Får strengere straffe folk til at begå mindre kriminalitet?
Spørgsmålet om, hvordan vi får folk til at begå mindre kriminalitet, bør ikke nødvendigvis besvares med strengere straffe, viser forskningen.

Strengere straffe er et populært værktøj i politikernes værktøjskasse. Men gør strengere straffe rent faktisk folk mere lovlydige?

Strengere straffe er et populært værktøj i politikernes værktøjskasse. Men gør strengere straffe rent faktisk folk mere lovlydige?

»Der er brug for at skærpe straffen for den personfarlige kriminalitet«

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i august, da regeringen præsenterede et udspil til en ny bandepakke, der skal bekæmpe kriminaliteten i Danmark. Til at vinde den kamp vil regeringen tage et ganske bestemt værktøj i brug: strengere straffe. 

Netop det kort trækker politikerne ofte, når de skal svare på, hvordan vi kommer kriminaliteten til livs. 

Men kan det virkelig passe, at strengere straffe er den bedste måde at sikre, at vi holder os på dydens smalle sti?   

I denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden - undersøger vi, hvordan vi får folk til at begå mindre kriminalitet, og om strengere straffe mon får folk til at blive mere lovlydige.  

Sænket kriminel lavalder stopper ikke unge i at begå forbrydelser  

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Britt Østergaard Larsen, der er seniorforsker hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har forsket i forebyggelse af kriminalitet. Et af de resultater, hun er kommet frem til, handler om den kriminelle lavalder - altså aldersgrænsen for hvornår du kan komme i fængsel. 

Fra 2010 til 2012 sænkede den daværende regering den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Britt Østergaard Larsens forskning viser, at de 14-årige i den periode ikke blev afskrækket fra at begå kriminalitet - selvom det blandt andet var det rationale, der blev brugt som argument for at sænke den kriminelle lavalder i første omgang.  

De 14-årige, der begik forbrydelser og kom en tur igennem retssystemet, var endda mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet. Samtidig havde de lavere sandsynlighed for at få deres afgangseksamen fra folkeskolen, mens de, der gik i skole, fik lavere karakterer i afgangseksamen i dansk. 

Med andre ord: Studiet viste, at det ikke nytter at sænke den kriminelle lavalder, hvis målet er, at færre unge skal begå kriminalitet.

Mildere straffe kan afværge en kriminel løbebane hos unge  

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Britt Østergaard Larsen står derudover bag et andet studie, der er relevant at hive frem for at blive klogere på, hvordan vores retssystem kan indrettes for at bekæmpe kriminalitet. 

I 2006 blev brugen af fodlænker reformeret. Kort fortalt gik reformen ud på, at unge med korte fængselsdomme fik tilbudt at afsone deres straf uden for fængslets mure, mens de havde en fodlænke på, i stedet for at komme i fængsel. Samtidig skulle de holde sig helt væk fra alkohol og stoffer, og de skulle være hjemme på bestemte tidspunkter. 

Målet med reformen var at holde flere unge kriminelle på skolebænken eller på arbejdsmarkedet, så de kunne få noget at stå imod med og forhåbentlig undgå at ende i mere kriminalitet, efter at de havde afsonet deres straf.

Britt Østergaard Larsens forskning viste, at unge, der afsonede deres dom med fodlænke i stedet for i fængslet, oftere fik afsluttet deres ungdomsuddannelse. Et vigtigt skridt for at undgå, at de kommer ud i en kriminel løbebane efter endt straf. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan vi får folk til at begå mindre kriminalitet, kan du give videoen øverst i artiklen et kig. Her kan du også få indblik i, hvilke ting der er afgørende for, om straf i sig selv forebygger kriminalitet, ligesom du kan finde ud af, hvorfor det er svært at forske i kriminalitet.  

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

  • Britt Østergaard Larsens, seniorforsker, VIVE, og
  • Linda Kjær Minke, professor MSO, Juridisk Institut, Syddansk Universitet. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk