Er tørklædeforbud virkelig grunden til, at muslimske piger klarer sig bedre i franske skoler?
Tre forskere er skeptiske over for påstanden, der blev fremført i dansk avis.
muslim tørklæde forbud frankrig skolepige skole

I 1994 udsendte det franske undervisningsministerium et cirkulære til skoler om, at de måtte bortvise elever med tydelige religiøse symboler, herunder muslimsk tørklæde. I 2004 blev det forbudt at bære religiøse symboler i skolerne. (Foto: Shutterstock)

I 1994 udsendte det franske undervisningsministerium et cirkulære til skoler om, at de måtte bortvise elever med tydelige religiøse symboler, herunder muslimsk tørklæde. I 2004 blev det forbudt at bære religiøse symboler i skolerne. (Foto: Shutterstock)

Forbuddet mod hovedtørklæder i franske skoler har været en dundrende succes. Flere piger med ikke-vestlig baggrund har taget en gymnasial uddannelse, fordi det blev forbudt at gå med slør i skolen.

Sådan lyder konklusionen i en artikel i Berlingske på baggrund af en undersøgelse lavet af blandt andre den franske sociolog Éric Maurin.

Men undersøgelsen er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at den ikke er blevet kvalitetstjekket af uafhængige forskere. Den er kun beskrevet i et arbejdspapir fra Institute of Labour Economics.

Videnskab.dk har fået tre danske forskere til at gennemgå arbejdspapiret. De er alle skeptiske.

På baggrund af den undersøgelse, Éric Maurin har lavet, kan man ikke konkludere, at tørklædeforbuddet virker, som Berlingske skriver. Man kan kun konkludere, at det går bedre med at få integreret de muslimske piger i det franske uddannelsessystem, siger de tre forskere.

Tørklædedebatten i Danmark


Debatten om tørklæder, burkaer og niqab er med jævne mellemrum oppe at vende i Danmark.

På Videnskab.dk har vi før skrevet om debatten fra vores vanlige, forskningsbaserede vinkel.

Da der i 2017 blev indført et maskeringsforbud, spurgte vi forskerne om dets mulige effekter. Det kom er denne artikel ud af: Forskere om burkaforbud: Vi har ingen idé om konsekvenserne

Samme år bragte vi en artikel fra vores norske søstersite, forskning.no, der så nærmere på problematikken med elever, der bærer slør i undervisning: Hindrer niqab'en kommunikation og læring?

»Jeg har lige kigget lidt på publikationen, og den virker ikke overbevisende. For det første er der nogle formuleringer, der stikker lidt i øjnene og giver indtryk af, at forfatterne ikke er (tilstrækkeligt) politisk neutrale,« skriver lektor på TrygFondens Børneforskningscenter Anders Højen i en mail til Videnskab.dk.

For eksempel skriver de franske forskere, at når muslimer bor i et vestligt land og udtrykker tilhørsforhold til muslimsk kultur, »så kan det tolkes som, at de støtter en voldelig og antivestlig ideologi«.

»Det, der i denne forbindelse får mig til at løfte øjenbrynet, er ikke i første omgang den noget generaliserende holdning til muslimsk kultur, men at den generaliserende holdning passer lidt for godt med deres konklusion,« uddyber Anders Højen.

Derudover er der en række problemer med deres metode, som gør, at det er umuligt at konkludere, at forbud mod tørklæder medfører, at muslimske piger bliver bedre integreret i skolen.

1.  Har de overhovedet set på muslimer?

Forskerne har zoomet ind på børn med en far, der er indvandret fra Nordafrika (tidligere franske kolonier, for eksempel Marokko og Algeriet), Mellemøsten eller resten af Afrika. De har altså ikke undersøgt, om familierne faktisk er muslimer, men det går de ud fra.

»Men fædre med baggrund i det øvrige Afrika kan jo lige så vel være kristne,« anfører Anders Højen.

Så forskerne drager altså konklusioner om effekten af forbuddet på uddannelse blandt muslimske piger, men den gruppe, de har undersøgt, er ikke nødvendigvis allesammen muslimer.

Forskernes data viser faktisk, at der ikke var nogen som helst ændring i andelen af hverken piger eller drenge med en far fra Afrika eller Mellemøsten, som tager en gymnasial uddannelse, efter den franske regering forbød religiøse symboler i offentlige skoler i 2004.

Men allerede i 1994 udsendte det franske uddannelsesministerium et cirkulære, som gav skoler mulighed for at udelukke elever med tydelige religiøse symboler, primært rettet mod det muslimske tørklæde:

»I de følgende år fuldførte flere piger med en afrikansk eller mellemøstlig far, som var gamle nok til at starte på gymnasiet i 1994, uddannelsen, i forhold til tidligere.«

  • Blandt piger med ikke-vestlig far født i 1970’erne fik mellem 55 og 60 procent en studentereksamen
  • Men for dem, der er født i 1981 (og er fra årgangen, som startede på gymnasiet i 1994) fik hele 68 procent en studentereksamen

Forskerne har dog ikke undersøgt, hvornår pigerne faktisk startede i gymnasiet, og om det var umiddelbart før eller efter cirkulæret fra 1994.

Alligevel konkluderer de, at det må være cirkulæret, som gav skoler ret til at bortvise elever, som bar tørklæde, der har medført, at pigerne klarer sig bedre.

Samtidig sker der ikke samme udvikling for drenge med ikke-vestlig baggrund, hvilket ifølge forskerne styrker deres konklusion om, at det var cirkulæret og ikke alt muligt andet, der gav effekten.

»Vi kan aldrig være 100 procent sikre på, at vi ikke måler noget andet (end effekten af cirkulæret red.), men vi kender ikke til nogen anden uddannelsesreform, som kan have skabt så specifik en forbedring på så specifikt et tidspunkt,« skriver professor fra Éric Mourin fra Paris School of Economics i en mail til Videnskab.dk.

2.  Undersøgelsen er ikke stærk nok til at drage håndfaste konklusioner

Men undersøgelsen er slet stærk nok til at kunne konkludere, at cirkulæret fra 1994 har medført, at pigerne klarer sig bedre, vurderer også lektor på Institut for Statskundskab Kristina Bakkær Simonsen fra Aarhus Universitet.

»For at kunne sige med sikkerhed, at pigernes bedre præstationer skyldes forbuddet mod tørklæder, skal man udelukke, at andre ting kan have påvirket det. Det gør de ikke i denne her undersøgelse, og de forsøger ikke engang at kontrollere for mulige andre ting, som kan have haft en indvirkning,« siger hun.

For eksempel kunne man forestille sig, at hvis flere indvandrerfamilier har fået en bedre økonomi, så vil det påvirke deres uddannelsesniveau.

På samme måde kan det have en betydning, hvis indvandrerne kommer fra andre lande end tidligere, eller hvis flere gifter sig med en fransk kvinde i stedet for en fra hjemlandet, hvilket forskernes data faktisk viser er tilfældet.

Dette kaldes 'confounders' og dækker i bund og grund over alle de andre ting, som kan være bagvedliggende årsager til, at pigerne klarer sig bedre. Læs mere i denne artikel: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der årsagssammenhæng?

3.  Afsøger ikke andre forklaringer

De franske forskere har skrevet en videnskabelig artikel, som er i gang med at blive fagfællebedømt, hvor de forsøger at kontrollere for nogle af de mulige bagvedliggende årsager.

Men deres undersøgelse er en såkaldt befolkningsundersøgelse. En befolkningsundersøgelse kan aldrig påvise en årsagssammenhæng, selv hvis den er lavet med de bedste statistiske værktøjer, som tager højde for alle andre mulige bagvedliggende årsager, forklarer Simon Calmar Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Forskellen mellem korrelation og kausalitet


Det er en kendt faldgrube i såvel vores personlige liv som i forskningen, at vi kommer til at kæde to hændelser sammen, fordi de sker samtidig.

Men bare fordi der er en korrelation mellem to ting, betyder det ikke, at der er en kausalitet.

Korrelation betyder at der er et sammenfald mellem to størrelser. Det vil sige, at når én værdi stiger, gør den anden også, men det kan være helt tilfældigt.

En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse forårsager den anden. 

Derfor er det altid vigtigt at undersøge andre mulige forklaringer på de tal, man undersøger.

Du kan læse mere i denne artikel: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

»Det er fint at lave denne her type undersøgelser, for det er jo interessant at få viden om mulige effekter af sådan et cirkulære, som man så kan undersøge nærmere i andre typer undersøgelser. Problemet er, hvis man går ud og konkluderer for skråsikkert på baggrund af noget data, som ikke er stærkt nok til det,« siger Simon Calmar Andersen.

Han peger på, at pigernes forbedring umiddelbart efter cirkulæret er sendt ud, muligvis styrker konklusionen, om at det har haft en eller anden effekt.

»Men det havde været en styrke, hvis de havde undersøgt, hvordan skolerne har forholdt sig til cirkulæret. Har de måske taget nogle initiativer i forhold til familier med muslimsk baggrund, som har medvirket til den positive udvikling? Har nogle skoler aktivt forbudt tørklæder? Eller har de slet ikke gjort noget?« spørger Simon Calmar Andersen.

Kristina Bakkær Simonsen hæfter sig på samme måde som Simon Calmar Andersen ved, at der rigtig nok sker et hop i pigernes gennemførelse af gymnasiet efter cirkulæret i 1994.

»Men vi ser faktisk også et stort fald blandt drengene født i 1978: Af uforklarlige årsager gennemførte færre drenge fra den årgang en gymnasial uddannelse. Det siger mig, at der kan være andre årsager til pludselige større udsving, som vi ikke kender,« fortæller hun.

Loven havde ingen effekt

På samme måde svækker det konklusionen, at forskerne ikke finder nogen som helst effekt, da forbuddet mod tørklæder træder i kraft i 2004, vurderer Simon Calmar Andersen.

»Hvis det virkelig handlede om, at det, at man ikke må bære tørklæde i skolen, får flere til at afslutte gymnasiet, så burde man også se en effekt efter 2004,« siger han.

Men hvad med det her med, at drengene ikke oplever samme udvikling som pigerne? Er det ikke tegn på, at det er tørklædecirkulæret har virket?

»Ikke nødvendigvis. Faktisk ser vi samme udvikling i Danmark, hvor uddannelseskløften mellem etniske danskere og 2. generations-indvandrere bliver udlignet. Men det er især pigerne, der driver den udvikling,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

Anders Højen peger også på, at de franske forskere med fordel kunne have perspektiveret til udviklingen i andre lande uden tørklædecirkulære og tørklædeforbud.

Han fortæller, at der i 2006 i Danmark var cirka 8 procent flere kvinder end mænd med ikke-vestlig baggrund, der fik en videregående uddannelse - altså højere end gymnasiet. I 2016 var kønsforskellen steget til cirka 18 procentpoint i kvindernes favør.

»Og vi har ikke haft tørklædeforbud. Så det tyder på en generelt højere uddannelsesmæssig fremgang blandt ikke-vestlige kvinder end mænd uafhængigt af tørklædeforbud,« påpeger Anders Højen og understreger, at han ikke forholder sig værdimæssigt til, om et forbud mod tørklæder er godt eller skidt.

Ifølge de danske forskere havde det været interessant at undersøge, hvordan de enkelte skoler i Frankrig har ageret, efter at cirkulæret trådte i kraft og måske sammenligne skoler, som efter cirkulæret begyndte at bortviste elever med tørklæde, med skoler, som ikke gjorde.

På den måde kunne man se, om der var flere, der fik en gymnasial uddannelse, fra de skoler, som begyndte at bortvise elever, og på den måde konkludere mere sikkert, om tørklædeforbuddet har haft en effekt.

»Jeg kunne også rigtig godt have tænkt mig, at de havde talt med nogle af de piger, som blev påvirket af cirkulæret, for at finde ud af hvordan det har påvirket dem,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

På samme måde havde det været interessant at undersøge, hvor mange der faktisk gik med tørklæde i skole før cirkulæret, og hvor mange af dem der holdt op med det bagefter, nævner forskerne.

Vigtigt at vide hvad der virker

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at være så sikker på,  om det lige præcis er cirkulæret fra 1994, der gjorde forskellen? Der sker jo en helt tydelig brat stigning i andelen af piger, der gennemfører gymnasiet, og som sandsynligvis er muslimer.

»Hvis man vil bruge denne type forskning til noget og for eksempel indføre lignende tiltag andre steder, er det vigtigt at være sikker på, om det faktisk virker. Ellers er det lidt som at skyde i tågen,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

Hendes egen kvalitative forskning, hvor hun har interviewet muslimer om deres følelse af tilhørsforhold, peger på, at det såkaldte burkaforbud i Danmark har medvirket til, at muslimer føler sig mindre inkluderet og tror mindre på det danske demokrati. Så der findes forskning, som peger på, at den type forbud kan have negative effekter. Den forskning kan dog heller ikke sige noget om, om forbud har positiv eller negativ effekt på andelen af muslimer, der gennemfører gymnasiet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.