Er vi født med en evne til at forstå, hvad der er rigtigt og forkert?
Er moral noget, vi lærer, eller noget, vi er født med? Nu mener japanske forskere, at de har ført os et skridt nærmere på svaret.
Moral medfødt evne rigtigt forkert godt dårligt psykologi

Hvornår udvikler vi egentlig moral? Ret tidligt ifølge et nyt studie. Måske er det endda medfødt, foreslår forskerne. (Foto: Jess Zoerb / Unsplash)

Hvornår udvikler vi egentlig moral? Ret tidligt ifølge et nyt studie. Måske er det endda medfødt, foreslår forskerne. (Foto: Jess Zoerb / Unsplash)

Forskere har længe undret sig over, hvornår vi mennesker rent faktisk bliver moralske væsener.

Moral er de værdier og holdninger, vi har, som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert eller godt og dårligt. Er vi født med evnen til at træffe moralske beslutninger, eller er det noget, vi lærer af andre?

Nu har forskere ved Osaka University i Japan gennemført et eksperiment, som de mener kaster lidt lys over oprindelsen af moral hos mennesker.

De har fået småbørn på 8 måneder til at straffe en figur, som de mener har gjort noget forkert. Ifølge de japanske forskere lavede børnene en moralsk vurdering og handlede derefter på den. De har altså udført en moralsk handling.

Forskerne mener selv, at det kan betyde, at moral er medfødt snarere end tillært.

Studiet blev for nylig offentliggjort i Nature Human Behaviour.

Typisk menneskeligt at straffe

At straffe én, der opfører sig asocialt – eller som gør noget, vi synes er amoralsk – er ifølge forskerne noget, som kun vi mennesker gør.

Dyr kan ifølge National Geographic også straffe hinanden, men kun hvis nogen har gjort noget mod dem selv - dyrene straffer ikke individer, der har gjort noget mod en anden.

Men på trods af, at det at straffe umoralske handlinger er universelt blandt mennesker og sker på tværs af kulturer, ved vi meget lidt om moralens udvikling.

Den mystiske moral

For hvordan finder man egentlig ud af, om moral er noget, vi har udviklet, eller noget, der har været inde i os, siden vi blev født?

»Moral er en vigtig - men også meget mystisk - del af det at være menneske,« udtaler Yasuhiro Kanakogi, én af forskerne bag det nye studie i en pressemeddelelse.

Filosoffer verden over har brugt meget tid på at finde ud af moral. Hvad hvis vi er født med en fælles moral, som ikke er afhængig af kultur, samfund eller opdragelse?

Og i så fald, vil spørgsmålet om, hvad der er rigtigt og forkert, måske være lettere at afgøre?

Et ønske om at straffe

For at afdække denne mystiske moral, og hvor tidligt vi udvikler den, udførte forskerne et eksperiment med spædbørn, som var otte måneder gamle.

Først introducerede de børnene til et computerprogram med to animerede figurer på en skærm.

Børnene kunne styre, hvad der skete på skærmen, ved at stirre på figurerne i lang tid. Hvis de stirrede længe nok, fik figurerne en sten i hovedet.

Bagefter viste forskerne en video, hvor én af figurerne tilsyneladende skubbede og generede den anden figur.

Så kunne børnene 'straffe' den figur, der havde generet den anden, ved at stirre på den. De opdagede, at børnene faktisk valgte at straffe den aggressive figur.

For at sikre, at blikket ikke bare var tilfældigt eller betød noget andet end straf, gennemførte forskerne tre kontroleksperimenter. Resultaterne var de samme.

Se hvordan eksperimentet blev udført i videoen nedenfor.

(Video: Kanakogi et al.)

En ny metode til at studere børns bevidsthed

Francesco Margoni er forsker og ph.d.-stipendiat i udviklingspsykologi ved Universitetet i Oslo. Sammen med professor Lotte Thomsen har han set nærmere på de japanske forskeres forsøg.

»Det her er gode nyheder inden for forskningsfeltet udviklingspsykologi og har potentiale til at revolutionere spædbarnsforskningen,« siger Francesco Margoni til forskning.no.

Margpmo og Thomsen mener begge, at Kanakogi og hans forskergruppe har udviklet en helt ny måde at studere børns måder at opfatte, tænke og løse problemer på – udelukkende ud fra hvordan og hvor længe de ser på noget.

»Almindeligvis er studier af spædbørns adfærd begrænset til, hvad de rent faktisk kan, som at række ud efter noget,« forklarer Lotte Thomsen. Hun fortsætter:

»Dét, Kanokogi og hans kolleger gør, er at bruge egenskaber, som børnene rent faktisk mestrer, som hvor de skal se, til at lade dem gøre ting, som de tydeligvis ikke kan klare på egen hånd - nemlig at smide en sten i hovedet på nogen.«

Moral er en del af evolutionen

De japanske forskere mener selv, at deres studie indikerer, at mennesker kan have udviklet moral gennem evolutionen.

»Især straffen for umoralske handlinger kan have udviklet sig som en vigtig del af menneskelig kontakt,« siger Yasuhiro Kanakogi.

Francesco Margoni og Lotte Thomsen mener, at studiet viser, at vi under alle omstændigheder udvikler moral meget tidligt.

»Samlet set leverer denne forskning meget stærke argumenter for hypotesen om, at de grundlæggende byggesten i vores moralske sans udvikler sig meget tidligt i livet, selv før nogen betydelig eksponering for social interaktion med jævnaldrende eller fra forældre og lærere,« konstaterer Francesco Margoni.

Stadig ubesvarede spørgsmål

Francesco Margoni påpeger dog, at forsøget bør testes i andre, uafhængige laboratorier, for at være sikker på, at det rent faktisk fungerer, som studiet hævder.

Og der er ifølge Francesco Margoni stadig et stort spørgsmål, som er ubesvaret: Er det biologi eller social og kulturel læring, der bidrager til den videre udvikling af vores moral gennem barndommen og ungdommen?

Og hvor og hvordan bliver denne forståelse af moral lagret i spædbarnets hjerne?

spædbarn 8 måneder

Det japanske studies deltagere var blot 8 måneder gamle - jævnaldrende med denne her fyr, der dog ikke deltog i de videnskabelige undersøgelser. (Foto: Shutterstock)

Vil børnene tage moralen med sig videre ind i voksenlivet?

Og - hvis ja - hvordan?

»Vi har stadig intet svar på disse grundlæggende spørgsmål,« siger Francesco Margoni.

Hvad betyder det for verdens moral?

Et andet spørgsmål, som filosoffer måske er mere optaget af end psykologer, er, om der er en objektiv moral. For moral er jo faktisk ret subjektivt.

Heine Alexander Holmen er forsker og institutleder ved Institut for Filosofi og Religionsvidenskab ved NTNU.

Han skriver til forskning.no, at moral er meget vigtig for mennesket.

»Det er først og fremmest gennem at bedømme andre og deres handlinger, at vi kan forsøge at regulere menneskelig adfærd,« skriver han i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Formålet er at gøre moralske fremskridt og blive bedre som mennesker.«

Det store spørgsmål

»Dét, der dog er et spørgsmål, er, om moral også har et objektivt grundlag, og om vi er i stand til at finde ud af, hvad der egentlig er rigtigt og forkert at gøre,« ifølge Heine Alexander Holmen.

Det er et stort spørgsmål, som filosoffer har arbejdet med i omtrent lige så lang tid, som der har været filosoffer.

Heine Alexander Holmen mener, de måske kan finde en vis grund til optimisme i de japanske forskeres resultater.

»For hvis det viser sig at være en slags universel evne, der er grundlaget for moralsk tænkning, så kunne det være et input i debatten om, hvorvidt det etiske og moralske kan ses som udsprunget af den menneskelige natur,« afslutter Heine Alexander Holmen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk