Sidste chance: Få en forsker på besøg – helt gratis!
Så er det nu, du har muligheden for at blive rigtig klog! Fra i dag, og frem til og med 3. april, har du nemlig mulighed for at bestille et gratis forskerforedrag som en del af Bestil en Forsker-ordningen under Forskningens Døgn 2017.
Foredrag oplæg forskning bestil en forsker Forskningens Døgn

Gennem 'Bestil en Forsker' kan du bestille et foredrag til lige den sammenhæng, du ønsker. Eneste krav er, at du kan samle minimum 20 tilhørere og stille passende lokaler og faciliteter til rådighed. (Foto: Søren Kjeldgaard)

Gennem 'Bestil en Forsker' kan du bestille et foredrag til lige den sammenhæng, du ønsker. Eneste krav er, at du kan samle minimum 20 tilhørere og stille passende lokaler og faciliteter til rådighed. (Foto: Søren Kjeldgaard)

Er du lærer, og har du lyst til at få besøg af en forsker i din klasse? Eller har du og dine kolleger en specifik interesse, som I gerne vil blive klogere på? Det kan også være, at du og dine 20 nærmeste venner, har et emne, I bliver ved med at diskutere, og som I gerne vil dyrke endnu mere?

Så er det nu, I skal melde jer! Fra i dag og frem til 3. april kan I nemlig invitere en forsker på besøg på arbejdspladsen eller i eget hjem.

Bestil en Forsker-ordningen er en del af Forskningens Døgn

Betil en Forsker-ordningen giver dig mulighed for at bestille lige præcis dét forsker-foredrag, som interesserer dig, og få den nyeste viden direkte ind ad din egen dør, når Forskningens Døgn løber af stablen i uge 17.

»Vi skal mindske kløften mellem eksperterne og befolkningen. Forskning og klogskab skal ud i hele Danmark. Ny viden er ikke kun for forskere, men for os alle, og med Bestil en Forsker-ordningen kan folk i hele landet komme endnu tættere på forskningen og dens kolossale betydning for os og vores fremtid«, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Om Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med over 600 events og mere end 75.000 besøgende.

Læs mere på Forskningens Døgns hjemmeside.

På Forskningens Døgns hjemmeside kan du se det store foredragskatalog, hvor forskere fra hele landet, og fra alle forskningsgrene, tilbyder gratis foredrag.

Helt gratis – og få krav

Alle kan bestille et foredrag. De eneste krav er, at:

  • du kan samle minimum 20 tilhørere
  • og stille passende lokaler og faciliteter til rådighed

Det er helt gratis at få besøg af en forsker. Det forventes dog, at du dækker forskerens rejseomkostninger.

Stort og varieret udbud

Bestil en Forsker præsenterer igen i år et imponerende bredt og mangfoldigt foredragsudbud. Uanset hvor i landet du befinder dig, har du mulighed for at få besøg af en forsker.

Alle kan bestille en forsker

Forskningens Døgn henvender sig til hele befolkningen og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

Foredragenes emner spænder vidt. Er du særligt optaget af 500 års jubilæet for Reformationen, kan du f.eks. bestille et foredrag om Luthers og middelalderens reformationer eller om Reformationens betydning for det danske sprog.

Er du interesseret i dyr, kan du bl.a. få svar på, hvorfor man ikke må fodre aberne i zoo, og hvilke farlige parasitter der findes i fisk. Eller du kan blive klogere på, hvordan observation af dyrs adfærd kan afsløre forurening i naturen.

De næste fire uger præsenterer vi her på Videnskab.dk forskellige forskere og foredrag, der er en del af Bestil en Forsker-ordningen 2017, men du kan allerede nu gå på opdagelse i foredragskataloget på Forskningens Døgns hjemmeside

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker