Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Erhvervseliten skal have sin fortid blotlagt
Et snævert netværk af direktører og bestyrelsesmedlemmer dominerer toppen af dansk erhvervsliv. Men blev de medlem af magteliten på grund af evner, eller fordi de voksede op på samme villavej? Det skal et nyt forskningsprojekt, der begynder i januar 2016, finde svaret på.

Hvordan kender medlemmerne af magteliten inden for Danmarks erhvervsliv egentlig hinanden? Det skal et forskningsprojekt forsøge at udlede fra januar 2016. (Foto: Colourbox)

Hvordan kender medlemmerne af magteliten inden for Danmarks erhvervsliv egentlig hinanden? Det skal et forskningsprojekt forsøge at udlede fra januar 2016. (Foto: Colourbox)

De kender allesammen hinanden. Toplederne, dem der træffer de store beslutninger i danske virksomheder, er en lille gruppe af tæt forbundne mennesker.

Selvom Danmark regnes for et af verdens mest lige lande, er det næppe overraskende, at der er en lille elite, der stiger op i erhvervslivets allerøverste luftlag og får magten til at fyre tusinder, sende arbejdspladser til Asien eller investere milliarder i bestemte projekter, mens de vrager andre. Det er næppe heller overraskende, at disse mennesker kender hinanden.

Spørgsmålet er, hvor de kender hinanden fra.

Opstod forbindelsen mellem dem, da de med evner og hårdt slid havde arbejdet sig op gennem rækkerne til toppen og bevist deres værd? Eller opstod den allerede på universitetet eller hjemme på villavejen under opvæksten?

Det skal Lasse Folke Henriksen, der er adjunkt på Department of Business and Politics på Copenhagen Business School, finde ud af. Han har fået penge fra Det Frie Forskningsråd til forskning i den danske erhvervselite.

»Man ved, at der er en koncentration af netværk inden for eliten omkring bestyrelser. Men hvordan folk i første omgang møder og får kontakt med hinanden, ved man ikke ret meget om. Man har indtil nu forsket i strukturen og sammensætningen af eliten, men jeg går bagom og spørger, hvor disse netværk kommer fra,« siger Lasse Folke Henriksen, der begynder forskningsprojektet til januar. Forskningsprojektet løber to år frem med mulighed for forlængelse.

»Hvis jeg kan påvise, at rekrutteringen til de beslutningstagende organer er meritbaseret, vil det støtte synet på, at det er fint at have en elite, for den repræsenterer forskellige grupper i samfundet, og det er de rigtige, der sidder der. Men hvis rekrutteringen sker på baggrund af nogle tætte sociale relationer, er det mere problematisk. Så vil min forskning potentielt kunne bidrage til en samfundsdebat om, hvorvidt vi har et lige så lige og åbent samfund, som vi bilder os ind her i Danmark,« siger Lasse Folke Henriksen.

»Danmark bliver ofte fremført som et eksempel på et meget lige og meget åbent samfund, hvor der er en meget direkte repræsentation af samfundsgrupper, som får del i de generelle samfundsgoder. En af mine antagelser i projektet er, at det måske gør sig gældende i mindre omfang, end man går rundt og tror,« siger han.

Erhvervslivet sidder på magten

Forskningsprojektet bygger videre på den viden om den danske elite, der de seneste år er blevet kortlagt, ført an af sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen fra Københavns Universitet.

Med brug af netværksanalyse kunne de i 2015 offentliggøre navnene på de 423 personer, der udgør den absolute elite af erhvervsfolk, fagforeningsformænd, politikere, embedsmænd, forskere og kongelige, der gennem store poster i virksomheder, udvalg og kommissioner træffer en stor del af beslutningerne i samfundet.

»Man kan fra en forskningssynsvinkel stille spørgsmålet, om det ikke er fint og sundt for et samfund, at der er en tæt knyttet elite med en høj grad af sammenhængskraft, hvor der både er folk fra fagbevægelsen og statslige institutioner og erhvervslivet og så videre. Man kunne fristes til at sige 'jo', hvis altså de, der sidder i eliten, er de rigtige folk, der har de rette kompetencer til at sidde de steder, de sidder,« siger Lasse Folke Henriksen.

Den hidtidige forskning har også vist, at folkevalgte politikere står svagt i elitegruppen. Godt nok kan de have meget magt, lige når de er blevet valgt, men en minister kan hurtigt blive væltet, og en folketingspolitiker kan hurtigt ryge ud ved næste valg. Erhvervsfolk forbliver derimod ofte på topposter. En række af de mest centrale personer i den danske elite og flere end halvdelen af de 423 personer kommer fra erhvervslivets top. Det er netop denne gruppe, Lasse Folke Henriksen skal forske i.

»Den seneste sociologiske forskning i den danske elite har haft en netværksanalytisk tilgang. Dermed ikke sagt, at eliter kun er netværk, for det handler om ressourcer og andre faktorer, men en måde at identificere en elite er at se på deres netværk,« siger Lasse Folke Henriksen.

Ved hjælp af den meget store mængde af data, vi i Danmark har indsamlet over de seneste årtier, skal han i forskningsprojektet finde frem til, hvor det var, elitens medlemmer lærte hinanden at kende.

»Min idé er at bruge det registerdata, vi er så berømte for at have i Danmark, hvor man ved, hvem folk har gået i folkeskole, gymnasium og på universitetet med, hvilke kollegaer folk har haft gennem livet, hvem folk har haft som naboer, hvem man har været i familie med. Dér har man potentielt en meget rig datakilde til at undersøge, om de forbindelser, folk har opbygget gennem livet, fører til, at man træder ind i de elitecirkler, der findes omkring bestyrelser,« siger Lasse Folke Henriksen.

Netværk fra universiteter og villaveje

Fakta

Forskningsprojektet ’Weak Ties and Corporate Network Power: A Longitudinal Study’ er støttet af Det Frie Forskningsråd med 2.074.928 kroner.

Der er tale om en postdoc-bevilling, som ydes til særlige forskningstalenter.

Målet med forskningsprojektet er ikke bare at gøre os allesammen klogere på, hvordan eliten fungerer i Danmark. Det er også at bidrage til den sociologiske forskning i social mobilitet.

Man ved efter årtiers forskning meget om, hvad der skal til, for at børn kan flytte fra den socialgruppe eller klasse, de voksede op i, til en anden. Vil man flytte sig fra lavere middelklasse til højere middelklasse eller fra højere middelklasse til overklassen, er det helt afgørende parameter uddannelse.

»Men de her bevægelser inden for overklassen, hvor der opstår en meget koncentreret kerne af virkeligt magtfulde personer, er der ikke forsket særligt meget i. Her er det, at teorien om uddannelsesmobilitet kommer til kort, for det har simpelthen ikke nok forklaringskraft til at forklare, hvem der træder ind i kernerne. Det er her, netværk er en ny variabel, som jeg prøver at sætte fokus på,« siger Lasse Folke Henriksen.

Han vil først og fremmest rette sin opmærksomhed mod bestemte uddannelser og bestemte typer af job. Universiteter er nemlig ikke bare et godt sted at lære de færdigheder, der er nødvendige at have for at kunne bestride et topjob i erhvervslivet, det er også et godt sted at lære andre med samme ambitioner, at kende.

»En af hypoteserne går på, at netværksforbindelser inden for eliten kommer fra kontakter, folk får i deres uddannelsesliv, særligt på universitetet. Det kan være, at der er bestemte uddannelsescentre, for eksempel statskundskab i Aarhus, økonomi i Aarhus eller MBA-uddannelsen på CBS, som fungerer som særlige udklækningssteder, hvor folk ikke bare får kompetencer og uddannelse, men også nogle forbindelser, som kan være gavnlige gennem livet,« siger Lasse Folke Henriksen.

Universitetsuddannelser er dog langtfra den eneste faktor, Lasse Folke Henriksen vil undersøge, når han dykker ned i datamængderne om den danske elite.

»Der er også en række andre hypoteser, blandt andet om familiens stadige, men måske formindskede, betydning. Jeg har også mulighed for at undersøge geografi og se, om der er legekammerater hjemme på villavejen i Vedbæk, der senere i livet kan komme en til gode,« siger Lasse Folke Henriksen.

Netværk fortæller ikke noget om magt

På Aarhus Universitet forventer Gitte Sommer Harrits, der er lektor på Institut for Statskundskab og blandt andet forsker i klasser og magt, at forskningsprojektet vil bidrage med vigtig ny viden.

»Det vil det bestemt. Dette projekt går helt tæt på, hvor elitenetværk bliver dannet. Det kan vi have en teoretisk formodning om, men vi har ikke empirisk viden (om elitedannelse, red.) i Danmark,« siger Gitte Sommer Harrits.

Hun mener, at det er et godt udgangspunkt, at Lasse Folke Henriksen vil se på, om de eksisterende netværk er opstået under universitetsstudierne. Men hun fremhæver også andre mulige faktorer, for eksempel om ens børn går i samme privat- eller folkeskole, eller man møder hinanden i andre interessefællesskaber.

»Man kan forestille sig, at der er forskellige veje ind i forskellige typer af eliter. Ved nogle typer af økonomiske elitegrupper vil man også være nødt til at se ud af landet, for man ved, at elitefamilier i langt højere grad sender deres børn til Ivy League-universiteter eller til England end andre familier,« siger Gitte Sommer Harrits.

Hun understreger, at forskningen i elitens netværk ikke nødvendigvis siger noget om elitens magt. Netværksanalyserne er beskrivelser af, hvem der sidder på magtfulde poster i samfundet, og hvordan de kender hinanden, men de fortæller os ikke, om den magt bliver brugt og i givet fald hvordan.

Gitte Sommer Harrits forventer, at forskningsprojektet kan bringe os nærmere til en forståelse af, hvilken rolle eliten spiller i Danmark.

»Hvis man vil sige noget om magt, må man formulere, hvad det er, eliten har en påvirkning på. Der er vi ikke kommet til endnu. Men det er svært at formulere, når man ikke har et klart billede af, hvem eliten er, så det deskriptive arbejde er vigtigt. Det gør os blot endnu mere nysgerrige efter at finde ud af, hvad elitens netværk betyder for dens politiske indflydelse. Med indflydelse mener jeg ikke, om man bliver valgt til Folketinget, men om man har evnen til at sætte nogle bestemte ting på dagsordenen eller at undgå, at de bliver sat på dagsordenen. Det er næste skridt at finde ud af,« siger Gitte Sommer Harrits.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk