Enhjørningens horn bliver udstillet
Ny udstilling fremviser ting, som 1600-tallets forskerne troede, var 'dragetænder' og 'resterne af en kæmpes skellet' - men hvad var genstandene i virkeligheden?

I fire bøger med navnet ’Museum Wormianum’ gennemgik Ole Worm sin fantastiske samling og gav eftertiden det berømte kobberstik, som viser den. Worm var meget interesseret i alle mulige former for nye og sære ting, der kom fra steder lige fra Amager til Fjernøsten. Til at begynde med samlede han på ting fra mineralriget – sten, krystaller og salte. Så kastede han sig over plante- og dyreriget og menneskeskabte redskaber. (Kobberstik fra Museum Wormianum)

Det ligner tænder fra en drage. I virkeligheden er det forstenede hajtænder. Det ligner et ben fra en kæmpe. I virkeligheden er det en knogle fra en mammut - men det vidste fortidens naturvidenskabsfolk ikke.

For 350 år siden manglede videnskaben stadig at undersøge store landområder og mange dyrearter. Utroligt meget var ukendt. De første naturvidenskabsmænd troede derfor, at overnaturlige væsner som drager, havfruer og enhjørninger virkelig fandtes. Og når de fik ’vidnesbyrd’ fra de sære skabninger – som for eksempel knoglen fra en kæmpe – tog de dem for gode vare.

Også Danmarks første ’rigtige’ naturvidenskabsmand, Ole Worm. Han begyndte i 1620erne at skabe en samling af fantastiske, eksotiske genstande. En samling, der skulle blive et af verdens første museer.

I dag er det gamle museum med de forunderlige ting blevet genskabt af den amerikanske kunstner Rosamond Purcell. Og man kan se den på udstillingen 'De særeste ting', Statens Naturhistoriske Museum i København.

Hestekranie er vokset fast i et træ

Kuriøse genstande fra Det Kongelige Kunstkammer er – sammen med resterne af Ole Worms museum ’Museum Wormianum’ – en del af det naturhistoriske museums udstilling.

Jakob Danneskiold-Samsøe fortæller, at Ole Worms gamle museum er blevet genskabt så præcist, som det kunne lade sig gøre. (Foto: Frederik Lund)

Og der er virkelig kun tale om rester fra Ole Worms oprindelige museum. Den eneste oprindelige genstand, er kæben fra et hestekranie, som af en eller anden grund er ’fanget’ i et træ, der er vokset omkring det.

Den naturvidenskab, som Ole Worm var med til at grundlægge, var også årsagen til, at hans samling i dag stort set er gået tabt.

Havfruehår røg på historien mødding

Da Worm døde i 1654, blev samlingen overdraget til hans nære ven Kong Frederik d. 3, som indlemmede den i Kunstkammeret.

Men i 1824 blev store dele af kunstkammeret solgt på auktion.

»Havfruehår og andre kuriøse genstande røg ud i 1800-tallet. Den moderne naturvidenskab havde vundet indpas, og holdningen var, at den ’gamle overtro’ var værdiløs.«

<b>Fuglen uden ben:&lt;/b&gt;
Ole Worm var meget interesseret 'paradisfuglen' fra Sydamerika, der ikke havde ben. Men han blev skuffet. Handelsfolk havde hugget benene af de udstoppede fugle, så der kunne være flere i transportkasserne. I Europa førte det til fejlslutningen, at paradisfugle levede deres liv i luften. Ole Worm afslørede fejlen, da han fandt et eksemplar <b>med&lt;/b&gt; ben. (Foto: Frederik Lund)

»I dag ville vi aldrig smide den slags genstande ud. De har en kulturhistorisk værdi,« fortæller historiker Jakob Danneskiold-Samsøe, der er publikumsleder ved Statens Naturhistoriske Museum.

Gammel bog sladrer om Worms udstilling

Ole Worms udstilling var ret nem at genskabe, selvom det meste af den er gået tabt.

»Vi ved meget om Worms udstilling, fordi han skrev en bog om den. Det er blandt andet i den, det berømte kobberstik af museet findes.«

»I bogen gennemgår han alle sine genstande og beskriver dem,« siger Jakob Danneskiold-Samsøe.

Fik spændende kasser fra opdagelsesrejsende

De mange genstande kom fra hele verden. Professor Worm havde gode kontakter, som sendte opsigtsvækkende og eksotiske ting hjem til ham i kasser. Der var tale om handelsrejsende og opdagere, der viede deres liv til det ukendte.

<b>Enhjørningens horn:&lt;/b&gt;
Enhjørningehornet er en af de mest kendte genstande i Ole Worms samling. Hornet skulle angiveligt stamme fra Sydeuropa. Ole Worm var meget interesseret i hornet og bestilte det hjem til Danmark, men han blev slemt skuffet. Hornet og kraniet var alt for stort til at kunne stamme fra en hest. Han fandt ud af, at det i virkeligheden var et narhvalhorn. Man kendte ikke til Narhvaler nede i Sydeuropa på det tidspunkt, da de kun færdes i nordlige egne som Grønland, Island og Norge – som Danmark regerede på det tidspunkt. (Foto: Frederik Lund)

Men selvom Ole Worm var forelsket i det ukendte, og hans forunderlige genstande kom fra hele verden, bevægede han sig ikke selv ret langt væk fra sit hjem i Københavns latinerkvarter.

»Det kunne ske, at han tog helt ud på Amager for at botanisere – altså lede efter nye planter. Men ellers rejste han ikke ud i verden. Det havde han gjort som ung, hvor han blandt andet var i Schweiz og Italien,« siger Jakob Danneskiold-Samsøe.

Statens Naturhistoriske Museum har købt udstillingen, så den bliver permanent. I øjeblikket kan den besøges i Geologisk Museeum i København, men snart skal der bygges et helt nyt, stort naturhistorisk museeum.

Dér skal rekonstruktionen af Ole Worms museum og alle de vidunderlige genstande være en del af den historiske udstilling om naturvidenskaben i Danmark.

 

 

Ole Worm (1588-1654) var en dansk læge og forsker. Hans forskning var meget alsidig – som den var dengang.

I 1613 blev han udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Derefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Worm grundlagde dansk runeforskning ved at samle alle kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter.

I skrifterne behandler han blandt andet genstande fra sin naturvidenskabelige samling. For eksempel afslørede han, at enhjørningens horn i virkeligheden er stødtanden fra en narhval. Og han aflivede den overtro, at de norske gnavere ’lemmingerne’ skulle blive ’født’ fra himlen – det blev modbevist da Worm pointerede, at dyret har forplantningsorganer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.