Engelsk forsker: Danmark kunne tage flere syriske flygtninge
De tørre tal viser en meget ulige fordeling af de knap fire millioner syriske flygtninge. Danmark er blandt de fem europæiske lande, som har råd til at give ly til flere, der flygter fra den syriske konflikt - hvis vi ellers ville, skriver britisk forsker.

Fire millioner syriske borgere er på flugt herunder børn. Danmark har råd til at tage imod men vægrer alligevel. Det samme gør fire andre europæiske lande med god økonomi, skriver britisk forsker.
(Foto: DonaBozzi/Shutterstock)

Fire millioner syriske borgere er på flugt herunder børn. Danmark har råd til at tage imod men vægrer alligevel. Det samme gør fire andre europæiske lande med god økonomi, skriver britisk forsker. (Foto: DonaBozzi/Shutterstock)

 

Knap fire millioner mennesker er flygtet fra Syrien, siden borgerkrigen startede i 2011. Det er den største befolkningsgruppe i FN's Flygtningehøjkommissariats varetægt.

Ifølge Amnesty International er de nærmeste lande, Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten, værter for 3,8 millioner syrere. Kun 1,7 procent af dem er blevet tilbudt et tilflugtssted af andre lande, og især Europa har en ulige fordeling af syriske flygtninge.

Jeg brugte data fra CIA World Factbook (den amerikanske efterretningstjenestes detaljerede opslagsværk med oplysninger om alverdens lande) og fra FN's Flygtningehøjkommissariat for at få en forståelse for, hvem der trækker læsset, når der skal tages imod syriske flygtninge.

Ud fra den første graf kan vi se, at Tyskland har lovet at tage imod 30.000 syriske flygtninge. Det er det største antal i Europa, og det kan de være stolte af - intet andet land kommer tæt på det antal.

(Graf: Filipe Gracio)

Ved at rekonfigurere grafen, så de mindre tal fylder mere, kan vi se nærmere på, hvad de øvrige europæiske lande har lovet.

Graf nummer 2 viser, at Ungarn kun tilbyder at tage imod cirka 25 flygtninge. Portugal og Storbrittannien tilbyder hver at tage imod under 100 flygtninge. Sverige tilbyder asyl til cirka 2500.

Vi kan også se, at hvert eneste land - med undtagelse af Irland og Finland - har flere asylansøgere, end de tilbyder at tage imod.

Men landene er allesammen meget forskellige. Det kan ikke være rimeligt at forvente, at Portugal tager imod ligeså mange flygtninge som Tyskland. En indlysende forklaring er måske, at lande med en stor befolkning tilbyder asyl til flere.

(Graf: Filipe Gracio)

Men det er faktisk ikke tilfældet - i forhold til deres indbyggertal tilbyder Tyskland stadig asyl til langt flere, end alle de andre lande - mens Storbrittannien og Frankrig, som har de næsthøjeste indbyggertal, falder langt bagefter.

I sammenligning er Sverige forholdsvis lille men tilbyder alligevel at tage imod det næsthøjeste antal.

Måske er det et spørgsmål om velstand. Man kunne forvente, at lande med mange finansielle ressourcer tilbyder asyl til flere flygtninge.

Det kan vi vurdere ved at sammenligne hvert lands bruttonationalprodukt (BNP) med det antal asylansøgere, det tilbyder at tage imod. Men også her - Tyskland taget ud af sammenligningen - ser det ikke ud til, at der er en sammenhæng mellem hvor rigt et land er, og hvor mange flygtninge de er villige i at tage. Rige lande er ikke mere villige til at hjælpe.

(Graf: Filipe Gracio)

Det sidste tjek- og efter min mening det mest interessante - er i hvor stor udstrækning, der er en sammenhæng mellem antallet af løfter om asyl per indbygger og BNP per indbygger. Det antal flygtninge et land tilbyder at tage imod, burde være proportional med både indbyggertal og landets velstand per indbygger.

Hvis et land er enten fattigt eller lille, kan det ikke tilbyde at tage imod mange asylansøgere. Og lande med flere ressourcer per indbygger burde i teorien tilbyde asyl til flere i forhold til indbyggertallet.

Dette diagram viser flere interessante ting. Tyskerne er meget rige, og de tilbyder at tage imod flere flygtninge i forhold til indbyggertallet end alle de andre lande. Sverige gør det også ret godt.

I det nederste venstre hjørne finder man nogle af de mindst velhavende lande i EU - Ungarn, Polen og Portugal. Som man kan forvente, tilbyder disse land kun at tage imod få syriske flygtninge per million indbyggere.

(Graf: Filipe Gracio)

Men udover disse forudsigelige resultater er der meget lidt sammenhæng mellem antallet af flygtninge og BNP per indbygger.

Tag det højre hjørne i betragtning. Det er lande med en høj BNP per indbygger - sagt på en anden måde, med velhavende borgere - som er modvillige til at tage imod syriske flygtninge per indbygger.

Irland er et kompliceret tilfælde, fordi landets BNP i høj grad er påvirket af de virksomheder, som bruger landet som skattebase, men hvis penge hurtigt kan strømme ud af landet.

Frankrig, Storbrittannien, Danmark, Belgien og Holland skiller sig ud ved at være europæiske lande, som har råd til at give ly til flere, der flygter fra den syriske konflikt - hvis de ellers ville.

(Graf: Filipe Gracio)

Selvfølgelig er der andre måder at hjælpe på og mange grunde til, at et land vælger at lukke døren for syriske flygtninge - frygt for terrorisme er blot én - men dette gælder jo også for Tyskland og Sverige. Indenrigspolitik og forestående valg en måske vigtigere for beslutningstagerne, end den kamp flygtningene bag den lukkede dør står overfor.

Ligemeget hvad - her er de tørre tal - og man kan kun undre sig.

Filipe Gracio hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.