Et væld af nye fund i Vestsjælland forundrer arkæologer
Forskerne er overraskede over, at de ikke har fundet spor efter bebyggelser eller anden aktivitet i den vestsjællandske muld, hvor fortidens skatte dukker op i hobetal.
arkæologi vestsjælland grave op forgyldt fund

Endedup til kæde i forgyldt sølv cirka år 850-950. Det er blot ét af de mange fund i Vestsjælland. (Foto: Museum Vestsjælland)

Jagten er gået ind! En sand hær af entusiastiske detektorfolk gennemvandrer det danske landskab på jagt efter fortidens skatte.

Og gevinsten er stor. Mange fund havner på lokalmuseerne, der vurderer, hvilke genstande der skal sendes videre til danefævurdering på Nationalmuseet.

Mange nye prikker tegnes på kortet, og de indikerer en kulturhistorisk udvikling; en samfundsmæssig dynamik, hvor steder opstår og forsvinder, og et overblik over hvor mennesker har boet, arbejdet, handlet og tilbedt skiftende religiøse retninger.

Men i takt med at kortet dækkes af prikker på grund af den eksplosive stigning i genstandsmaterialet, synes vores forståelse for den kulturhistoriske fortælling at svinde ind.

En øget kompleksitet gør de klare svar færre. Hvornår er der tale om mange fund? Hvornår er et fund særligt fint, velforarbejdet, prestigefyldt eller sjældent? Hvilken kontekst kommer de reelt fra? Og er en flot broche så sjælden, som vi hidtil har betragtet den?

Fire arkæologiske undersøgelser på metalrige detektorpladser i Vestsjælland havde til formål at undersøge netop disse spørgsmål. Og resultaterne var overraskende.

arkæologi vestsjælland grave op forgyldt fund

Kortet viser de fire lokaliteter, hvor vi har gjort fundene. Kortet viser havniveauet før den omfattende dræning af lammefjord. (Foto: Kort- og Matrikelstyrelsen)

Masser af metal i Vestsjælland

Fire metalrige pladser fra germanertid til middelalder – cirka 550–1350 – har længe været i både arkæologernes og detektorfolkenes søgelys. Og med god grund.

På detektorpladser i Gudum, Sæby, Herslev og Særslev er der fundet mellem 300 og 500 genstande. Alle fire lokaliteter tyder på, at der kan være foregået noget væsentligt i fortiden netop her.

I Gudum og Sæby, nær henholdsvis Slagelse og Tissø, kan vi se, at datidens mennesker har udnyttet placeringen. Gudumpladsen ligger med godt udsyn over et vidstrakt landskab og nær Gudum Å, der givetvis har udgjort både et ressourceområde og en infrastrukturel fordel.

Ved Sæby ser man det samme mønster: Et rigt ressourceområde og en topografi, der gør stedet til et trafikknudepunkt; let at kontrollere, måske med henblik på opkrævning af afgifter.

arkæologi vestsjælland grave op forgyldt fund

Højdekurve over detektorpladsen ved Sæby (markeret med rød cirkel). Det bakkede landskab mod nord samt den lille indsø skaber kun en smal farbar passage som en lille dæmning, der har været let at kontrollere. (Figur: Kort- og Matrikelstyrelsen)

Stednavne afslører historien

Også stedernes navne er med til at pege på, hvad der er foregået historisk. Gudum har for eksempel tydelige religiøse toner i Gud- (en tidlig romansk kirke fra 1100-tallet ligger da også tæt på), og endelsen –um antyder rødder tilbage i jernalderen.

De to lokaliteter i Herslev og Særslev rummer begge endelsen –lev, der tyder på, at navnene er opstået mellem år 250-750. Begge har en krigerisk oprindelse, hvor Herslev kan indikere en hær eller hærfører, mens Særslev kan betyde søkriger.

Ligesom Gudum og Sæby synes placeringen både strategisk og attraktiv for begge 'krigerbyer'. De mange fund i Herslev ligger på en mark med godt udsyn og på en rygning i landskabet, der udgør en velegnet placering til en bebyggelse. Fundene fra Særslev derimod ligger på kanten af en nu tørlagt fjordarm – igen en god ressourcemæssig og infrastrukturel placering.

Hvis vi kun ser på topografi, infrastruktur, ressourceområde og stednavne indikerer det altså, at der er foregået noget i forhistorien på de fire Vestsjællandske lokaliteter. Men hvad viser detektorfundene?

Mange fund – men hvad betyder det?

De mange fund, der finder vej til museer og medier i disse tider, vækker ofte begejstring. Vi imponeres af æstetikken i de fine fund og de håndværksmæssige kundskaber.

Men der er mange sten på vejen, før de kan bruges i jagten på den kulturhistoriske fortælling og blive til andet end smukke levn fra en svunden tid.

arkæologi vestsjælland grave op forgyldt fund

Ildstål med fastkorroderet træ, muligvis fra æske. (Foto: Museum Vestsjælland)

Det er afgørende at vide, hvad 'mange', 'fine' eller 'sjældne' fund egentlig dækker over, før vi kan begynde at differentiere og sammenligne de mange lokaliteter.

Forhold som deponering, nedbrydningsgrad, afsøgningsintensitet, diskriminering, terræn og meget andet spiller ind i forhold til, hvor mange eller hvilke fund der ender på arkæologernes bord.

Har de velmenende og entusiastiske detektorfolk eksempelvis også taget jern med hjem – velvidende at det sjældent udløser økonomisk kompensation i form af danefægodtgørelse? Uden jerngenstande er der en hel fortælling om hverdagen, liv og arbejde der går tabt.

Tolkningen af fundmaterialet har også stor betydning. Er en sølvbarre udtryk for handel eller håndværk? Og endelig er muligheden for en detaljeret datering af de enkelte fund afgørende for en sammenligning.

Bestil et gratis foredrag om overgangen fra vikingetid til middelalder 

Trine Borake er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Foredragets titel er 'Fra Vikinger til Hvider' og kan bestilles her

Smykker og mønter viser mønstre

Hvis vi vender tilbage til metalrige Gudum, Sæby, Herslev og Særslev og vover pelsen i et forsøg på en sammenligning af forskellige genstandsgrupper med alle de kildekritiske spørgsmål in mente, viser der sig nogle interessante mønstre.

Særslev adskiller sig i forhold til genstande relateret til handel. Også andelen af mønter ligger i den høje ende ligesom også smykker og importgenstande gør, mens andelen af personligt udstyr ligger lavt.

Dette mønster kan indikere, at Særslev netop har været en handelsplads, hvor smykker har været en del af varesortimentet.

Også Gudum har en høj andel af smykker, mens andelen af mønter og handelsrelaterede genstande synes lavere. Det kan indikere, at vi her ikke har med en handelsplads at gøre, men skal lede efter en anden funktion.

I Herslev er andelen af smykker lav, mens andelen af personligt udsyr er høj, hvilket hænger sammen med Herslevs noget senere datering og dermed en ændring i dragtmoden. Også andelen af borgerkrigsmønter er høj her.

arkæologi vestsjælland grave op forgyldt fund

Figuren viser fordelingen af fund på genstandsgrupper. (Figur: Trine Borake)

Fundene udfordrer vores forståelse

De foreløbige undersøgelser tyder ikke alene på en differentiering i funktion på de enkelte pladser, men også på, at der er mange pladser med mange, fine og sjældne fund.

Mange i samfundet havde tilsyneladende let adgang til flotte, forarbejdede smykker, som ofte var forgyldte. Og ikke så sjældent finder vi sjældne, importerede eller unikke genstande.

Måske er læren af de mange fund, at vi blot skal sætte barren anderledes og lade være at falde i svime over en forgyldt broche – den var ganske enkelt allemandseje. Dermed nuancerer og udfordrer detektorfundene vores forståelse af, hvordan samfundet har været organiseret – ikke mindst i forskellen på 'rig' og 'fattig' og udbredelsen af importvarer og forarbejdede smykker.

Overraskede arkæologer

Men hvilken kontekst kommer fundene da fra? Er der noget, der tyder på, at der har været fast beboelse i området? Er der rester fra en ovn, et hegn, en bygning eller grav?

Er der med andre ord jordfaste strukturer, der understøtter og bidrager til forståelsen af fundene?

For at undersøge dette blev der lavet søgegrøfter på plateauerne med fundkoncentrationer på alle fire lokaliteter. Og overraskelsen var stor, da det viste sig, at der ikke var nogen jordfaste strukturer, der kunne forklare de mange fund. Ingen stolpehuller, grave eller anden tegn på bebyggelse eller aktivitet.

Dog udgør Herslev en undtagelse, da der her blev fundet spor efter en bebyggelse fra vikingetid og middelalder.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Måske er det hele bare affald?

En mulighed er naturligvis, at markarbejde har ødelagt eventuelle spor på de øvrige lokaliteter, men spor fra andre perioder synes at tale imod denne forklaring.

Vi har altså en velegnet topografi, markante stednavne og mængder af fund, men ingen langvarige, jordfaste aktiviteter som bosættelser eller handelspladser.

Det er interessant og udfordrer vores opfattelse af de enkelte pladser. Måske er det hele bare affald spredt med gødning på markerne? Måske er det påkørt jord fra nærliggende landsbyer?

Eller måske er det udtryk for aktiviteter, der ikke sætter sig jordfaste spor som for eksempel kamphandlinger, fester eller religiøse samlinger?

Vi ved det ikke endnu.

Før den intense skattejagt kan omsættes til kulturhistoriske fortællinger, og vi kan begynde at forklare og forstå de aktiviteter, der er foregået i forhistorien, kræver det altså en gennemgående bearbejdning af fundmaterialet og flere undersøgelser, der sætter fokus på fundenes jordfaste sammenhæng.

Indtil da fortsætter skattejagten.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.