Ekspertpanel: Her skal dansk forskning rette ind for at beholde sin førerposition
Strukturen i den danske forskningsverden kritiseres i ny EU-rapport.

Danmark er fortsat førende indenfor blandt andet vindenergi, men vi går glip af store gevinster, hvis vi ikke målretter vores indsats, fortæller forskere i nye EU-rapport. (Foto: Shutterstock)

Danmark er fortsat førende indenfor blandt andet vindenergi, men vi går glip af store gevinster, hvis vi ikke målretter vores indsats, fortæller forskere i nye EU-rapport. (Foto: Shutterstock)

Danmark er et foregangsland for videnskab og innovation. Det har vi hørt før, og sådan er det da også stadigvæk, men vi er ved at blive indhentet.

Sådan lyder den overordnede melding i en ny rapport fra Europa-Kommissionen, som har kigget den danske forskningsverden i sømmene.

Og der er altså plads til forbedring - især når det gælder strukturer og strategier, fortæller Christian Ketels, der er cheføkonom i Boston Consulting Group, samt tilknyttet Institute for Strategy and Competitiveness, Harvard Business School og hovedansvarlig for rapporten:

»Det handler ikke om, at Danmark er i problemer. Danmark klarer sig stadig godt forskningsmæssigt, og økonomien er god. Men det handler om, at Danmark går glip af sit store potentiale på visse områder,« siger han til Videnskab.dk.

Selvom Danmark også får ros for at være i »verdensklasse«, når det angår biologisk videnskab, vindenergi og robotforskning, så slår rapporten ned på ti punkter, hvor Danmark er nødt til at forbedre sig for at følge med udviklingen og fortsat have forsker-førertrøjen på.

De specifikke ti punkter gennemgår vi i sidehistorien under artiklen.

Rapport: Danmark kan blive bedre til at få forskning ud til virksomhederne

Helt overordnet vurderer ekspertpanelet i den nye rapport, at der mangler strategi og klarhed i den danske forskning.

Det handler for eksempel om, at universiteterne ikke er helt klar over, hvad regeringen forventer af dem, uddyber Christian Ketels.

»Det fundamentale problem er faktisk ganske normalt. Universiteter er fokuserede på uddannelse og forskning, og det er de parametre, de bliver målt på. Men i forhold til at skabe innovative løsninger er universiteternes indsats meget sværere at bedømme,« siger Christian Ketels.

Han påpeger blandt andet, at Danmarks regering har store ambitioner på det grønne område og sætter en stor lid til, at forskningen skal indfri dem.

»Men det er nødt til at blive mere konkret, hvordan de skal gøre det. Det kræver en udvidet dialog omkring støtte af innovative projekter mellem universiteterne, industrien og regeringen,« siger Christian Ketels.

Han peger desuden på, at rollemodellerne i forskningsverdenen ikke behøver være nobelprismodtagere, men i stedet forskere, der har bragt nye metoder til industrien.

LÆS OGSÅ: Fonde: »Fornuftigt« at grøn forskning napper 79 procent af forskningsreserven

Forskningsminister: Vi er begyndt på ny grøn strategi

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er enig i, at dansk forskning står overfor strategiske udfordringer, men påpeger også, at fokus er blevet indskrænket allerede:

»Jeg er ikke særligt overrasket over konklusionen, for det flugter utrolig godt med, hvad jeg synes, at vi som land bør gøre i de kommende år. Nemlig at fokusere på den grønne omstilling både i vores forskning, i vores innovation og i vores virksomheder,« siger hun til Finans og uddyber på ministeriets hjemmeside:

»Vi har netop med et samlet folketing aftalt, at vi næste år øremærker 1,5 milliarder kroner til grøn forskning og udvikling. Det er første, vigtige skridt. Nu sætter jeg mig i spidsen for det videre arbejde med at se på, hvordan forsknings- og innovationssystemet indrettes, så det bedst muligt kan bidrage til den grønne omstilling.«

LÆS OGSÅ: Danmark bruger historisk mange penge på grundforskning

Af rapporten fremgår det blandt andet, at Danmark har færre innovative såkaldte SME'er, der står for mindre eller mellemstore virksomheder, end de lande, vi normalt sammenligner os med. (Illustration: Europa-Kommissionen.)

Ekspertpanel: Den grønne retning er god, men det er ikke nok

Christian Ketels er enig i, at det er et fint skridt i den rigtige retning, men understreger, at problemerne ligger i den dybere struktur.

»Beslutningen om at fokusere på grøn forskning er en vigtig start på en strategi, men det er ikke nok. For mig at se er det en beslutning, der handler om, hvor Danmark vil være konkurrencedygtig, men ikke hvordan Danmark vil konkurrere. Det giver retning, men det skal oversættes til virkelighed,« siger han. 

Og hvis Danmark vil nå sine store ambitioner på det grønne område, så er vi nødt til at forbinde industri og forskning bedre, end vi gør i dag, vurderer han. 

»Som det er nu, er det Uddannelses- og Forskningsministeriet, der står for forskningen, mens det er Erhvervsministeriet, der står for industrien. Det, vurderer vi, er en kunstig barriere, som med fordel kan nedbrydes gennem mere samarbejde,« siger Christian Ketels.

Han peger desuden på, at Danmark på det industrielle område har store styrker inden for design og social innovation, som i øjeblikket ikke tilknyttes forskning.   

»Faren ved det er, at Danmark går glip af muligheden for at skabe nye idéer.«

LÆS OGSÅ: Danmark er det land, hvor der tweetes mest om forskning

LÆS OGSÅ: Kæmpe rapport: Danskerne er verdens største »videnskabsentusiaster«

De ti punkter i rapporten

Christian Ketels er sammen med et hold internationale forskere og udvalgte innovations-eksperter blevet enige om ti punkter, hvor Danmark kan optimere forskningsprocesserne.

  1. Universiteterne er ikke helt klar over, hvad regeringen forventer af dem, og derfor tager de ikke optimale beslutninger, når det handler om at drive innovative løsninger.
    • Ekspertpanelet anbefaler derfor mere dialog om støtte af innovative projekter, støtte af universiteternes deling af viden med industrien, fejring af succeser og skabelse af innovative rollemodeller.
  2. Der skal mere diversitet til hos fonde og investorer. Ekspertpanelet finder, at det i Danmark er få, store investorer, der driver den overordnede linje, og vurderer, at flere små sammenslutninger kunne skabe et mere konkurrencedygtigt økosystem og give plads til flere innovative idéer.
  3. Fysiske omgivelser. Danmark har flere succesfulde ‘Science Parks’, men det er uklart, hvad deres funktion er set i et strategisk perspektiv. Ekspertpanelet anbefaler at gennemgå strategien for det fysiske innovations-økosystem for at klargøre roller og processer.
  4. 4 RTO’er (Research and Technology Organisations) eller GTS-institutter såsom Teknologisk Institut, der udvikler teknologier til industrien, gør det ifølge ekspertpanelet godt med at levere løsninger til virksomheder. Men de udfylder ikke potentialet som et aktivt og strategisk led mellem universitets-baseret forskning og teknologisk innovation hos virksomheder. Anbefaling: Find ud af, hvad deres specifikke rolle i innovationssystemet er, redegør for deres samarbejde med relaterede institutioner, og en find en fundingmodel, som bedst muligt støtter deres mission.
  5. Koordination mellem private fonde. Private fonde er en stadig vigtigere resource af forsknings- og udviklingsaktiviteter, men de er ikke strategisk integrerede i udviklingen af en struktur, der støtter innovation. Ekspertpanelet anbefaler at bygge videre på og forbedre den eksisterende struktur for at fremme samarbejde mellem private fonde og den offentlige sektor og skabe mere dialog om strategisk samarbejde.
  6. Ensretning gennem systemet. Ansvaret for dansk innovation er opdelt i forskellige ministerier og på forskellige niveauer. Fokus har i tidligere reformer været at minimere behovet for koordination, i stedet for at fokusere på de koblinger, der stadig bliver vigtigere.   
  7. Internationale samarbejder. Danmark er godt forbundet internationalt, men koordinationen mellem individuelle institutioner og programmer er begrænset, og det reducerer den slagkraft, Danmark kunne have på det internationale marked.
  8. Danske industrielle styrker står udenfor videnskaben. Danmark er meget innovative indenfor design, urbanisme og sociale innovationer, men disse tiltag holdes udenfor forskningen. Ekspertpanelet anbefaler industrielle innovations-orienterede programmer, der udnytter forskning indenfor eksempelvis bæredygtighed. 
  9. Anvarsperson for offentlig investering i innovation. Der er få systematiske tiltag, som giver det offentlige incitament for at investere i innovation. Ekspertpanelet vurderer, at der med fordel kan udpeges en person, der er ansvarlig for at udvikle en handlingsplan på området.
  10. Måling af indsatsers effektivitet. Danmark har en stærk tradition for at data-dreven måling af indsatser, men er ikke længere blandt de førende lande på området. Panelet anbefaler, at der bliver fokuseret på indsatser udover et snævert økonomisk udfald, samt dannelse af en central, kvantitativ analyseenhed på innovationsområdet.

Du kan læse nærmere i Europa-Kommissionens rapport her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.