Evnen til at tackle modgang afgør fodboldkampe
Evnen til at tackle modgang afgør fodboldkampe hver eneste uge, fortæller sportspsykolog.

Landstræner Morten Olsen diskuterer taktik med landsholdets førsteangriber, Nicklas Bendtner, i træningslejren op til VM i Sydafrika. Bendtner er sandsynligvis én af nøglespillerne, hvis Danmark skal klare sig gennem modgangen ved VM. (Foto: Per Kjærbye/Fodboldlandsholdet.dk)

Landstræner Morten Olsen diskuterer taktik med landsholdets førsteangriber, Nicklas Bendtner, i træningslejren op til VM i Sydafrika. Bendtner er sandsynligvis én af nøglespillerne, hvis Danmark skal klare sig gennem modgangen ved VM. (Foto: Per Kjærbye/Fodboldlandsholdet.dk)

Denne artikel blev første gang bragt 18. juni 2010.

Det kunne næsten ikke ridses mere tydeligt op i en lærebog.

Det danske fodboldlandshold har tabt tre kampe i træk uden at score et eneste mål.

Den statistik har sandsynligvis sat sig spor i hovedet på de danske VM-spillere, inden de lørdag står de over for en afgørende kamp mod Cameroun, hvor udfaldet afgør, om Danmark ryger ud eller har en chance for at gå videre ved VM i Sydafrika.

»I den situation bliver man rent mentalt helt ekstremt sårbar over for at lave fejl, der koster mål, ligesom vi så det i kampen mod Holland.«

»Det er ikke noget problem at lukke et mål ind hist og pist, hvis du selv er dygtig til at lave mål, men når du har en målmæssig tørke, så gør det ekstra ondt. Det bliver ekstra svært mentalt at håndtere fejl, der bliver lavet nede bagved, og det skaber større mentalt pres på hele holdets defensive præstation,« siger Nikolaj Bonde Korsgaard.

Alle løber ind i modgang, som kan afgøre kampe

Nikolaj Bonde Korsgaard har lavet speciale til karakteren 12 om, hvordan fodboldhold reagerer i modgang.

Han arbejder i øjeblikket som sportspsykolog med ungdomshold under Dansk Boldspil-Union, og han kunne dårligt forestille sig en hårdere test af psykisk styrke, end den vores lidt angrebssvage landshold lige nu står overfor. »Lørdagens kamp mod Cameroun er en virkelig spændende kamp, rent mentalt, specielt hvis den situation opstår, at Danmark kommer bagud.«

Fakta

MODGANG KAN BL.A. UDLØSE...

Mulige konsekvenser af modgang ('procestab'):

Dårlig koordinering og timing på banen pga. dårligt overblik

Ingen kommunikation mellem spillerne

Reaktioner ud fra hierarki: den 'lavtstående' spiller holder op med at tage ansvar, mens den 'højtstående' måske fylder for meget

En mængde svinske tacklinger, fordi holdet følger én eller to førere på midtbanen

De fire punkter kan med omvendt fortegn være med til at holde et hold på toppen af en kamp ('procesgevinster').

»Så kommer der ikke en mere tydelig situation i forhold til at teste, hvor det her mandskab mentalt er gjort af. Groft set er der i den situation to muligheder: Enten formår holdet at give slip og spille sig ud, eller også forkramper det,« konstaterer Nikolaj Bonde Korsgaard og uddyber:

»Intet hold kan sige sig fri for modgang. Hvis du ikke har styr på, hvordan du reagerer, risikerer du også at tabe større eller at mindske chancen for at få uafgjort, fordi du f.eks. får et rødt kort. Modgang kan afgøre kampe. Det gør den hver eneste uge,« lyder det.

Modgang påvirker os både fysisk og mentalt

Sportspsykologen har i sit speciale til topkarakter lavet en oversigt over, hvordan fodboldspillere typisk reagerer på modgang. Modgang skal forstås bredt som f.eks. at tabe flere kampe i træk, at brænde oplagte chancer, at være ved at løbe tør for tid eller bare have svært ved at score i en kamp, man bør vinde.

Modgang kan i den enkelte spiller sætte gang med en række reaktioner, som logisk set giver rigtigt dårlig mening, og som seere kan registrere de ubehagelige konsekvenser af hjemme foran skærmen.

Den enkelte spiller reagerer på to niveauer:

1) Fysiologisk - opmærksomheden

Analyser af et væld af engelske og amerikanske forskningsartikler afslører, at fodboldspilleres opmærksomhed som regel snævrer sig ind, når de bliver pressede. De får en slags tunnelsyn og fokuserer kun på det vigtigste: sig selv, bolden og den nærmeste med- og modspiller.

»Når man har færre informationer fra omverdenen at vurdere ud fra, så giver det sig selv, at ens handlemuligheder bliver begrænsede.«

En kurve over, hvordan man bedst håndterer stress (coping). Op ad Y-aksen ligger præstationsniveauet. X-aksen viser aktivering/spænding/stress, både fysisk og mentalt. Kurven illustrerer, at vi præsterer optimalt under en rimelig mængde aktivering og præsterer mindre under lidt eller overdrevet meget spænding. (Grafik: Nikolaj Korsgaard)

»Det betyder, at man typisk begynder at spille på mindre områder, og nogle gange vil man vælge løsninger, der ikke er hensigtsmæssige, f.eks. en farlig tilbagelægning eller et los til bolden, fordi man simpelthen ikke har set hele situationen, som man plejer,« forklarer Nikolaj Korsgaard.

Man kan tænke vores evne til at være opmærksomme som en pulje på 100%. Når spillet virkelig kører, er vi 100% opmærksomme på bevægelser og situationer omkring os. Når vi kommer i modgang, begynder vi at trække en del af opmærksomheden - et tænkt eksempel: 50% - ind i os selv.

»Og så bliver det pludselig vigtigt, hvad der foregår derinde,« bemærker Nikolaj Korsgaard.

2) Psykologisk via stress - håndtering af pres

Det kan selvfølgelig være gavnligt at fokusere indad, hvis det betyder, at man finder ud af, hvordan man løser de ydre problemer, så man bliver bedre til at præstere f.eks. på fodboldbanen.

Men hver enkelt fodboldspiller reagerer meget forskelligt, forklarer Nikolaj Korsgaard, der også har erfaring med mentaltræning for fodboldhold som FC Fyn og Aarhus Fremad.

Håndteringen af stress går for eksempel hånd i hånd med spillerens personlighed. Mens nogen forsvinder så meget ind i sig selv, at de også forsvinder ud af kampen, går andre mere udadvendt til værks.

»Nogle spillere bliver overtændte, og så der er utroligt meget fysisk energi til stede. I en fase af kampen kan det være fint, hvis to midtbanespillere kommer op i det røde felt, fordi det kan være med til at vende en kamp. Man kender det fra typer som Thomas Gravesen, Brian Steen Nielsen, Stig Tøfting og til en vis grad Christian Poulsen.«

De danske landsholdsspillere - her med Martin Jørgensen i forgrunden - er kendt for at holde sammen og have det godt med hinanden. Det kan gøre det lettere at komme gennem modgang, fortæller sportspsykolog. (Foto: Anders Kjærbye/Fodboldlandsholdet.dk)

»På den anden side kan overtænding udløse stress, præstationsangst, panik og kollaps, og her spiller det mentale en stor rolle. Den mentalt stærke spiller kan træffe det rigtige valg og mærke på kampen og dommeren, om han skal styre sine impulser. Gør han ikke det, kan han være med til at forværre modgangen,« konstaterer Nikolaj Korsgaard.

Fodboldspillere skal være gode skuespillere

En fodboldspiller kan ifølge Nikolaj Korsgaard blive mentalt stærk på flere måder.

Først gælder det om at finde ud af, hvad spilleren præcis tænker under modgang, og hvordan tankerne påvirker spillet: Tager han unødigt mange chancer, gemmer han sig, bliver tavs og løber på en bestemt måde?

Så følger den mere konkrete mentaltræning. Et eksempel: En spiller synes, han tænker meget på, hvad træneren vil sige efter kampen, hvad pressen vil skrive, og om han får lov at starte inde i næste kamp. Han tænker over sig fejl og bliver træt og langsom. Kunsten er at opdage faresignalerne og tvinge sig selv - evt. med hjælp fra en mentaltræner - til at kommunikere mere, søge bolden mere og måske kæmpe sig ind i kampen igen. »Under pres enten stiger eller falder præstationsniveauet. Tricket er at lære at gøre det, som man plejer at gøre, selvom situationen og betydningen af ens handlinger er blevet ændret. Det gælder om at lade som ingenting eller at være en god skuespiller, der både formår at 'tricke' sig selv i den rette tilstand, og som samtidig formår at overbevise de andre på holdet om, at man er i det rigtige leje,« forklarer Nikolaj Korsgaard.

Endelig kan spilleren lære teknikker, som regulerer spændingen i kroppen. Det kunne være åndedrætsøvelser, der dæmper hjertets vilde slag eller får kroppen til at holde op med at ryste.

Landsholdet bliver beskyttet af taktik og sammenhold

Når det kommer til det danske landshold, er det op til hver enkelt spiller at sørge for at være mentalt stærk.

Spillere som Simon Kjær, William Kvist og Martin Jørgensen har åbent erklæret, at de laver mentaltræning, men landsholdet som sådan har ingen mentaltræner eller sportspsykolog tilknyttet.

Noget af det mest kritiske for den enkelte spiller er, at opmærksomheden begynder at pege indad, mens det indre bliver til et kaos. Så forsvinder der rigtigt mange ressourcer fra de ydre præstationer.

Nikolaj Korsgaard

Til gengæld er det danske landshold som noget ret unikt beskyttet af to andre vigtige faktorer, mener Nikolaj Korsgaard: en solid taktik og et stærkt fællesskab.

»Landsholdet har et taktisk grundkoncept, som lader til at være kendt og accepteret af alle på holdet. Det er formentlig én af grundene til, at nye spillere har kunnet gå ind og gøre det udmærket. Hold og trænerteam lader til at være dygtige til at skabe fælles fodslag, og en god taktisk base er klart en beskyttende faktor i forhold til modgang.«

»Derudover taler man ved hver eneste slutrunde om det unikke danske sammenhold. Det kan også være en beskyttende faktor, at de grundlæggende har det godt sammen, for så hjælper de gerne hinanden, og holdet bliver dermed ikke så hårdt ramt af de destruktive gruppedynamikker, man ser hos mindre sammenholdsstærke mandskaber, hvor spillerne begynder at kritisere hinanden indbyrdes,« vurderer Nikolaj Korsgaard.

Et VM skaber større pres

Lørdagens kamp mod Cameroun vil afsløre, præcist hvor stærke og sammentømrede de danske spillere er. Nikolaj Korsgaard sammenligner kampen med en studentereksamen, hvor det handler om under stort pres at præstere det, man ved, man kan rent fagligt.

Det er særligt svært under et VM, fordi der er endnu større fokus på en spillers præstation, end under en national turneringskamp. VM bliver ofte bliver omtalt som et udstillingsvindue, men vinduet afslører også også brændte chancer og fatale forsvarskiks, påpeger Nikolaj Korsgaard.

Samtidig er historieskrivning en vigtig del af slutrunder. Herhjemme husker vi stadig de årgange, der gjorde det godt, f.eks. ved VM i 1986, og dem, der efterlod et mindre godt indtryk som ved EM 2000.

»Al den ekstra hype er med til at øge betydningen af præstationen og forhøjer spillernes ønske om at gøre det godt. Men tit kan større betydning af præstationen, sammenholdt med et stort ønske om at lykkes, føre til, at man oplever stærkere reaktioner, særligt i de faser, hvor ens mål midlertidigt ser ud til at være uden for rækkevidde.«

»Til lørdagens kamp er kommet ekstra betydning af resultatet på den måde, at Holland og Japan har vundet, så taberen af lørdagens opgør nok er ude.«

»I den situation skal spilleren være helt ekstremt robuste, hvis ikke spørgsmålet om de manglende scoringer i de seneste kampe skal ligge et sted i bevidstheden. Så vil det være op til den enkelte spiller at håndtere tvivlen, og det bliver interessant at følge,« mener Nikolaj Korsgaard, der også er ekstern lektor i sport- og sundhedspsykologi på Aalborg Universitet.

Specialet 'Modgang i holdsport - i et individ- og holdperspektiv' er lavet på psykologi på Aarhus Universitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.