Ekstremt vejr får os til at ændre holdning til klimaforandringerne
Når temperaturen stiger, sætter det sig i vores bevidsthed, viser dansk studie.
klimaforandringer holdninger_ekstremt vejr ændrer vores syn

Det skal faktisk kun være et par grader højere, end hvad man normalt ser for årstiden, så er der en tendens til, at folk ændrer holdning og begynder at bekymre sig mere om klimaforandringerne, konkluderer et dansk studie. (Foto: Shutterstock)

Det skal faktisk kun være et par grader højere, end hvad man normalt ser for årstiden, så er der en tendens til, at folk ændrer holdning og begynder at bekymre sig mere om klimaforandringerne, konkluderer et dansk studie. (Foto: Shutterstock)

Når vinden raser, vores kælderrum står under vand, eller Solens stråler kvæler høsten, så sætter det spor i vores bevidsthed om klimaforandringer. 

Faktisk påvirker højere temperaturer os i en sådan grad, at vi bliver mere klimabevidste, konkluderer et danskledet studie, der er udgivet i tidsskriftet West European Politics.  

»Når vi udsættes for ekstremt vejr, er vi tilbøjelige til at koble det til globale klimaforandringer, hvilket betyder, at befolkningen bliver mere bevidste om klimaproblematikkens omfang,« siger førsteforfatter Søren Damsbo-Svendsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. 

I dag er det efterhånden veletableret, at vores holdning til klimaforandringer påvirkes over middagsbordet, eller når politikere og medier sætter klimaet på dagsordenen.

Men at vejret, og selv mindre skift i temperaturen, kan være med til at præge, hvordan vi tænker om klimaet, overrasker Søren Damsbo-Svendsen.

Ifølge forskeren skal de nye resultater ses i lyset af en generelt øget bevidsthed omkring klimaforandringerne, hvilket særligt har gjort sig gældende efter det ekstreme sommervejr i 2018, som blev et af de varmeste år nogensinde målt.

»Vejrfænomener er en ekstra brik, som, i samspil med blandt andet mediedækning og politiske bevægelser, er med til at forme vores holdninger til klimaforandringer, fordi forandringerne kan mærkes på egen krop,« uddyber Søren Damsbo-Svendsen.  

Nyt forskningsfelt

Du husker måske selv den varme sommer i 2018, der førte til milliardtab i landbruget efter en længere periode med en bagende sol og tørke?

Netop det knastørre vejr manifesterede sig i bevidstheden hos Søren Damsbo-Svendsen, hvilket fik ham til at rette sin forskning mod vejrfænomener, og hvordan de kan skubbe til vores bevidsthed om klimaet. Det er et forskningsfelt, der stadig er relativt nyt i europæisk sammenhæng og mest er undersøgt i USA, ifølge Søren Damsbo-Svendsen. 

Til at undersøge vejrets indflydelse på vores holdning om klimaet kastede den spirende forsker sig over et stort datamateriale i skikkelse af en spørgeskemaundersøgelse fra ‘European social survey’, hvor 24.000 europæiske respondenter har svaret - dog er ingen danskere med (læs mere i faktaboksen).

Undersøgelsen dækker over 12 europæiske lande og indeholder en række spørgsmål, der beror på alt fra troen på menneskeskabte klimaforandringer til folks holdning til solenergi. 

Sådan har Søren Damsbo Svendsen gjort


Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse, European Social Survey fra 2016-2017, der omfatter omkring 44.013 europæere fra 23 lande - her er Danmark ikke med.

Forskeren har så fokuseret sin undersøgelse på 12 af de lande. 

I undersøgelsen bliver respondenterne spurgt ind til en hel række spørgsmål om klimaet. Det er alt fra, hvorvidt respondenterne tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte, hvad de synes om solceller, og om de føler et personligt ansvar for klimaforandringer.

Svarene har Søren Damsbo Svendsen så koblet til millioner af temperaturmålinger fra over 5.000 vejrobservationer, og her har han fundet en klar sammenhæng mellem udsving i temperaturen og respondenternes svar i undersøgelsen.

Skal kun små udsving til

Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen har Søren Damsbo-Svendsen - godt hjulpet af computerkraft - koblet sammen med millioner af temperaturmålinger fra 5.501 vejrstationer rundt i  Europa. 

På den måde har han set efter, om der findes en sammenhæng mellem holdningen til klimaforandringer og det vejr, som de mange mennesker oplever.

»Det skal faktisk kun være et par grader højere, end hvad man normalt ser for årstiden, så er der en tendens til, at folk ændrer holdning og begynder at bekymre sig mere om klimaforandringerne,« forklarer Søren Damsbo-Svendsen.

Den målbare effekt i undersøgelsen viser, at holdningen til klimaforandringer forstærkes med ét procentpoint, når temperaturen har været fem grader højere end normalt i den pågældende årstid.

Søren Damsbo Svendsen erkender, at det ikke lyder af meget. Men det er nok til at spore en overordnet tendens, i forhold til hvordan forandringer i vejret påvirker os, mener han.

Erfaring danner vores holdning

Professor Gert Tinggaard Svendsen er enig i, at studiet påviser en tendens mellem holdninger til klimaforandringerne og vejrforandringer.

»Det virkelig interessante ved studiet er, at det peger på, hvordan vores klimabevidsthed kan dannes på baggrund af erfaring. Når vi mærker forandringerne på egen krop, så rykker det ved noget i os, og det kan få os til at gå mere op i klimakrisen,« uddyber Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Gert Tinggaard Svendsen har læst studiet for Videnskab.dk og mener overordnet, at det er et fornuftigt og veludført studie, der hviler på et stort datagrundlag.

Han påpeger dog, at man skal være opmærksom på, at folk kan have en tendens til at overdrive deres svar, fordi man gerne vil signalere, at man har de rigtige meninger.

»Men selv med det forbehold peger studiet på, at vejrforandringer ser ud til at være en af de ting, der kan præge folks holdning til klimaet,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

»Vi kan dog ikke sige noget om, i hvor høj grad det ændrer sig, når vejret bliver koldere, og om vi så glemmer det igen,« påpeger professoren.

Rækker ind i stemmeboksen

Søren Damsbo Svendsen fremhæver ligeledes, at studiet ikke siger noget om, hvorvidt vores erindringer om vejrekstremer hænger ved i bevidstheden, i takt med at vejret i perioder bliver mildere. 

Men hvorfor påvirker vejret os overhovedet i første omgang?

Ifølge Søren Damsbo Svendsen er den dominerende fortælling i forskningen, at vi rent kognitivt (erkendelsesmæssigt) skyder genvej, når vi blot kan kigge ud af vinduet og se, hvordan vejret ændrer sig.

Det er nemt at forholde sig til og betyder samtidig, at vi ikke skal grave store tal, statistiker eller tunge studier frem fra bagerst i hjernekassen, når vi fælder dom over klimaet. 

Og både Søren Damsbo Svendsen og Gert Tinggaard Svendsen mener, at ændringer i vejret kan følge os helt ind i stemmeboksen og påvirke, hvor vi sætter vores kryds. 

»Hvis vi oplever vejrekstremer som en hedebølge i forbindelse med en stor begivenhed, eksempelvis et valg, så vil valget i højere grad komme til at handle om klima for vælgerne. Det så vi også ved folketingsvalget i 2019,« argumenterer Søren Damsbo Svendsen.

Vejrforandringer kan altså også ændre på temperaturen i det politiske klima. Og det er en forandring, der kan få politiske ledere til at handle, hvis efterspørgslen efter klimatiltag fra vælgerne stiger, i takt med vejret opfører sig anderledes, mener også Gert Tinggaard Svendsen.

Ikke holdbart at bruge vejret som pejlemærke

Der er dog et ‘men’, som er vigtigt at få med, påpeger Søren Damsbo Svendsen: Det er ikke er holdbart at bruge vejrforandringer til at styre vores klimabevidsthed - også selvom ekstreme vejrfænomener oftere vil hærge i fremtiden.

Red Verden-tema


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Du kan udveksle tips og råd med 6.000 andre danskere i den tilhørende Facebook-gruppe.

På Videnskab.dk har vi skrevet om, hvordan forskerne afgør, om udsving i vejret kan kobles til klimaforandringerne. En central pointe er nemlig, at vejret ændrer sig konstant: 

Det kan blive mildere i perioder, og det er omskifteligt, selvom den globale opvarmning har fat, påpeger Søren Damsbo Svendsen.

»Bruger vi hver især vejret som pejlemærke for vores holdning til klimaet, så er der evidensbaserede ting, vi reagerer mindre på, såsom forskning og statistik, hvilket jo heller ikke er holdbart.«

Risikerer man ikke også, at vi vænner os til vejrekstremerne i fremtiden og derfor ikke tænker over det?

»Jo, det vil være en hypotese. Der er også den anden mulighed, nemlig at vi bliver mere opmærksomme på klimaforandringerne i fremtiden, fordi voldsomme vejrfænomener bliver hyppigere, men det kan vi ikke sige noget om med studiet her.«

I hvilken sammenhæng kan vi så bruge de nye resultater? 

»Man kan sige, at det fornuftigt, at vi trods alt påvirkes af klimaforandringernes konsekvenser. Så hvis man skal finde en god nyhed i de resultater, må det være, at det tænder et håb for, at vi rent faktisk reagerer på forandringerne, og at det kan række helt ind i det politiske system,« slutter Søren Damsbo Svendsen.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: