Erfaringer fra skolen skaber mere tillid til indvandrere
Børn på blandede skoler bliver farveblinde, når det gælder tillid til andre mennesker. Og der skal ikke nødvendigvis nære venskaber til for at skabe den tillid, viser ny dansk forskning.

Børn på blandede skoler ser ikke hudfarve som et parameter, der adskiller dem fra de andre. Det mener forskere i hvert fald er én forklaring på, at børn på blandede skoler viser mere tillid til folk med en anden hudfarve end dem selv. (Foto: Colourbox)

Børn på blandede skoler ser ikke hudfarve som et parameter, der adskiller dem fra de andre. Det mener forskere i hvert fald er én forklaring på, at børn på blandede skoler viser mere tillid til folk med en anden hudfarve end dem selv. (Foto: Colourbox)

Går dit barn i en klasse, hvor sidemanden lige så vel kan hedde Bilal som Magnus, så er der en god chance for, at dit barn vil vokse op med en god portion tillid til ikke-etniske danskere.

Erfaringer fra skolen afgør nemlig, hvor meget vi i realiteten stoler på folk med en anden hudfarve. Og der skal ikke nødvendigvis nære venskaber til for at skabe den tillid.

Et nyt dansk forskningsresultat viser nemlig, at børn på skoler med blandede etniciteter har mere tillid til mennesker med en anden hudfarve, end børn der går i en skole uden indvandrerbørn.

»På de blandede skoler var der selvfølgelig flere venskaber på tværs af børnenes hudfarve. Men det var ikke meget oftere end på de 'hvide' skoler, hvor eleverne kendte indvandrere uden for skolen,« siger Christian Albrekt Larsen, som er professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og har stået bag undersøgelsen.

»Vores forklaring er, at i det blandede miljø optræder hudfarve simpelthen ikke længere som et kriterium for at drage grænser mellem os og dem,« fortæller lektoren, som sammen med fire studerende har lavet undersøgelsen, der netop er udkommet i tidsskriftet Dansk Sociologi, som er et videnskabeligt funderet sociologisk tidsskriftTidsskriftet udgives af Dansk Sociologforening.

Forsøg gemt bag dækhistorie

Undersøgelsen fandt sted i 8. og 9. klasser på seks skoler i Aalborg.

Forskerne havde udvalgt tre skoler med store andele af ikke-etniske danske børn, og tre skoler hvor meget få elever havde en udenlandsk baggrund. På de sidstnævnte skoler udvalgte forskere klasser, som alene bestod af etnisk danske elever – altså elever med 'hvide' forældre.

»Nu kunne vi jo ikke gå ud og sige til eleverne 'Vi vil gerne tjekke, hvor meget tillid I har til ikke-etniske danskere'. Det ville ødelægge forsøget. Så derfor fortalte vi dem en dækhistorie, om at vi var økonomistuderende, der gerne ville lave et økonomisk forsøg,« siger Christian Albrekt Larsen.

Gevinst afhang af medspilleren

Tilliden målte forskerne ved, at lade eleverne hver for sig spille et spil om penge med en helt fremmed person. Hver elev fik at vide, at de havde 100 kroner. De kunne vælge at beholde dem alle selv eller give dem til manden overfor. Hvis eleverne gav pengene til manden overfor, så tredoblede forskerne beløbet, men manden kunne selv bestemme, hvor meget han ville give tilbage af pengene.

»Det er den helt klassiske måde at studere tillid på i økonomisk tillidsforskning,« siger Christian Albrekt Larsen.

Fakta

Om undersøgelsen:

Forfatterne bag er lektor Christian Albrekt Larsen og de fem studerende er Morten Ringgaard, Prashanth Kantharooban, Aynkaran Anton Senthilnathan, Tim Sloth Johansen og John Linaa Holbøll. Alle fra Aalborg Universitet.

Skolerne havde bestemt, at eleverne ikke måtte modtage penge, så forskerne motiverede dem i stedet ved at love flødeboller til den gruppe elever, som vandt flest penge.

En gruppe elever mødte den 'hvide' medspiller først, mens den anden gruppe mødte den ikke-etniske dansker først. Forsøgsdeltagerens erfaringer fra det første spil kan nemlig godt påvirke hans ellers hendes adfærd i det andet spil. Medspillernes ansigtstræk kan også have en effekt, som forskerne forsøger at undgå ved at dele deltagerne op i disse to grupper.

Han forklarer dernæst, at eleverne skulle spille to spil:

Et spil mod en etnisk dansk mand med navnet John og et spil mod en dansker med indvandrer-oprindelsesom hedder Prashanth. Beløbet de satsede på Prashanth, kunne forskerne derefter trække fra beløbet, som eleverne havde satset på John. Forskellen i beløb gav et billede af forskellen på tillid. 

Prashanth fik flest penge på blandede skoler

Forsøget viste ifølge forskerne, at eleverne på begge skoler har meget tillid til andre mennesker.

Men eksperimentet viste også, at eleverne på de helt 'hvide' skoler havde mindre tillid til farvede mennesker, end elever på de farvede skoler havde. Det gjaldt selv elever, som i spørgeskemaet udtrykte positive holdninger til indvandrere og indvandringens effekt på det danske samfund.

På de hvide skoler fik John i gennemsnit 49,7 kroner ud af de 100 fiktive kroner. Eleverne på de blandede skoler gav ham næsten det samme beløb nemlig 51,6 kroner. Prashanth fik i gennemsnit 47,6 kroner på de 'hvide' skoler, mens de blandede skoler gav ham 56,4 kroner. Det vil altså sige, at der var en forskel i tilliden til Prashanth på 9 kroner.

Venskaber gør ikke en forskel

Forskerne var gået i gang med forsøget med en hypotese om, at der skulle nære venskaber til at opløse vores ubevidste opfattelse af mennesker med en anden hudfarve.

Koblingen mellem spørgeskemaerne og spil-forsøget viste dog, at der på de blandede skole ikke var markant flere 'hvide' elever, som havde nære venner med en anden etnisk baggrund end dansk. Alligevel havde de mere tillid til ikke-etniske danskere.

Og det på trods af, at eleverne på de blandede skoler havde oplevet flere konflikter med ikke-etniske danskere.

Hudfarve bliver usynlig på blandede skoler

»I socialpsykologien ville man normalt forklare den øgede tillid på de blandede skoler med nære venskaber, så det var overraskende. Vores bedste og meget simple bud er, at på de blandede skoler er hudfarve ikke længere et kriterium for grænsedragning,« siger Christian Albrekt Larsen, men påpeger dog, at der på de blandede skoler sagtens kan være andre former for grænsedragninger, som for eksempel om man taler arabisk eller dansk.

Det spørgsmål er undersøgelsen nemlig ikke skruet sammen til at kunne svare på.

Fakta

Etnicitet betyder herkomst eller folkeligt tilhørsforhold.

»Det er jo fantastisk, at de på de blandede skoler ikke længere bruger det grænsedragende kriterium, og at det nærmest er blevet irrelevant for dem,« siger Christian Albrekt Larsen og fortsætter:

»Etnisk diversitet er en udfordring for tilliden i Danmark. Men de her effekter viser, at det er en udfordring, vi kan gøre noget ved.«

Forskerne bag undersøgelsen mener således, at deres resultat er en god nyhed. Det viser nemlig, at tilliden mellem danskere vil blive øget i takt med, at vores børn får erfaringer med hinanden i skolesystemet og bliver voksne.

Bedre, end når folk skal erindre kontakt

Aalborgensernes undersøgelse er interessant, fordi der ikke tidligere er lavet studier, som viser effekt af kontakt mellem ikke-etniske danske børn og danske børn i forhold til tolerance. Det siger lektor i sociologi Jens Peter Frølund Thomsen, som selv har forsket i, hvad kontakt betyder for tolerance.

Konkret sammenlignede forskeren graden af kontakt hos 1.929 danskere mellem 18 og 76 år. Når det gjaldt effekten af kontakt i folkeskolen, var den dog meget svag i Jens Peter Frølund Thomsens undersøgelse.

»I mit materiale er effekten af kontakt meget svag, når man spørger til kontakt med ikke etniske-danskere i skolen. Det kan skyldes, at det er et erindringsspørgsmål, hvor folk skal huske tilbage, og der kan være sket meget i deres liv siden da, som sætter sig spor i deres erindring,« forklarer den aarhusianske forsker og fortsætter:

»Resultatet fra Aalborg er meget mere robust, og det giver mulighed for at konkludere mere på det.«

Unge er mere påvirkelige

»Jeg synes, det er et plausibelt forskningsresultat, de er kommet med. Og hvis den positive holdning fra folkeskoletiden hænger ved, så er kontakt mellem ikke-etniske danskere og etniske danskere overordentlig vigtig for tolerancen i samfundet,« siger Jens Peter Frølund Thomsen og fortsætter:

»Det handler om at få fat i mennesker, der er unge. Hvis man er blevet over 60 år, så ændrer det ikke noget. Jo ældre man bliver, desto mere klippefast i sine holdninger bliver man.«

Sociologer og psykologer er ifølge forskeren generelt enige om, de holdninger, vi opbygger i barndommen, sidder fast, fordi det er et tidspunkt i vores udvikling, hvor vi er meget påvirkelige.

Resultaterne er publiceret i september-udgaven af Dansk Sociologi.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.