Er Krim nutidens Slesvig?

Det russiske mindretal i Ukraine dominerer ikke i den samlede statsdannelse, men dette mindretals kulturelle tilknytning til Rusland, gør den sammensatte statsdannelse til et internationalt problem, hvor den ukrainske regering kommer til at stå i en ubehageligt central rolle. (Foto: Anton Holoborodko)

For præcis 150 år siden stod en stor del af den danske hær ved den belejrede Dybbøl-stilling og måtte igen og igen se fæstningens skanser ødelagte af de batterier, som prøjserne havde opstillet på Broagerland. Endnu var slaget ikke tabt, men krigen førtes intenst fra begge parter i en erkendelse af, at de ikke kunne finde en afgørelse på det problem, der skilte dem.

I det danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, eksisterede et kulturelt set tysk mindretal.

De dominerede ikke i den samlede statsdannelse, men dette mindretals kulturelle tilknytning til en markant europæisk stormagt, Prøjsen, gjorde den sammensatte statsdannelse til et internationalt problem, hvor den danske regering kom til at stå i en ubehageligt central rolle.

Den vestlige verden henviser til den ukrainske stats integritet

I Ukraine eksisterer et kulturelt set russisk mindretal. De dominerer ikke i den samlede statsdannelse, men dette mindretals kulturelle tilknytning til en markant europæisk stormagt, Rusland, gør den sammensatte statsdannelse til et internationalt problem, hvor den ukrainske regering kommer til at stå i en ubehageligt central rolle. 

Overordnet set har to muligheder været på tale:

Russerne og i hvert fald en del af beboerne på Krim appellerer til folkenes enhed. Den grundliggende antagelse for denne appel er, at flertallet ønsker russisk tilknytning.

Det er svært at sige, om det er rigtigt, men med en folkeafstemning med et markant flertal for russisk tilknytning står de russiskvenlige kræfter i hvert fald stærkt - uanset om folkeafstemningen var et produkt af valgtryk, valgfusk eller en reel og fri demokratisk proces.  

Den vestlige verden henviser til den ukrainske stats integritet, som de ønsker opretholdt. Dette er et ønske om stabilitet og de nuværende grænsers opretholdelse. Dette argument forholder sig ikke til folkeafstemningen som andet end en ulovlig handling.

Det danske monarki led under intern splid

Endnu engang er ligheden til det slesvigske problem slående:

Ideen om folkenes enhed var selve rygraden i det slesvigske problem, idet både danskere og tyskere gjorde helt og fuldt krav på Slesvig.

Ideen om statens integritet var den måde, udlandet forsøgte at forhindre parterne i at ryge i flæsket på hinanden. Var dette af humanistiske grunde? Det er svært at se, hvilke det skulle være. Det danske monarki led vedvarende under intern splid og i sidste ende stilstand pga. gensidig uenighed.

Mere sandsynligt synes det at være, at stormagternes interesser talte for denne løsning. I tilfældet Storbritannien handlede det f.eks. om, at en stærk magt ikke havde magten i Østersøen, så handlen blev skadet.

Man må derfor stille spørgsmålet, om der ikke også omkring Krim er mange interesser i spil - navnlig fra udlandets side - og hvorvidt disse er rimelige at tage i betragtning i løsningen af problemet. Skal der skabes et stabilt demokrati i området, hvilket alle synes at være tilhængere af, så må dette ske på baggrund af et stabilt folkeligt samfund.

I denne forbindelse må alle folkeslag i Ukraine nå til forståelse. Ellers ender det som i 1864.  

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.