Etisk konference: Må man blande mennesker og dyr?
Hvor går grænserne for forskning, hvor man blander dyre- og menneskeceller? I dag diskuterer politikere og forskere etiske problemstillinger i kimæreforskningen.

Forskerne søger stadig viden om, hvad det er for nogle processer i kroppen, der får stamcellerne til at udvikle sig til de forskellige typer celler i menneskets krop.
. (Foto:Colourbox)

Forskerne søger stadig viden om, hvad det er for nogle processer i kroppen, der får stamcellerne til at udvikle sig til de forskellige typer celler i menneskets krop. . (Foto:Colourbox)

Er en abe et dyr eller et menneske, hvis der gror hjerneceller fra et 13 uger gammelt aborteret menneskefoster i dens hjerne? Ved et sådan forsøg kan man muligvis producere et stof, der kan behandle sygdommen Parkinsons. Men er det etisk forsvarligt? Og hvordan lovgiver man om det?

På Christiansborg diskuterer politikere, embedsmænd og forskere i dag etiske dilemmaer og lovgivning i forhold til den såkaldte kimæreforskning. Det er en forskning, som handler om at flytte celler fra eksempelvis mennesker til dyr. Konferencens formål er at gøre politikere og embedsmænd i stand til at vurdere, om og hvordan Danmark skal være på forkant med lovgivning på området.

Stamceller afprøves i dyr

Professor dr.med. og medlem af Det Etiske Råd Thomas G. Jensen indleder konferencen i dag med et overblik over den nuværende forskning. Han fortæller, at der er gjort meget store fremskridt indenfor forskning i stamceller. Stamcellerne kan dog ikke sættes direkte ind i mennesket fra petriskålen.

»Det er vigtigt, at man afprøver stamcellerne i forsøgsdyr først for at karakterisere dem, inden de eventuelt bliver brugt i mennesker. Det kan man til gengæld få værdifulde oplysninger ud af,« siger Thomas G. Jensen.

Men det er lige så afgørende at forhindre forsøg, hvor menneskeceller erstatter store dele af et dyr.

»Vi vil ikke risikere at stå med et blandingsvæsen, hvor man er i tvivl om det er et menneske eller et dyr,« forklarer Thomas G. Jensen. Ifølge Det Etiske Råd kan konsekvensen være, at det bliver uklart, om de pågældende forsøgsdyr skal have et dyrs eller et menneskes rettigheder.

Udvikling fordrer diskussion

Fakta

 

VIDSTE DU

En stamcelle er en slags grundcelle, som kan udvikles til enhver type celler, der findes i kroppen. Stamcelleforskning har et stort potentiale. Den giver eksempelvis håb om at man i fremtiden kan erstatte tabte hjerneceller hos et menneske, der er ramt af Alzheimers eller Parkinsons sygdomme.

 

Forskere har blandet dyre - og menneskeceller i forsøg siden 70'erne. Det nye er en type af blandingsceller, hvor forskerne tager en cellekerne fra et menneske og overfører den til æg fra dyr. Her kan den udvikle sig til et tidligt fosteranlæg. Disse typer af blandingsceller, såkaldte hybrider, er således resultatet af en sammensmeltning af dyre og menneskeceller. Cellerne vil kun kunne leve i en petriskål i få dage, men undervejs kan de måske anvendes til at udvikle stamceller.

Den nye udvikling indenfor stamcelleforskningen gør det nødvendigt, at politikere og forskere diskuterer, om det er nødvendigt at justere reglerne på området, siger Thomas G. Jensen.

Konferencen starter i dag kl. 9 i Landstingssalen på Christiansborg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk