På den første majdag lokkede det gode vejr; en mark ved Smørenge i Vestermarie kaldte så at sige på at blive afsøgt igen.

Det er en bornholmsk lokalitet, som de seneste år har kastet overraskende fund af sig. Denne gang meldte en lille, nøgen kvindefigur af guld sin ankomst.

Den lille, stærkt svajede statuette, som er blot 4,2 centimeter høj og vejer 3 gram, er af en vis håndværksmæssig kvalitet og viser mange detaljer.

Kvinden har hængebryster og strakte arme

Kvinden har en lang og slank krop, som kan være fremstillet af en tynd guldbarre. Hovedet er langstrakt med fremskudt kæbeparti og indridset hår. Brysterne hænger, og under begge skuldre ses indhak, som om armene har været snøret ind til kroppen.

Armene er strakte, og tommelfingrene er presset op mod hinanden, mens de øvrige fingre vender nedefter. På maven er mere tydeligt indridset et bredt zig-zag dekoreret bælte, og mellem de korte og tynde ben er kønnet markeret.

Muligvis forbundet med frugtbarhed og sundhed

Guldkvinden synes at stå på tæer eller at springe atletisk op med strakt vrist, og over de elegant udformede fødder ses både lægge og knæ.

Guldkvinden er her vist i stærk forstørrelse. Bemærk mavebælte, fod- og armringe. (Foto: René Laursen)

Set forfra er det nærliggende at forbinde den nøgne, frodige, atletiske kvindefigur med frugtbarhed og sundhed. Bagsiden er mærkværdig med 10 fremstående 'tænder', hvortil der ingen paralleller kendes.

Nøgne kvindefigurer er en sjældenhed i den nordiske jernalderkunst, hvor mandsfigurerne dominerer. Emnet vil forhåbentlig blive taget op senere i SKALK.

Den femte figur i rækken

Kvinden er utroligt nok den femte i rækken af små gyldne menneskefigurer fra Smørenge. De første fire forestiller antageligt alle mænd, mens der ikke er tvivl om kønnet på den sidst ankomne.

Parade af de fem guldfigurer, som hidtil er fundet på dette spændende sted. Hertil kommer flere guldgubber. (Foto: René Laursen)

Den første fandtes i foråret 2009, blandt andet ledsaget af flere guldgubber (se Skalk 2011:4), mens de næste tre fremkom i foråret 2012, hvoraf den største tidligere er blevet præsenteret (se Skalk 2012:2).

Fælles for de fem figurer er, at i hvert fald hovedet er plastisk udformet, men ellers er variationen stor.

Ploven har flyttet figurerne fra hinanden

De fem figurer er sandsynligvis nedlagt på samme sted, enkeltvis eller samlet, engang i 500-årene.

Tre er fundet inden for blot fem meter fra hinanden, mens to lå 10-15 meter længere væk, omtrent i dyrkningsretningen. Antageligt er det alene ploven, som har flyttet dem fra hinanden.

Stedet kan være valgt på grund af et eller flere kildevæld, og kun en udgravning vil kunne oplyse mere om stedets karakter. Planer herom er nu rykket højt op på ønskelisten.