Få historikernes svar: Var Hitler socialist?
Historikere fortæller, hvorfor man ikke kan placere nationalsocialismen på venstrefløjen.
Hitler 2. verdenskrig nazisme socialisme lars boje mathiesen venstrefløj højrefløj

Hitler manøvrerede rundt i en masse forskellige tanker og ideologier, da nazismen skulle udformes. Han lånte, kort sagt, fra højre og venstre - også fra det mere socialistiske tankesæt. (Foto: Shutterstock) 

Hitler manøvrerede rundt i en masse forskellige tanker og ideologier, da nazismen skulle udformes. Han lånte, kort sagt, fra højre og venstre - også fra det mere socialistiske tankesæt. (Foto: Shutterstock) 

Forfærdelige forbrydelser er blevet begået i nazismens navn. Med Adolf Hitler i spidsen indledte de tyske nazister en af verdens værste krige, og de stod bag den grusomme forfølgelse og udryddelse af millioner af mennesker, der ikke passede ind i deres racistiske forestilling om et fællesskab for ‘racerene’ tyskere.

Deres ideologi kaldes nationalsocialisme (nazisme), men er den så beslægtet med socialisme?

Var Hitler og de andre nazister i virkeligheden socialister?

'Naturligvis var Hitler en slags socialist’

Med jævne mellemrum kædes nazisme sammen med socialisme i den offentlige debat. 

I 2019 bragte Jyllands-Posten blog-indlægget 'Naturligvis var Hitler socialist, og socialismen er stadig farlig'. Diskussionen blev dengang rejst, efter journalist Tom Carstensen i radioprogrammet P1 Orientering (gengivet af Kristeligt Dagblad) havde sagt, at nazisterne grundlæggende så sig selv som socialister og venstreorienterede.

For nylig har politiker Lars Boje Mathiesen, der er valgt til Folketinget for Nye Borgerlige, skrevet på det sociale medie Twitter, at nazisterne var venstreorienterede, og at nationalsocialismen havde sit udspring i socialismen.

Nej og nej, svarer de to historikere, Videnskab.dk har talt med, til begge spørgsmål.

»Nationalsocialismen er en ideologi, der ligger solidt placeret på den yderste højrefløj,« siger den ene, lektor i historie ved RUC, Claus Bundgård Christensen.

Samme placering får ideologien af lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie, Karl Christian Lammers, fra Københavns Universitet.

Nazistpartiet var helt i begyndelsen blandt andet inspireret af elementer fra socialismen, men da Hitler og nazisterne overtager magten i Tyskland i 1933, er racelæren og målet om et Tyskland kun for tyskere det centrale og overskyggende element, lyder deres begrundelse.

Nazismen mangler det internationale blik

Et vigtigt element i socialisme er, at den er international og vil organisere arbejdere på tværs af landegrænser. 

Socialister mener, at arbejdere i alle lande er underlagt ens vilkår. Derfor skal proletariatet, det vil sige den lave socialklasse, der ikke ejer noget, forene sig og skabe et internationalt klasseløst samfund.

»Målet for nazisterne var derimod et nationalt racemæssigt fællesskab, altså fællesskabet i nationen. Nationalsocialisterne vil jo ikke blande sig med andre, og de afviser, at der er noget, der går på tværs af nationerne,« siger Karl Christian Lammers.

Med en tyk streg under det nationale element i nazismen har den altså ikke meget med socialisme at gøre.

Andre kerneelementer i nazismen er ultranationalisme og førerdyrkelse. Desuden, forklarer Karl Christian Lammers, er nazsimen anti-liberal og i det hele taget anti-demokratisk.

Nazisterne gik ind for brugen af vold, det nazistiske militærkorps, stormtropperne, blev sat ind mod politiske modstandere, og nazismen så stort på borgerligt-liberale rettigheder i samfundet.

Socialistiske elementer i nazismen

Begge historikere kan dog pege på årsager til, at man kan foranlediges til at tro, at der er en sammenhæng til socialisme. 

»Alene det, at det hedder nationalsocialisme. Det kan være nærliggende at tænke, at det er en afart af den venstreorienterede socialisme,« siger Claus Bundgård Christensen.

Fejlslutningen om, at nationalsocialismen skulle udspringe af socialismen, kan også skyldes, at elementer i ideologien virker socialistisk inspireret, medgiver de.

»Men det er ikke så mærkeligt, at nationalsocialisterne blev inspireret af socialismen, for Hitler gør sig ikke nogen selvstændige tanker i udviklingen af ideologien. Han orienterer sig bredt, læser også kommunistiske og socialdemokratiske skrifter og lader sig inspirere,« siger Claus Bundgård Christensen.

Socialisme

Socialismens mål er, at samfundet skal bygge på fælles ejendom, produktion og distribution. I stedet for at få mennesker skal kontrollere produktionsmidlerne (fabrikker, virksomheder og lignende) og blive rige på produktionen, skal midlerne være kollektivt ejede.

Socialismen hører til på den politiske venstrefløj. Som økonomisk system står den i modsætning til kapitalisme. Politisk står socialismen i modsætning til liberalismen.

Karl Christian Lammers kalder nazismen for »et sammensurium af ideologiske momenter«:

»Du kan sikkert finde nogle nazister, der kan placeres på venstrefløjen,« siger han og forklarer:  

»Nogle af nationalsocialisternes socialpolitiske tiltag kom først og fremmest arbejderklassen til gavn, eksempelvis forbedringer af arbejdsmiljøet i virksomheder, oprettelsen af et kooperativ, der sørgede for, at tyske arbejdere kunne komme billigt på ferierejser, og så var det faktisk nazisterne, der i 1934 indførte 1. maj (Arbejdernes Internationale Kampdag, red.) som fridag i Tyskland,« siger Karl Christian Lammers.

Karl Christian Lammers afviser ikke, at Hitler i sin egen selvopfattelse har været socialist, idet han ledte et nationalsocialistisk arbejderparti. Men »socialisme har ikke indgået som en stor del af ideologien, og det afgørende er nazisternes mål: et racemæssigt funderet samfund, hvor der kun er plads til ‘den tyske race’«, siger han.

»Det, man skal være klar over, når man fremfører den urigtige påstand, at nazisme er en form for socialisme, er, at det jo er en anti-socialistisk ideologi. Hitler nedkæmpede socialdemokrater, han nedkæmpede fagforeningerne og fik kommunister fængslet. Han smadrede den tyske venstrefløj, og det var et mål for nazisterne fra starten af,« siger Claus Bundgård Christensen.

Arbejderpartiets 25 programpunkter

Det er også denne forestilling om et såkaldt racerent samfund, der fylder mest i de 25 programpunkter, der skulle danne grundlag for nazisternes parti, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP).

Partiprogrammet bliver nogle gange trukket frem som et argument for, at grundlaget for nationalsocialismen skulle være socialistisk. 

Blandt andet handler et af punkterne om nationalisering af virksomheder, altså den praksis, at staten overtager ejendomsretten til virksomheder, der tidligere har været ejet af private. 

Nationalisering af virksomheder forbindes traditionelt med socialisme. I det tidligere Sovjetunionen blev størstedelen af erhvervslivet også nationaliseret.

»Nogle af punkterne kan tolkes som overtagelse af produktionsmidler, der er karakteristisk for socialisme, men det vigtigste i de 25 punkter er at udelukke alle, der ikke er tyskere, fra det fremtidige Tyskland,« siger Karl Christian Lammers.

Claus Bundgård Christensen mener heller ikke, at programpunkterne kommer i nærheden af at være et socialistisk manifest.

»De her programpunkter bliver i øvrigt aldrig særligt vigtige for nazisterne. Det var noget, man skulle have, men Hitler var meget ‘ad hoc-orienteret’, og han tilpassede ideologien efter, hvad han havde brug for,« siger han og fortsætter: 

»Han troede ideologisk på sagen, men var han nødt til at orientere sig mod den bedre del af borgerskabet frem for arbejderklassen, så gjorde han det.«

Racelæren

Racelæren går ud på, at den ‘ariske eller germanske race’, primært nordeuropæere, skulle være overlegen i forhold til andre racer. I dette racehierarki anså nazisterne den jødiske eller semitiske for at være den ringeste.  

Men nazistpartiet var jo et arbejderparti?

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) var, som det fremgår af navnet, et arbejderparti. Det skyldes, at partiet oprindeligt blev dannet af en gruppe af såkaldte sudetertyskere - tysksindede arbejdere - der levede og arbejdede i Bøhmen (i det nuværende Tjekkiet), forklarer Karl Christian Lammers. I begyndelsen af 1900-tallet organiserede de sig i et tysk arbejderparti.

Da de tysksindede arbejdere ikke ville ikke organisere sig med tjekkiske arbejdere i området, kaldte de partiet for Deutsche Arbeiterpartei (DAP).

I 1919 blev Hitler medlem af partiet. Senere skiftede det navn til NSDAP, og det blev begyndelsen på nationalsocialismen. 

»Men ved skiftet havde partiet ikke længere meget med de oprindelige bøhmere at gøre. Til gengæld ville man gerne have de tyske arbejdere og middelstanden med på idéen, og med et ‘arbejderparti’ i ryggen kunne Hitler skaffe masseopbakning og indflydelse,« siger Karl Christian Lammers.

Der var en ‘venstrefløj’ i Nazistpartiet, men Hitler udslettede den

I begyndelsen fandtes der en venstrefløj i nazistpartiet, der gik ind for mere socialistiske idéer, fortæller Karl Christian Lammers.

Både han og Claus Bundgård Christensen nævner brødrene Otto og Gregor Strasser, der begge var en slags venstreorienterede nazister. 

På den såkaldte ‘Strasser-fløj’ ønskede man revolution, omfordeling af goder og bedre vilkår for arbejderklassen, fortæller Claus Bundgård Christensen. Men hele fløjen bliver nedkæmpet og kvalt af Hitler.

»De bliver sat ud af spillet i midten af 1920’erne og mister indflydelse før magtovertagelsen. Den ene bror bliver myrdet, og den anden går i eksil,« siger Karl Christian Lammers og tilføjer:

»Joseph Goebbels tilhører også oprindeligt venstrefløjsgrupperingen, men han skifter side i midten af 1920’erne og bakker op om Hitler. Han ender med at blive propagandaminister og tredjehøjest rangerende i det nazistiske hierarki efter den beslutning.«

Revolutionære, men ikke socialister

Nogle nazister har altså betragtet sig selv som socialister, men det har ikke været på en traditionelt venstreorienteret måde, forklarer Claus Bundgård Christensen, der for nyligt har udgivet en bog om den danske ‘venstre-nazist’ Wilfred Petersen.  

Wilfred Petersen stiftede eksempelvis 'Dansk Socialistisk Parti', der var et nazisistisk parti, og kaldte sig altså gladeligt socialist. Men han var det ikke på en hverken socialdemokratisk eller kommunistisk måde, forklarer Claus Bundgård Christensen.

»Hvis man havde spurgt nazisterne dengang, om de var venstreorienterede, havde de nok sagt, at de var revolutionære. Dog helt uden det internationale blik, socialister har,« siger han.

Uden det internationale perspektiv er det, der står tilbage, et nationalistisk fællesskab baseret på 'racerenhed'.

Det overskygger eventuelle socialstiske ideer, der kan have været der helt i begyndelsen - før Hitler og nazisterne satte deres aftryk på historien.

Nazisme er en form for fascisme

Forskere er generelt enige om, at nazisme er en form for fascisme, forklarer Claus Bundgård Christensen, hvis speciale er nazisme og 2. Verdenskrig. 

Fascisme er en politisk bevægelse og ideologi, stiftet af Benito Mussolini i Italien i 1919. Det fascistiske regime var et diktatur, der ville centrere det italienske samfund omkring staten. Fascisme er nationalistisk, antisocialistisk, aktivistisk og går ind for brugen af vold for at skaffe sig politisk indflydelse. 

Den tyske version af fascisme, som Hitler stod i spidsen for, har fået sit eget navn - nazisme - på grund af den ekstreme racelære og jødehadet (antisemitismen), der er en central del af nazisternes ideologi.

Intet manifest for fascisme og nazisme

Det kan være svært præcist at begrebsafklare de to ideologier, fascisme og nazisme, blandt andet, fordi der ikke findes noget manifest for nogen af dem.

Et manifest er en tekst, der offentligt erklærer, hvilke synspunkter og mål en bestemt gruppering har. Der findes et kommunistisk manifest, der så at sige er en drejebog for, hvad kommunisme er, men der findes ikke noget lignende for hverken fascisme eller nazisme.

Bogen ‘Mein Kampf’ af Adolf Hitler bliver nogle steder omtalt som en slags selvbiografisk manifest, men ifølge Claus Bundgård Christensen er bogen mere et kampskrift, end den er en erklæring om, hvordan nationalsocialismen er skruet sammen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk