman Hunæus med titlen 'På Københavns Vold aftenen før Store Bededag'. (Billede: Andreas Herman Hunæus, 1862 / Public Domain)

Siden reformationen har antallet af helligdage været på retræte. Det ser nu ud til også at få ram på store bededag, som her er afbilledet af Andreas Herman Hunæus med titlen 'På Københavns Vold aftenen før Store Bededag'. (Billede: Andreas Herman Hunæus, 1862 / Public Domain)

Vi skal til at arbejde mere. Det er kort sagt den nye regerings budskab. Der skal nemlig flere penge i statskassen. 

Derfor står store bededag nu for skud. Vores helt egen danske helligdag, der blev indført i 1686. 

Udsigten til at miste en helligdag har vakt harme i det danske folk, men tilsyneladende også lidt refleksion. Det har i hvert fald fået Erika til at stille følgende spørgsmål til Spørg Videnskaben: 

»Får vi nogensinde nye helligdage? Så vidt jeg ved, har vi ikke fået nogle nye helligdage meget længe. Hvordan kan det være?«

Aktuelle spørgsmål, som vi på Videnskab.dk har sat os for at undersøge. Vi skal både en tur tilbage i historien – helt tilbage til Harald Blåtand – og så skal vi også kigge i spåkuglen og ind i fremtiden. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Først flere og flere

For at besvare spørgsmålet om, hvorfor vi ikke længere får nogle nye helligdage, skal vi forstå baggrunden for helligdagene. Til det har vi allieret os med Rasmus H.C. Dreyer, der er adjunkt i kirkehistorie på Københavns Universitet. 

Han fortæller, at man groft sagt kan dele historien om helligdage op i to dele. Den første del starter med kristendommens ankomst til Danmark i 900-tallet, som Harald Blåtand fik æren for. 

»Her blev der indført en lang række helligdage og helgendage, hvor man mindedes hellige personer som for eksempel Sankt Hans. Dertil kom faste- og bededage. Disse særlige kristne dage blev der flere og flere af i løbet af middelalderen,« siger Rasmus H.C. Dreyer. 

Da antallet helligdage nåede sit højeste niveau, var det faktisk gået hen og blevet en belastning for almindelige mennesker, som ikke havde råd til at indstille arbejdet.

.. så færre og færre

Men det skulle den protestantiske reformation, som officielt blev gennemført i Danmark i 1536, ændre på. Og med den begyndte den anden del af helligdagenes historie, nemlig nedgangen.

For med reformationen afskaffede Christian 3. en lang række helligdage. Det var kongens ret efter Kirkeordinansen i 1537 at bestemme over antallet af helligdagene.

»Rationalet bag var både økonomisk og teologisk. Økonomisk havde man brug for, at folk arbejdede mere, og teologisk var det vigtigt at understrege, at også hverdagslivet i kald og stand var en slags gudstjeneste,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Reformationen

Reformationen blev officielt indført i Danmark den 30. oktober 1536 efter længere tids politisk og kirkelig uro.

Det blev udgangspunktet for dannelsen af den lutherske kirke i Danmark og et brud med den katolske kirke.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

Den logik førte også til store bededag, der blev indført i 1686. Den samlede nemlig en række andre såkaldte bods- og fastedage til en enkelt lovfæstet bededag.

Derfra var antallet af helligdage konstant frem til 1770, hvor man sløjfede en række helligdage, heriblandt tredje juledag, tredje påskedag, tredje pinsedag og helligtrekongersdag. 

Derudover blev en række andre helligdage rykket til en søndag. De forblev dermed særlige helligdage, som man dyrkede, samtidig med at man fik strøget en fridag fra kalenderen. Igen var rationalet en blanding af økonomiske og teologiske forhold. 

På den måde kan man i historiens lange lys se, hvordan helligdagene først blev flere og flere med kristendommens komme, men allerede i 1500-tallet igen blev til færre og færre. I det lys kan afskaffelsen af store bededag ses som en naturlig forlængelse af den tendens.

Grundlovsdag og 1. maj er kommet til

 Og dog – for som Rasmus H.C. Dreyer pointerer:

»Så har vi jo faktisk fået nogle nye slags helligdage siden da.«

For i 1891 blev grundlovsdag den 5. juni officielt en halv fridag. Det var den indtil 1975. Siden da er den ikke en del af lovgivningen, men er inkluderet i nogle overenskomster, hvor den enten er en halv eller hel fridag. 

Hvad er en overenskomst? 

Overenskomsten er den aftale, der fastlægger de overordnede vilkår i ens ansættelse. Det er en aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere.

Hvis der ikke er en overenskomst, skal arbejdsgiveren som minimum følge lovgivningen.

Kilde: FOA

Også juleaften og nytårsaften er ikke officielle fridage, men for mange en del af deres overenskomst i de seneste årtier. Juleaften blev dog i 1992 en gudstjenestedag i folkekirken, forklarer Rasmus H.C. Dreyer. Denne dag skal præsterne holde gudstjeneste, selvom ikke alle har fri.

»1. maj blev også i 1890 til arbejdernes internationale kampdag, men den blev først til en halv eller hel fridag i nogle overenskomster i midten af det 20. århundrede.«

Kommer der så nogensinde nye helligdage igen?

Så selvom de kristne helligdage er blevet færre og færre, har vi alligevel fået en række nye ‘verdslige’ helligdage i nyere tid. Er der så mon udsigt til nye helligdage i fremtiden? 

Hvis man spørger Rasmus H.C. Dreyer, om der kommer nye kristne helligdage, så tror han det ikke. Den kristne kalender er nemlig meget svært at lave om på.

»Hvis vi skulle have en ny og specifik kristen helligdag, så skulle det komme på opfordring fra kirken, hvilket i praksis vil sige fra biskopperne,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Det mener han ikke er sandsynligt. Men der er ikke noget til hinder for, at folketinget vedtog en lov om at indføre en ny helligdag, om end en kristen en af slagsen altså skulle indføres via biskopperne og Dronningen. 

»Men der skulle nok ske noget stort og voldsomt, som man anså for bydende nødvendigt at tænke grundigt over hvert år,« siger Rasmus H.C. Dreyer. 

Den betragtning er Susanne Ekman enig i. Hun er lektor på Roskilde Universitet og tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning. Og til spørgsmålet om en særlig kristen helligdag svarer hun pas.

»Det er svært at spå om fremtiden. Det ville jo nok kræve en ny storhedstid for kirken, der skulle falde oven i en politisk interesse for at skrue ned for arbejdstiden,« siger Susanne Ekman og tilføjer:

»Og det er jo meget tydeligt, at det ikke er tilfældet lige nu i hvert fald.«

Mere eller mindre arbejdstid?

Susanne Ekman mener, at spørgsmålet om store bededag skriver sig ind i en større diskussion, vi har i samfundet for tiden. Vi er nemlig midt i et opgør med 30-40 års idealisering af et arbejdsliv, der skal indfri vores eksistentielle stræben.

»Det er ved at ændre sig. Flere og flere er begyndt at se deres fritid som en værdifuld og knap ressource,« siger Susanne Ekman.

Derfor ønsker mange at skrue ned for arbejdet og for eksempel gå på deltid. En strømning, som karambolerer med politiske vinde, der mener, vi bør arbejde mere for at opretholde vores velfærdsniveau.

Så den større diskussion om afskaffelsen af store bededag er ifølge Susanne Ekman et spørgsmål om arbejdstid. 

Om vi kommer til at arbejde mere eller mindre i fremtiden, det er der ifølge Susanne Ekman ikke noget entydigt svar på. Men vi kan nok godt regne med, at det ikke bliver flere helligdage, der kommer til at skrue ned for vores arbejdstid.

Vi håber, det var svar på Erikas spørgsmål. Vi kvitterer med en t-shirt fra Videnskab.dk, som hun kan bære både på helligdage og arbejdsdage. Har du nogle spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på, så kan du skrive til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk