Er EU en normativ magt eller et permanent flop?
Den måde, man bruger de forskellige begreber på, når man analyserer EU, betyder meget for, hvad man kommer frem til. Et godt eksempel er udenrigspolitikken, hvor forskere i 27 år har begået en afgørende misforståelse.

Er EU et flop eller en normativ magt, og hvilken betydning har de begreber, vi bruger om EU's udenrigspolitik for analysen? Det undersøger Henrik Larsen.

Er EU et flop eller en normativ magt, og hvilken betydning har de begreber, vi bruger om EU's udenrigspolitik for analysen? Det undersøger Henrik Larsen.

Når journalister og kommentatorer skriver om EU's udenrigspolitik, møder vi tit to ret forskellige synsvinkler.

Den ene synsvinkel er, at EU er en aktør, der har et potentiale, men som alligevel altid skuffer.

Det gælder for eksempel i Syrien, Libyen over for Ruslands invasion af Ukraine, Trumps USA og de internationale klimaproblemer. Her ses EU som udenrigspolitisk aktør som et flop.

Den anden synsvinkel er, at EU er en anderledes type aktør. Det er hverken en stat eller en almindelig international organisation. Og det opfører sig derfor anderledes.

EU skaber blandt andet fred gennem at tiltrække andre stater til at blive medlemmer eller samarbejde med dem. EU gør også meget på den diplomatiske front og kan med sin økonomiske styrke tvinge eller opmuntre andre til at gøre det, det ønsker.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er ikke ligegyldigt, at disse to syn dominerer. For de er jo med til at sætte grænserne i diskussionen om, hvad vi kan – eller ikke kan – bruge EU til.

Det har jeg dykket ned i i en ny forskningsartikel, som udkommer i år. Her viser jeg, hvad vores måde at bruge begreberne på gør ved vores forståelse af, hvad EU er.

Hvornår kommer begreberne i spil – og hvad gør de ved samtalen?

Måske er disse to syn på EU en afspejling af, hvad man kan se, at EU er: At EU bare har to forskellige udenrigspolitiske sider, og man derfor uundgåeligt lander i én af de to positioner, når man skal kommentere på EU.

Men det kunne jo også være, fordi der allerede er nogle begreber om EU, som er på spil i vores måde at tale om det på, før kommentatorer og andre starter analysen af EU.

Nogle begreber, der gør, at vi kommer til at analysere EU på en bestemt måde, selvom vi ikke lige tænker på det. Det er idéen, der ligger til grund for min nyeste forskning.

En nærliggende mulighed er, at disse forståelser trækker på brugen af begreber i den akademiske debat om EU's udenrigspolitik – som måske også er præget af den bredere debat om EU.

En moralsk overlegen magt i verdenspolitikken

Flere har peget på, at EU i den akademiske debat tit bliver talt om som en normativ magt, som en slags idealmagt i international politik.

Det bliver ikke bare taget for givet, at EU er en international aktør, men også at EU har som mål at handle som en slags moralsk overlegen idealmagt i verdenspolitikken.

Når forskere bruger begrebet normativ magt, antager de tit, at EU handler efter idealer og værdier, snarere end at forfølge snævre egeninteresser, og at EU på denne måde er anderledes (og bedre) end staterne.

Jeg viser i min artikel, at dette måske nok er et fremtrædende begreb i studiet af EU som aktør i international politik, men ikke det eneste. 

Kløften mellem forventninger og evner

I 1993 formulerede den britiske forsker Christopher Hill begrebet kapabilitets-forventningskløfter. For Hill er der et problem i en stats eller en anden slags enheds udenrigspolitik, hvis der er en kløft mellem det, som udenrigspolitikken kan (kapabiliteterne) og de forventninger, der er til den.

Hvis der er en bred kløft, er staten langt fra at være en fuld international aktør, mens det modsatte er tilfældet, hvis kløften indsnævres.

Ifølge Hill har begrebet den fordel, at det ikke er bundet til den klassiske stat. Så det kan bruges til at forstå, hvor tæt en enhed som EU er på at blive en egentlig international aktør.

I Hills oprindelige artikel fra 1993 mente han, at der i EU's tilfælde var en bred kløft mellem kapabiliteter og forventninger, og at EU på daværende tidspunkt derfor ikke var en komplet international aktør.

Men han var samtidig åben for, at dette kunne ændre sig, og at EU kunne få held til at bygge bro over kløften, selvom det i EU's tilfælde ikke ville være nemt.

Størrelsen på kløften kunne måles løbende som en slags lakmusprøve på, om EU var på vej til at blive en egentlig international aktør.

Forskere antog, at der var en kløft. Men havde de nødvendigvis ret i det?

Imidlertid opdagede jeg, at det ikke var det, der skete i de senere analyser af EU, som brugte Hills begreb.

Som regel handler det faktisk slet ikke om at undersøge, om der fortsat er en sådan kløft. De bygger snarere på, at der er en sådan kløft, og at den bidrager til EU internationale problemer.

Brugen af begrebet både trækker på og reproducerer en såkaldt kløft-diskurs.

Kløft-diskursen præsenterer EU som en ufuldendt international aktør på grund af en mere eller mindre permanent kløft mellem dets kapabiliteter og forventninger til, hvad EU kan internationalt.

Hver gang begrebet kapabilitets-forventningenskløften bruges i analyser af EU's udenrigspolitik, viser det sig, at kløft-diskursen er grundlaget for analysen.

I den udstrækning, der er optræk til at måle kløften, gøres det på ingen måde systematisk eller metodisk klart. Det virker snarere som en bekræftelse af, at der en kløft.

Snarere end at åbne for en egentlig empirisk undersøgelse, når analyserne altid frem til det samme resultat: Der er en kløft, og den bidrager væsentligt til EU's problemer som international aktør.

Et misforstået begreb ender med at gøre EU til et flop

Dette er interessant. I Hills artikel om emnet lancerer han jo kapabilitets-forventningskløften som en ny måde at undersøge, hvorvidt EU's kapacitet som international aktør stiger eller falder.

Men i den efterfølgende litteratur, der referer til Hills oprindelige begreb, sker der noget andet. Eksistensen af en stort set permanent kløft bliver præsenteret som et faktum under henvisning til Hills begreb.

Så min artikel peger på, at de grundlæggende begreber om EU om international aktør, som vi kan finde i medierne, og i debatten i de hele taget, har en pendant til de begreber, der bruges om EU som aktør i den akademiske debat.

Kapabilitets-forventningskløften har klare paralleller til synet på EU som et udenrigspolitisk flop.

Der er også paralleller mellem den akademiske brug af EU som en ideel normativ magt og synet på EU som en anderledes og god aktør i den bredere debat.

Ordene har overraskende magt

Som jeg har vist, kan de begreber, vi bruger om EU, lede os nogle steder hen, som vi måske ikke er fuldt bevidste om.

Med et fint ord kan begrebets performativitet overraske os.

Derfor er det en god idé at tænke over, om de teoretiske begreber, vi bruger i vores analyser af EU som udenrigspolitisk aktør, bærer os i en retning, der åbner op for analyse – eller om vi falder ind i nogle dominerende måder at bruge begreberne på, som bærer nogle antagelser med, der indsnævrer analysen og forhindrer os i at tænke 'out of the box'.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.