Europa ældes! Og hvad så?
Hvordan kan vi overhovedet sammenligne forholdene i de europæiske lande? Det undersøger en gruppe forskere i en europæisk aldringsundersøgelse, der tager højde for de nationale forskelle.

Flere lande har ordninger med tidlige pensionsmuligheder, som den danske efterløn, og økonomiske incitamenter til at udsætte pensionstidspunktet. (Foto: Colourbox)

Flere lande har ordninger med tidlige pensionsmuligheder, som den danske efterløn, og økonomiske incitamenter til at udsætte pensionstidspunktet. (Foto: Colourbox)

 

Europæerne lever længere og føder færre børn. Derfor går gennemsnitsalderen op i Europa. Det bliver især mærkbart, når de store fødselsårgange efter 2. Verdenskrig når op i senioralderen og bliver pensionister.

Hovedparten af de europæiske lande oplever denne udvikling. EU-kommissionen påpegede i år 2000 i en rapport til Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet, at der er stor mangel på viden om effekten af forskellige nationale infrastrukturer på samfundsudviklingen i et aldrende Europa.

Rådet opfordrede derfor til, at man skulle undersøge muligheden for, i samarbejde med medlemsstaterne, at iværksætte en europæisk aldringsundersøgelse, der tog højde for de nationale forskelle.

På denne opfordring, og med økonomisk støtte fra EU, indledte europæiske forskere fra flere fagområder SHARE-studiet (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe) i 2002.

Individuelle parametre inddrages

Hvordan det enkelte menneske lever som senior bestemmes af økonomi, helbred og sociale forhold, men især samspillet af disse forhold. God økonomi betyder normalt bedre uddannelse, helbred og socialt netværk.

Men helt analogt giver et godt socialt netværk også bedre uddannelses- og jobmuligheder, og dermed bedre økonomi og igen bedre helbred, ligesom bedre helbred giver gode muligheder for uddannelse, økonomi og socialt netværk.

For at forstå hvordan vi ældes forskelligt i Europa, er man derfor nødt til at inddrage individuelle informationer om alle disse parametre. Og ved at gøre det på samme tidspunkt i flere europæiske lande kan man forstå nationale forskelle betinget af nationale infrastrukturer.

Aldring er en proces over tid

Fakta

Hvad kan man lære af SHARE-studiet? Pensionsalder og forlængelse af erhvervsaktive år for raske personer debatteres ivrigt. Flere samfundsøkonomer foreslår at øge antallet af erhvervsaktive år for at sikre tilstrækkelige ressourcer til fremtidens pensioner og opretholdelse af velfærdssystemerne, sådan som vi kender dem i dag. Et af argumenterne for en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er en generel bedring af helbredstilstanden for de fleste europæere.

Derfor interviewer SHARE europæere på 50+ i 20 europæiske lande, fra Sverige i nord til Grækenland i syd, og fra Portugal i vest til Estland i øst. På nuværende tidspunkt har mere end 60.000 europæere i alderen 50+ år deltaget.

Men aldring er også en proces i tiden (over år). Derfor følger SHARE de samme personer på 50+ over tid og i op til 20 år. SHARE startede i 2004 og med opfølgende interviews hvert andet år.

Da aldring også er bestemt af barndom og opvækstvilkår, var interviewet i 2008 designet til at indsamle data vedrørende levevilkår i barne- og ungdomsårene (SHARELIFE). SHARE er planlagt til at slutte i år 2024.

Europas uudnyttede arbejdskapacitet

Med sine tværfaglige data kan SHARE-studiet pege på en række nye perspektiver vedrørende tidspunkter for pensionering og forskelle i mellem de europæiske lande. Eget dårligt helbred er et argument for at trække sig tidligere, men der findes også økonomiske og sociale argumenter, selvom man har en fortsat evne til at arbejde.

Økonomer taler om begrebet 'uudnyttet arbejdskapacitet', som tilskrives personer, der stadig har kapacitet til at være på arbejdsmarkedet, men som har forladt det. Måling af 'uudnyttet arbejdskapacitet' er ikke en let opgave.

Man har brug for flere oplysninger fra det enkelte individ, for eksempel om vedkommende er i arbejde eller ej, har et godt eller dårligt helbred, gode eller dårlige pensionsmuligheder, sociale netværk, økonomiske forhold etc.

SHARE indeholder informationer om helbredsforhold generelt, men også hvorvidt man er helbredsmæssigt begrænset i at udføre lønnet arbejde.

SHARE viser store nationale forskelle

Sammenhæng mellem jobtrivsel og planer om tidlig pensionering i Europa. (Kilde: SHARE 2004-2007)

Hvis man ser på gruppen af 50-64-årige, der siger, at de IKKE har helbredsmæssige begrænsninger i at udføre lønarbejde, og dernæst deler dem op i to grupper, dvs. en gruppe der stadig har lønarbejde, og en gruppe der har forladt arbejdsmarkedet, så viser SHARE-analyser store nationale forskelle

Således påvises en stor 'uudnyttet arbejdskapacitet' i den europæiske befolkning generelt, men størst i Østrig og Italien hvor kun 25 procent af raske 50-64-årige er i arbejde. Kontrasten til Østrig og Italien udgøres af de skandinaviske lande Sverige og Danmark, samt Schweiz og Irland, hvor ca. 40 procent er i arbejde.

Med baggrund i disse tal kan samfundsøkonomer argumentere for, at mere end halvdelen af 50-64-årige raske europæere danner en 'uudnyttet arbejdskapacitet', med overvægt af kvinder. Kun Sverige har en større andel af 50-64-årige ikke-begrænsede raske kvinder end mænd i arbejde.

 

Magelighed eller arbejdstrivsel?

Flere lande har ordninger med såvel tidlige pensionsmuligheder (i Danmark for eksempel efterlønnen) som økonomiske incitamenter til at udsætte pensionstidspunktet. Men ved vi, hvorfor nogle vælger den tidlige pension, mens andre gerne vil udsætte deres pension? Hvilken betydning har jobtrivsel for pensionstidspunktet?

SHARE har spurgt 50-64-årige om forhold på arbejdspladsen, der har betydning for arbejdstrivslen, og fundet, at ubalance i forholdet mellem arbejdsindsats og anerkendelse fra kollegaer og arbejdsgiver øger risikoen for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - også når man kontrollerer for andre forhold, der kan have indflydelse på tilbagetrækningen, for eksempel forhold vedrørende helbred, økonomi, og sociale netværk.

Men ubalancen har også vist sig at øge risikoen for at få kroniske sygdomme, for eksempel hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser, hvilket på længere sigt kan føre til belastning af den enkelte og øgede sundhedsudgifter for samfundet. Et politisk initiativ målrettet et bedre arbejdsmiljø vil være gavnligt for samfundsøkonomien.

Disse eksempler er blot nogle få af mange værdifulde baggrundsinformationer, som politikere og deres rådgivende embedsmænd i hele Europa kan lægge til grund for deres beslutninger vedrørende anvendelsen af de samfundsmæssige ressourcer, ligesom SHARE resultater kan pege på områder med behov for øget opmærksomhed. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk