Bliv VM-klar med videnskabens guide til fodbold
Få videnskabelige råd til at forbedre dit angrebsspil eller forstå, hvorfor fodbold er så sundt.
fakta fodbold vm videnskab artikler bedste artikler opsamling forskning

I aften går det løs! Klæd dig på til slutrunden med videnskabeligt underbyggede fodbold-facts. (Foto: Shutterstock)

I aften går det løs! Klæd dig på til slutrunden med videnskabeligt underbyggede fodbold-facts. (Foto: Shutterstock)

Klokken er kvart i VM, og vi glæder os!

Hvis du vil krydre de mange (og ikke altid lige spændende) 90 minutter foran skærmen med lidt fede facts fra fodboldforskningens verden, så spænd klaphatten og læs med her.

Videnskab.dk har nemlig samlet en liste med vores bedste videnskabelige fodbold-historier gennem tiden.

Du kan blandt andet få opgraderet dit arsenal af fodbold-blær med videnskabeligt underbyggede facts, få flere (igen videnskabeligt underbyggede) argumenter for, at fodbold er sundt og sjovt eller få findpudset dit eget angrebsspil.

Få opgraderet dit fodbold-blær

Godt, så du befinder dig i parken i folkemyldret foran storskærmen med en skummende fadøl i hånden. Eller du sidder i sofaen hos en ven foran fladskærmen knugende om en iskold dåseøl. Kampen starter om lidt.

Hvordan vil du blære dig?

Du kan jo starte med at fortælle dine venner, at den største nyskabelse ved moderne topfodbold er den markante stigning af højintense løb og sprint – så det bør de lige være opmærksomme på.

Og så kan du jo ellers tage en slurk af øllet og henkastet tilføje, at det i meget tætte og jævnbyrdige opgør faktisk er det hold, der har bolden mindst, der typisk hiver sejren hjem.

Hvis vi er længere henne i turneringen, og der er lagt op til forlænget spilletid, kan du jo lige pointere, hvordan indskiftede spillere og det første mål i forlænget spilletid ofte er totalt afgørende for udfaldet – noget der i øvrigt er totalt overset af de fleste trænere ifølge en dansk fodboldprofessor.

Overbevis fodbold-skeptikeren

Lad os tage fat i et andet scenarie.

Du er faldet i snak med en VM-træt fodboldskeptiker, der ikke kan se meningen i »22 mennesker, der løber efter en bold,« når man kan bruge tiden bedre på at læse bøger, se serier og spille petanque.  

Inden du fyldes med vrede og går, kan du jo starte med roligt at forklare, hvordan forskningen faktisk peger på, at fodbold er en sund og sjov måde at forebygge livsstilssygdomme, styrke knoglerne eller blive mere smidig på.

Ellers kan du jo helt afslappet fortælle, at den overraskende islandske fodbold-saga ved den seneste slutrunde (EM 2016 i Frankrig, hvor Island nåede kvartfinalen) ifølge flere forskere i psykologi kan lære os en hel del om, hvor langt vi som mennesker kan komme med fællesskab og sammenhold – så noget kan man jo tage med fra fodbold.

Hvis du stadig ikke har fået overbevist skeptikeren, kan du, mens du trækker luften dybt ned i lungerne, sætte trumf på med lige at påpege, at diverse landsholdsslutrunder ifølge to historikere faktisk har spillet en væsentlig rolle i bearbejdelsen af vores fælles nationale krigstraumer efter 2. Verdenskrig.

fodbold vm ben sundhed videnskab forskning opsamling resume bedste artikler læs mere

Vil du have lige så skarpe afslutninger som Christian Eriksen, er der måske hjælp at hente her. (Foto: ©Anders Kjærbye – dbufoto.dk)

Kom i betragtning til næste VM-trup

Okay, hvis vi skal være helt ærlige, ved vi begge to godt, hvorfor du også læser med her.

Du er ikke blandt Åge Hareides 23 udvalgte i truppen til Rusland og vil derfor sandsynligvis også gerne forbedre dine egne evner på grønsværen, så du måske kan komme i betragtning til Qatar i 2022.

Det er der heldigvis også lidt råd for i forskningen.

Du kan blandt andet læse om et studie, der har undersøgt, hvordan du kan undgå at sparke alt for meget over mål, når bolden kommer trillende mod dig bagfra eller forfra.

Der er også guldkorn at hente i vores artikel om nogle forskere, der har undersøgt, hvordan man scorer på straffespark.

Skal du have finpudset angrebsspillet helt, så læs også artiklen om, hvornår og hvorfor den udskældte tåhyler er dit bedste våben.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk