Enkle spareråd fra forskere: Sådan kan du skrue ned for dit energiforbrug
Energipriserne er på himmelflugt. Derfor har vi samlet et par effektive sparetips fra forskningsverdenen.

Vores vaner og rutiner påvirker, hvor ofte vi vasker tøj. (Foto: Shutterstock)

Vores vaner og rutiner påvirker, hvor ofte vi vasker tøj. (Foto: Shutterstock)

Vi bruger løs af det hver eneste dag. Når vi tænder lyset og koger pasta. Når vi streamer podcast, brygger kaffe, tager toget eller tænder for hårtørren. 

Vi er afhængige af elektricitet og andre energikilder, og pludselig er energipriserne skudt i vejret i raketfart. 

Heldigvis har forskere undersøgt vores energiforbrug i mange år og delt forskellige effektive råd. Vi har gravet nogle af dem frem til dig her. 

Vaner styrer tøjvask og temperatur 

Har du tænkt over, hvor meget dine vaner styrer dig? For eksempel når du vasker tøj eller varmer hjemmet. Det har en gruppe forskere undersøgt. 

I artiklen Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i hjemmet deler de spændende iagttagelser fra forskningsprojektet og nyttige råd, der virker.

Deres fem spareråd lyder:

  • Lugt til dit tøj: Behøver det blive vasket? 
  • Spørg dine venner, om de ville tage det samme tøj på flere dage i træk. 
  • Skru ned for varmen derhjemme, og mærk, hvordan det føles. 
  • Sig til dine venner, at de skal tage en ekstra trøje med, når de besøger dig.
  • Hvis du står over for en flytning, så overvej, hvor meget plads du egentlig har brug for. 

Deltagerne i forskningsprojektet afprøvede rådene og fandt blandt andet ud af, at det slet ikke er nødvendigt at vaske tøj så ofte, som de gjorde.

Faktisk reducerede de deres ugentlige tøjvaske med 40 procent. Flere af dem havde det også tilpas i en lavere indendørs-temperatur, end de var vant til. 

Find gode vaner hos tidligere generationer 

En anden forsker, der ligeledes peger på, at vores energiforbrug er påvirket af indgroede vaner og rutiner, er Anders Rhiger Hansen. Han er seniorforsker ved Aalborg Universitet, og ved meget om energi. 

I artiklen Derfor er det så svært at ændre vaner, når energipriserne stiger deler Anders tre håndgribelige råd til at spare på energien:

  • Spar på dit standby-forbrug. 
  • Fokusér på én rutine, og gør noget ved den. 
  • Husk dine gode gamle vaner. 

Og hvad mener han egentlig med at huske på de gode gamle vaner? 

Ifølge Anders Rhiger Hansen kan vores vaner og rutiner spores tilbage til barndommen. De oplevelser, vi har haft tidligt i livet, og den måde, der blev brugt energi på i barndomshjemmet, er med til at bestemme, hvordan vi senere i livet forbruger energi. 

»Men,« lyder det fra Anders Rhiger Hansen. »Vi kan faktisk lære meget af at se tilbage på tidligere erfaringer eller på vores forældres eller tidligere generationers. Dengang klarede man sig fint med mindre strøm end det, vi forbruger i dag. Der kan vi finde gode sparevaner,« fortæller han til Videnskab.dk.  

En forsker ved Aarhus Universitet har input i samme boldgade.

I artiklen Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden giver Jessica Aschemann-Witzel gode råd til, hvordan du generelt kan leve lidt mere nøjsomt ved at træne din viljestyrke, snyde hjernen og lave lister, som du følger i hverdagen.

Energistyrelsen har desuden en række andre sparetips, som du finder i boksen længere nede.

I andre artikler på Videnskab.dk kan du blive klogere på, hvor meget energi du udleder via internettet, når du sender kattevideoer, streamer serier eller lader mobilen opdatere automatisk, hvordan designidéer kan ændre på vores energiforbrug, eller hvilken forskel det kan gøre, når du skruer bare én grad ned for varmen.

Du kan også gå på jagt i vores store arkiv af artikler om løsninger på verdens store problemer i vores tema Red Verden

Skru ned for dit elforbrug 

  • Streaming er en energisluger, men hvis du streamer fra Chromecast eller Apple TV frem for Playstation eller Xbox, kan du spare op til 95 procent af dit elforbrug på dette område.
  • Indstil køleskabet til 5 grader og fryseren til -18 grader. For hver grad temperaturen kommer under 5 i køleskabet, stiger dit forbrug med 5 procent. I fryseren stiger elforbruget med 2 til 3 procent, når det indstilles under -18 °C.
  • Tænk over dit standby-forbrug. Hvis du slukker computeren og stikkontakternes afbryder, hvor tv'et, højtalere, mobiloplader eller andre strømslugende apparater er tilsluttet, sparer du strøm.

Skru ned for dit varmeforbrug

  • Hvis du sænker temperaturen 1 grad i hele huset, sparer du 5 procent på varmeregningen, men hold temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt. Du kan spare endnu mere, hvis du sænker temperaturen om natten, og når du ikke er hjemme.
  • Luk døren mellem varme og kolde rum, og træk gardiner for og fra igen om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få lys og varme ind.
  • Spar på vandet - især det varme. Det varme vand er nemlig dyrere end det kolde. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk