ERC fylder 10 år: Efter succes kommer usikkerhed
Efter 10 succesrige år melder uvishederne sig for Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Lige nu aner rådet ikke, hvor mange penge det i fremtiden kan dele ud. Samtidig bliver videnskaben presset af udmeldinger fra både Donald Trump og europæiske politikere.
ERC, 10 år, jubilæum, forskning, videnskab, tværfaglighed

ERC (European Research Council) er sat i verden af EU for at støtte og udvikle forskning af høj kvalitet. I alt 7.000 topforskere har fået penge. Yderligere 50.000, især ph.d.-studerende og postdocs, er blevet ansat i forskningsprojekterne. (Foto: Shutterstock)

ERC (European Research Council) er sat i verden af EU for at støtte og udvikle forskning af høj kvalitet. I alt 7.000 topforskere har fået penge. Yderligere 50.000, især ph.d.-studerende og postdocs, er blevet ansat i forskningsprojekterne. (Foto: Shutterstock)

Måske har du aldrig hørt om ERC før. Men hvis du er interesseret i videnskab, bør du virkelig læse videre, for Det Europæiske Forskningsråd lægger penge i blandt andet dansk forskning i en grad, hvor kun få andre kan være med.

En milliard til Danmark

Siden 2007 har 150 forskere i Danmark modtaget prestigefyldte ERC-bevillinger til en samlet værdi af 233 millioner euro (1,75 milliarder kroner).

Hvert år uddeler ERC omkring 1000 bevillinger. I år er budgettet på i alt 1,8 milliarder euro. Det svarer til over 13 milliarder danske kroner. 

En ERC-bevilling er ikke bare penge; den er målrettet ekstremt ambitiøse forskere og åbner på den måde døre til andre pengetanke. Det gør, at forskere kan tænke rigtig stort, hvis først ERC har blåstemplet deres ideer. Rådet er med andre ord virkelig vigtigt, når det kommer til at få videnskabshjulene til at køre, især inden for grundforskning.

Spørgsmålet er dog, præcis hvor velsmurt en maskine rådet bliver i fremtiden. I disse uger fejrer ERC sin 10 års fødselsdag i lyset af en del usikkerhed om fremtiden.

I et interview med Videnskab.dk opremser præsident for ERC, Jean-Pierre Bourguignon, de vigtigste uvisheder, der kommer til at definere Rådets arbejde de næste år:

  • Hvor mange penge får ERC at råde over?
  • Hvor meget vil ERC blive underlagt generelle retningslinjer fra EU-Kommissionen?
  • Hvad kommer Brexit og forestående valg i Europa til at betyde for EU-landenes vilje til at lægge penge, så ERC fortsat kan uddele store bevillinger?

Jean-Pierre Bourguignon er sikker på, at usikkerhederne i forhold til EU nok skal lande fint i løbet af det næste års tid, hvor der skal forhandles om rammerne - altså hvor mange penge ERC skal uddele, og hvor mange år arbejdet er sikret, om det så bliver 5, 7 eller 10. Også selvom »ingen ved det lige nu«.

Hvad vil Brexit og fakta-krig gøre ved penge til forskning?

Noget alvorligere er for det første, at Storbritannien er på vej ud af EU efter Brexit. Storbritannien lægger mange penge i EU, og uden dem vil budgettet skrumpe. Det kan måske gå ud over forskning og dermed ERC.

Fire typer bevillinger

ERC uddeler:

  1. Starting Grants: Op til 1,5 million euro (11 mio. kr.) i 5 år til forskere med 2-7 års erfaring efter endt ph.d.
  2. Consolidator Grants: Op til 2 millioner euro (15 mio. kr.) i 5 år til forskere med 7-12 års erfaring
  3. Advanced Grants: Op til 2,5 millioner euro (19 mio. kr.) i 5 år til førende forskere på deres felter
  4. Proof of Concept – ekstra bottom-up-støtte til Grant-modtagere: Op til 150.000 euro (1,1 mio. kr.) i støtte til at skubbe en ide fra forskning over til innovation

Et andet problem er signaler fra en række politikere i både USA og Europa.

Jean-Pierre Bourguignon har naturligvis bidt mærke i en stigende amerikansk »mangel på respekt for fakta« og Donald Trumps indrejseforbud, der rammer det videnskabelige samfund hårdt, fordi nogle af de bedste forskere ikke længere kan arbejde tæt sammen med andre af de bedste kolleger.

»Jeg håber, vi kommer væk fra den stemning igen, for det er så kritisk for os forskere, at vi kan fungere som et globalt fællesskab,« bemærker Jean-Pierre Bourguignon.

Bourguignon ser samme tendenser flere steder i Europa. Han nævner som eksempler både debatten i Storbritannien op til afstemningen om at forlade EU og i sit eget hjemland, Frankrig, hvor præsidentvalgkampen er i gang.

Spørgsmålet er, om det løsere forhold til fakta vil sætte sig spor i viljen til at give penge til forskning?

Forskere bør være mere åbenmundede

Jean-Pierre Bourguignon mener, at forskerne selv kan vise, hvor vigtigt deres arbejde er ved at bidrage til debatten. De skal vænne sig til en ny virkelighed og råbe højt, når de sidder inde med viden, der går imod, hvad politikere påstår.

Jean-Pierre Bourguignon, ERC, præsident, forskning, videnskab

69-årige Jean-Pierre Bourguignon har været præsident for ERC siden 1. januar 2014. Han er professor emeritus i matematik og har stået i spidsen for både franske og europæiske matematikselskaber. (Foto: ERC)

»At gå ind i den post-faktuelle tid er hårdt for forskere. Vi er nødt til at fortælle, at det er uacceptabelt at lede verden og samtidig nægte at se sandheden i øjnene,« mener Jean-Pierre Bourguignon.

Risikerer forskere ikke på den måde at blive set som partskilder, der politiserer?

»Jo, men der er grundlæggende regler i et demokrati. En debat skal baseres på fakta. Lige nu er det nødvendigt, at forskere bliver mere åbenmundede. Jeg håber, der kommer initiativer i den retning - også på europæisk niveau,« siger Jean-Pierre Bourguignon.

Tværfaglighed bliver vigtigere

Forskere skal også stå sammen, når det kommer til andet end at fremlægge fakta. Forskningsmæssigt bliver det ifølge præsidenten for ERC mere og mere vigtigt, at dygtige forskere fra forskellige felter tager hinanden i hånden for at løse de store problemer.

»Tværfaglighed bliver et mere og mere kritisk område, og til næste år kommer vi til at relancere det såkaldte ’Synergy Grant’, hvor op til fire forskere samler kræfterne fra flere forskellige felter for at finde løsninger på meget udfordrende videnskabelige problemer,« melder Jean-Pierre Bourguignon.

Præsidenten håber, at ERC’s budget kan trodse al modgang og vokse, så ERC kan støtte flere lovende projekter end hidtil.

ERC, 10 år, jubilæum, forskning, videnskab, tværfaglighed, jean-pierre bourguignon

ERC's egen infografik over, hvad rådet har opnået i sine 10 første leveår. (Infografik: ERC)

Og så er det vigtigt, at ERC bevarer sine frie rammer til at kunne støtte forskning nedefra. Med andre ord: At ideerne kommer fra forskerne selv og ikke fra politikere, der gerne vil have løst en særlig opgave ret hurtigt.

»Nogle gange kan der gå 20 år, før man kan se en anvendelse, men så kan videnskaben til gengæld fuldstændigt forandre folks syn på verden. Det er folk heldigvis ved at få øjnene op for, og det er noget af det, der har gjort ERC til en succes,« siger Jean-Pierre Bourguignon og tilføjer: 

»Det eneste kriterium for at udvælge projekter skal være videnskabelig kvalitet.«

Eksempel på succes med ERC-støtte

Når Jean-Pierre Bourguignon bliver tvunget til at pege på et godt eksempel på, hvad ERC har støttet, vælger han Valeria Nicolosi, professor i fysik ved Trinity College Dublin.

Efter at have høstet tre bevillinger fra ERC har hun solgt rettigheder til dele af sin grundforskning i grafen til blandt andet LEGO og Samsung.

»Vi har støttet mange fantastiske historier. Valeria er én af dem. Hun er utroligt opfindsom og har bare en evne til at få ting til at ske. Jeg kan lide den slags mennesker, fordi hun er dynamisk og en god kommunikator – og så viser hendes forskning, at vi ikke diskriminerer mellem grundforskning og anvendt forskning,« siger Jean-Pierre Bourguignon.

Du kan høre Valeria Nicolosi fortælle om sin forskning i denne YouTube-video

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.