Euroen har ikke medført mere handel
Euroen har ikke bidraget til øget handel mellem euro-landene, viser en ny undersøgelse fra Storbritannien. Efter mere end ti år er økonomerne fortsat uenige om de økonomiske effekter af valutaunionen.

Euroen har ikke bidraget til øget handel internt i eurozonen, mener forskere bag en ny undersøgelse foretaget i Storbritannien. (Foto: EU-kommissionen)

11 lande indførte euro som valuta fra januar 1999, med Grækenland som medlem nummer 12 i valutaunionen to år senere. Storbritannien, Danmark og Sverige står fortsat udenfor, sammen med et flertal af de nye medlemslande i Central- og Østeuropa.

Med gældskrisen i Grækenland og bekymring for en tilsvarende udvikling i andre lande vil euroen i 2010 stå ovenfor sin måske største udfordring nogensinde. Men hvor vellykket var valutaunionen gennem det første årti af det 21 århundrede?

Et centralt argument for indførelsen af en fælles valuta var, at den ville føre til øget handel mellem medlemslandene og dermed øget konkurrence og øget effektivitet. Euroen skulle være et våben i den globale konkurrence med USA og Asien.

Effekten er tæt på nul

En ny undersøgelse ser på tilgængelige data for effekten af euroen på handel internt i eurozonen, og finder at denne har været 'tæt på nul'.

Undersøgelsen er skrevet af økonomerne Joao M. C. Santos Silva fra University of Essex og Silvana Tenreyro fra London School of Economics.

»Handlen mellem de fleste land i verden er steget i takt med globaliseringen,« fastslår Santos Silva i en e-mail til forskning.no.

Santos Silva og Tenreryo finder imidlertid, at stigningen i handlen mellem de tolv oprindelige eurolandene ikke har været større end for sammenlignelige lande udenfor eurozonen. Handlen internt i eurozonen er heller ikke steget mere end bilateral handel mellem enkeltstående euro-lande og lande udenfor eurozonen.

Steg lige meget

Undersøgelsen sammenligner euro-landene med forskellige data-sæt som omfatter EU-landene udenfor eurozonen, EØS-lande udenfor EU og en mere sammensat gruppe OECD-land.

»EØS-lande som ikke har taget euroen i brug er anvendt som sammenligningsgrundlag, og vi finder at handlen mellem EØS-lande udenfor euroen er steget lige så meget som handlen mellem de 12 euro-lande,« påpeger den portugisiskfødte professor.

»Vi har imidlertid kun set på de 12 oprindelige euro-lande, og vi ved ikke om euroen vil have en større effekt på handlen i lande som senere har sluttet sig til euroen, eller som vil slutte sig til den i fremtiden,« tilføjer han.

Tidligt i dette årti mente økonomen Andrew K. Rose at euroen kunne medføre en tredobling af handlen, mens undersøgelser i midten af årtiet nedjusterede disse forudsigelser kraftigt. Flere undersøgelser nåede frem til den konklusion, at euroen havde medført en stigning på 10-15 procent i handlen.

Ikke slået fejl

Beregningerne er imidlertid komplicerede. Santos Silva siger, at den nye undersøgelse bygger på metodologiske fremskridt, og at man også tager hensyn til at handlen mellem euro-landene - relativt set - var meget stor allerede før euroen blev indført.

- Betyder jeres resultater, at euro-projektet er slået fejl?

»Ikke overordnet set. Vi siger kun, at når det gælder flowet af handel, har der ikke været en anderledes udvikling for euro-landene, end for landene udenfor euroen. Det er muligt, at euroen har haft en effekt på andre felter, såsom lønsomheden,« påpeger Santos Silva.

Han henviser også til at det har været en betydelig stigning i investeringer på tværs af grænserne internt i eurozonen.

Samtidigt påpeger forfatterne at indførelsen af euroen har medført en afregulering eller en frigivelse af finansmarkederne internt i eurozonen, og at det er vanskeligt at adskille selve effekten af euroen fra effekten af denne afregulering.

En enklere tilgang til kapital betyder at enkeltlande lettere kan komme igennem lokale kriser, mener Santos Silva. Det beskytter imidlertid ikke eurozonen mod globale chok såsom finanskrisen.

Skeptisk nordmand

Professor Joao M. C. Santos Silva fra University of Essex.

Professor Steinar Holden fra Universitetet i Oslo siger at også andre undersøgelser har vist en betydelig grad af finansiel integration internt i eurozonen. Samtidig er han skeptisk over for andre dele af konklusionerne i Santos Silva og Tenreyros undersøgelse.

Holden henviser blandt andet til en svensk undersøgelse som viser en positiv effekt på handel i eurozonen.

»Dette er ikke noget afklaret emne. Det meste af litteraturen tyder på at indførelsen af euro fører til øget handel,« siger økonomiprofessoren til forskning.no.

Samtidig peger Holden på at det er komplicerede sammenhænger som skal vurderes:

»Her er det ikke let at bevise noget,« siger han.

Effekten af indførelsen af euro er ikke mindst blevet et varmt emne efter finanskrisen, som startede i efteråret 2008. Sverige og Storbritannien, som står udenfor euro-samarbejdet, har oplevet at den svenske krone og pundet er faldet i værdi. Dermed er svenske og britiske varer blevet billigere i udlandet.

Dette har formentlig givet bedre betingelser for eksport og modereret effekterne af krisen på kort sigt, mener Holden.

»Det bliver spændende at se hvordan de lande som har haft en svækkelse af valutaen vil klare sig,« siger Holden.

Euroen er et politisk projekt

Silvana Tenreyro fra London School of Economics.

Professor Jan Tore Klovland fra Norges Handelshøjskole fastslår, at der ikke er konsensus blandt økonomer om euroens meritter det første årti. Et af målene med indførelsen af euroen var at skabe et stort indre marked efter amerikansk forbillede.

En vigtig forskel mellem EU og USA er, at Europa endnu ikke har fået et mobilt arbejdsmarked, som flytter derhen hvor ledigheden er lavest og arbejdskraften er bedst betalt.

Klovland understreger, at der lå en række motiver bag indførelsen af euro, ikke mindst en styrkelse af den politiske union.

»Euroen er, som jeg ser det, mere et politisk projekt end et økonomisk projekt,« siger Klovland.

Samme vækstrate

Ifølge Santos Silva og Tenreyros undersøgelse giver de økonomiske resultater, målt som vækst i bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger, omtrent præcis samme resultat for de tolv oprindelige euro-lande og for landene udenfor - Storbritannien, Danmark og Sverige - for perioden 1993-2007.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Annual Review of Economics'.

Euroen blev indført som elektronisk betalingsmiddel i januar 1999 og som mønter og sedler i januar 2002. Ved siden af de oprindelige tolv bruger også Cypern, Malta, Slovakiet, Slovenien og flere andre stater euroen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.