Elsevier trækker støtte til lovforslag tilbage
Forlaget Elsevier trækker deres støtte til et kontroversielt amerikansk lovforslag tilbage. Forskerne, som boykotter forlaget, tager meningsændringen som en succes.

Da boykotten var på sit højeste, lavede en tilhænger af boykotten en ny version af selskabets logo. (Billede: Elsevier/Giulia Forsythe/Flickr Creative Commons)

Da boykotten var på sit højeste, lavede en tilhænger af boykotten en ny version af selskabets logo. (Billede: Elsevier/Giulia Forsythe/Flickr Creative Commons)

Flere tusinde forskerne – hovedsageligt matematikere og biologer – har skrevet under på en boykot af forlagsgiganten Elsevier. Boykotten kommer som følge af, at forlaget kræver høje priser for deres tidsskrifter og på grund af støtten til flere kontroversielle lovforslag i USA.

Nu er Elsevier vendt på en tallerken, i hvert fald på ét punkt:

I en pressemeddelelse, udsendt sidst i februar skriver forlaget, at de nu har trukket deres støtte af lovforslaget Research Works Act, som ville hindre forskere i at publicere deres forskning i gratisarkiver, tilbage.

»Jeg ser dette som en sejr, fordi folk er blevet opmærksomme på problemet, og fordi de har støttet kampagnen,« udtaler Tyler Neylon, matematikeren bag kampagnens hjemmeside The Cost of Knowledge, til The Cronicle of Higher Education.

Men kampen mellem forskere og forlag er ikke slut endnu:

Elsevier sagsøger deres egne abonnenter i Schweiz, og boykottens ophavsmand, matematikeren Timothy Gowetrs, skriver i sin blog, at han ikke er glad, før forlagsbranchen foretager mere grundlæggende ændringer i deres praksis.

Har lyttet til kritikere inden for systemet

I skrivende stund er det over 7.900 underskrifter på The Cost of Knowledge.

Forlaget selv, gennem direktør for universel adgang Alicia Wise, nægter imidlertid, at det er boykotten, der gjorde forskellen:

Alicia Wise udtaler i Chronicle of Higher Education, at det er forskerne, som ikke har skrevet under på boykotten, der har udtrykt bekymring for forlagets støtte til Rexearch Works Act, altså de som fortsat publicerer, redigerer og fagfællevurderer artikler for Elseviers tidsskrifter.

»Det er de stemmer, vi har lyttet til,« siger Alicia Wise.

Lovforslagets hovedsponsorer i kongressen, demokraten Carolyn Maloney og republikaneren Darrell Issa, trak forslaget tilbage bare nogle få timer efter Elsevier offentliggjorde deres afgørelse.

Forlaget sagsøger egen kunde

Uanset om det er boykotten, der har gjort en forskel eller ej, er der fortsat ondt blod mellem forskerne og forlaget.

I Schweiz er et sagsanlæg i gang, hvor Elsevier, Springer – et af de andre store videnskabelige forlag – og et mindre forlag, Thieme, anklager et institutbibliotek i Zürich for at bryde ophavsretsaftalen, som biblioteket har indgået med forlagene.

Biblioteket ETH-Bibliothek giver nemlig deres brugere adgang til artikler fra Elseviers og Springers tidsskrifter for et lavere beløb, end det forlagene kræver, når forbrugeren køber adgang fra forlaget via internettet.

Der koster adgang til én artikel typisk cirka 30 dollar, eller lidt over 165 kroner.

Biblioteksdirektøren for ETH-Bibliothek, Wolfram Neubauer, har publiceret et offentligt svar på søgsmålet, hvor han blandt andet skriver, at bibliotekets praksis er inden for schweizisk ophavsretslovgivning.

Han mener desuden, at denne praksis mere grundlæggende set støtter op om målet om fri og tilgængelig videnskab for alle.

Vil have et paradigmeskifte

Timothy Gowers, Fields-medaljevinderen, som startede boykotten gennem et indlæg på sin blog, skrev efter Elseviers meddelelse mandag, at tilbagetrækningen ser ud til at være »et ganske direkte resultat af boykotten«.

Hovedproblemet, som han ser det, er imidlertid for stort til, at det at trække støtten til et enkelt lovforslag tilbage, kan løse det

»Det var mere eller mindre garanteret, at jeg ikke ville blive glad for det Elsevier havde at sige, siden mit syn er, at hele systemet for kommerciel publicering af akademiske artikler har brug for at blive skiftet ud. Elsevier på deres side argumenterer næsten garanteret med udgangspunkt i det nuværende system,« skriver Timothy Gowers.

»Når et paradigmeskift sker, forventer man ikke, at hovedaktøren skal forblive den samme.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker