Er det sundt eller usundt at kede sig?
Først og fremmest er kedsomhed et nyttigt signal til hjernen, siger norsk psykolog.
er det farligt at kede sig hjemmekontor coronavirus kedsomhed nedlukning

Træt af restriktioner – og måske generelt træt af tiden, vi lever i? Det er normalt ikke farligt at kede sig, forsikrer norsk psykolog – men man bør samtidig lytte efter signaler. (Illustration: Shutterstock)

Træt af restriktioner – og måske generelt træt af tiden, vi lever i? Det er normalt ikke farligt at kede sig, forsikrer norsk psykolog – men man bør samtidig lytte efter signaler. (Illustration: Shutterstock)

Coronaepidemien har varet mere end et år. For mange har hjemmekontoret og den sparsomme kontakt med kollegaer, venner og familie været en prøvelse.

Måske har du kedet dig lidt? Følt, at tiden flyver forbi, uden at du får gjort noget som helst fornuftigt?

Men er det at kede sig egentlig farligt? Og hvad sker der, hvis du keder dig i lang tid ad gangen? 

Forskning.no – Videnskab.dk's norske søstersite – har stillet kommunepsykolog Rebin Badkan de spørgsmål .

Han forklarer, at kedsomhed indebærer lav grad af opmærksomhed og lav grad af oplevet mening.

»Hvis du på hjemmekontoret sidder med opgaver, der enten giver for meget eller for lidt udfordring, kan det blive vanskeligt at holde koncentrationen. Så kan du begynde at kede dig,« siger Badkan.

»Den underliggende besked i kedsomheden er, at vi gerne vil lave noget andet. Vi ønsker forandring.«

Ønske om ændring

I mediet the Conversation, hvor forskere skriver artikler, tager psykolog Wijnand Van Tilburg samme tema op.

Kedsomhed kan ændre vores adfærd – og forskning viser, det kan have både positive og negative konsekvenser.

Overdreven impulsivitet kan opstå som følge af kedsomhed, skriver Van Tilburg. Det forstyrrer os i hverdagen, og det bliver vanskeligt at fokusere på det, man er i færd med.

Måske går du så en tur ud til køleskabet på jagt efter snacks, eller du tager fat i telefonen og scroller gennem Facebook for fjerde gang den dag.

En faktor for ekstrem adfærd?

De fleste  har en dårlig dag i ny og næ. Men konstant kedsomhed kan i enkelte tilfælde være en risikofaktor, der leder til en mere ekstrem adfærd, ifølge Van Tilburg.

Det kan være gambling, druk eller farlig kørsel – eller at bryde coronarestriktionerne. Kedsomhed er en vigtig årsag til netop det, forklarer han.

Van Tilburg peger også på dårligt mentalt helbred og aggression som nogle af de negative konsekvenser, der er ved at kede sig.

Et studie publiceret i Journal of Personality and Social Psychology I 2020 fandt en sammenhæng mellem kedsomhed og sadistisk adfærd.

Deltagerne i studiet blev delt i to grupper: 

  • Den ene så en kedelig video af et vandfald i 20 minutter.
  • Den anden gruppe så en naturdokumentar, hvor der skete lidt mere.

Deltagerne fik derefter muligheden for at putte tre levende orme ned i en kværn. Det viste sig, at de, der havde set den kedelige video, var langt mere villige til at kværne ormene.

Van Tilburg tror, det kan skyldes et behov for spænding.

»Kedsomhed har i nogle studier vist sig at have en sammenhæng mellem aggression, angst, depression og risikofyldt adfærd,« bekræfter psykolog Badkan.

Men der findes også lysere sider af kedsomheden. Det er nemlig muligt at gøre noget med den.

Det er faktisk sundt at kede sig!

Kedsomheden kan give os et spark bagi og få os til at prøve nye ting eller tage imod en udfordring.

Mennesker, som let keder sig, kan have en tendens til at være mere nysgerrige, skriver Van Tilburg.

Kedsomhed kan også hjælpe os med at finde mening i livet. Du får en god grund til at finde på noget at fylde tiden ud med.

I et studie fra 2016 publiceret i European Journal of Social Psychology fandt van Tilburg og hans forskerkollega ud af, at kedsomhed betød, at folk fik stærkere holdninger.

I et eksperiment fik en gruppe deltagere en kedelig ordopgave. Når de så blev spurgt om politik, udtrykte de mere ekstreme synspunkter end deltagerne, som ikke havde lavet kedelige opgaver.

Politiske ideologier kan give folk mening i livet. Det kan slå negativt ud, men også føre til en positiv form for engagement, skriver Tilberg.

Det stemmer godt overens med, hvordan psykolog Badkan ser på kedsomhed som et signal om, at vi gerne vil have ændringer.

Gør vi ting, som giver livet mening?

Med den kundskab kan vi stille os selv et vigtigt spørgsmål, siger han: 

Laver vi ting i livet, som ikke giver så meget mening for os selv?

»At stille det spørgsmål kan være et godt, første skridt mod at blive bevidst om aktiviteter, som ikke giver så meget mening for os. Det kan vi bruge til at blive bevidste om, hvad vi egentlig kan lide at bruge vores tid på,« siger Badkan til forskning.no.

- Kan det ske, at man bliver vant til at kede sig og se for meget Netflix og derfor 'gror lidt fast' i sofaen?

»Kedsomhed er en følelse, der opleves som moderat negativ. Hvis du ser en serie i mange timer, samtidig med at du keder dig og føler, at du bliver alt for lidt stimuleret eller udfordret, uden at du gør noget ved det, men hellere ser en serie til – så kan du godt komme til at sidde fast i den følelse.«

Kedsomhed er altså en negativ følelse, et slags varsel fra hjernen om, at der skal til at ske noget nyt. Men 'moderat negativt' er ikke blandt de kraftigste følelser. Advarselslampen blinker gult, ikke rødt.

Kan sammenlignes med smerte

At kede sig kan sammenlignes med smerte, som er et andet ubehageligt, men essentielt signal, der hjælper os med at holde os raske og i live, siger Badkan.

»Vores evne til at føle smerte er ubehagelig, men vigtig. På samme måde kan kedsomhed signalere, at det, vi laver, ikke er helt i tråd med vores mål og ønsker. Kedsomhed kan skabe en bevægelse, som bringer os nærmere der, vi ønsker at være.«

I en artikel om kedsomhed på Videnskab.dk i 2020 kommenterede Albert Gjedde, professor i neurobiologi ved Syddansk Universitet, at kedsomhed er meget vigtig – og at den måske har et ufortjent dårligt ry.

»Dagdrømmeri og kedsomhed hænger sammen. Når du keder dig, har du nemlig tid til at forestille dig ting, som ikke sker akkurat nu, men enten er sket før eller forventes at ske i fremtiden,« sagde Gjedde dengang.

Livet er også kedeligt

Rebin Badkan mener, vi må lære at blive i kedsomheden – og ikke nødvendigvis hele tiden søge efter nye og spændende ting hele tiden.

»I dagens samfund bliver det måske skabt en forventning om, at vi altid skal være aktive og altid skal gøre interessante ting,« siger han.

»Det kan være, der er mange, som tænker: 'Jeg keder mig så meget. Jeg ville foretrække, hvis jeg aldrig kedede mig mere.' Men hvis vi ikke havde haft evnen til at kede os, havde vi ikke lagt mærke til de aktiviteter og opgaver, der ikke stimulerer os nok,« konstaterer Badkan.

At tåle at være i kedsomheden handler delvist om noget så enkelt som at komme gennem hverdagen.

»Der er meget, vi gør i løbet af en dag, som er kedeligt. Noget af det må vi bare gøre, på trods af at vi keder os. Men vi må også se budskabet: Måske er vi ikke helt fornøjede og ønsker forandring. Da handler det om at finde ud af, hvad man hellere vil bruge tiden på.«

Kedsomhed er altså et slags værktøj. Og som de fleste værktøjer kan de bruges på både konstruktiv og destruktiv vis.

»Man kan bruge kedsomheden som et potentiale til at reducere uoverensstemmelsen mellem den nuværende og den ønskede tilstand,« opfordrer Rebin Badkan.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Forskning.no og er oversat fra norsk af Thea Kjærulff Torp. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.