Einstein-effekten: Mennesker stoler mere på nonsens, hvis de tror, en forsker har sagt det
Einstein Bullshit

Falsk Einstein-citat lavet med New Age Bullshit Generator, oversat med Google Translate og sat op med imgflip.coms Meme Generator.

Falsk Einstein-citat lavet med New Age Bullshit Generator, oversat med Google Translate og sat op med imgflip.coms Meme Generator.

Kilde: 
18 februar 2022

Kender du følelsen af, at det kan være svært at gennemskue, hvilke medier og kilder du kan stole på? Så er du ikke den eneste.     

Et nyt studie viser, at mennesker generelt finder nonsens-udsagn mere troværdige, hvis de kommer fra en forsker frem for en spirituel guru. Det skriver videnskabsmediet ScienceAlert.

I det internationale studie svarede 10.195 deltagere fra 24 lande på spørgsmål, der primært handlede om, hvor troværdige forskellige udsagn virkede.

Forsøgsdeltagerne troede, at de udsagn, de skulle vurdere, kom fra en guru og en forsker. Men i virkeligheden var de genereret af en algoritme, der havde parret typiske new-age-ord med intellektuelt klingende vendinger og derved skabt fraser, som lød kloge, men dybest set ikke gav mening. 

Du kan generere dine egne bullshit-sætninger med den såkaldte New Age Bullshit Generator her.

Falsk guru citat

Falsk guru-citat lavet med New Age Bullshit Generator, oversat med Google Translate og sat op med imgflip.coms Meme Generator.

Faktisk vurderede 76 procent af forsøgsdeltagerne, at ‘forskerens’ nonsens-udsagn lå i den øvre halvdel af troværdighedsskalaen, hvor kun 55 procent mente, at troværdigheden af ‘guruens’ udsagn var middel eller derover. 

Der blev også spurgt ind til deltagernes religiøse overbevisninger, og det viste sig, at de, der scorede højt på religiøsitet, stadig mente, at forskernes udsagn var mere troværdige end den spirituelle gurus. 

Ifølge ScienceAlert mener forskerne bag forsøget, at deres resultater kan vise den såkaldte Einstein-effekt.

Effekten beskriver, hvordan vores tvivl ofte kommer tilsyneladende pålidelige kilder til gode, fordi vi er mere tilbøjelige til at tro på dem, vi forbinder med troværdighed og status. I dette tilfælde illustreret ved forskeren.  

skrs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.