Egtvedpigen: Nationalmuseet justerede danmarkshistorien uden at fortælle bredt om det
Professor mener, alle bør have mulighed for at få den nyeste viden om Egtvedpigens oprindelse, ikke kun besøgende på et museum.
Nationalmuseet, Egtvedpigen, udlandet, oprindelse, skilt, udstilling, ordlyd, forskning

Denne nye beskrivelse af Egtvedpigens oprindelse åbner mulighed for, at hun slet ikke stammer fra udlandet, som Nationalmuseet ellers tidligere har konkluderet. Hvis man fortæller åbent om rettelserne, kan det være en unik mulighed for at give folk et indblik i, hvordan viden bliver til, bemærker professor i medievidenskab. (Foto: Simon Taarnskov Aabech)

Denne nye beskrivelse af Egtvedpigens oprindelse åbner mulighed for, at hun slet ikke stammer fra udlandet, som Nationalmuseet ellers tidligere har konkluderet. Hvis man fortæller åbent om rettelserne, kan det være en unik mulighed for at give folk et indblik i, hvordan viden bliver til, bemærker professor i medievidenskab. (Foto: Simon Taarnskov Aabech)

Du skal besøge Nationalmuseets udstilling af Egtvedpigen i København og læse skiltene grundigt, hvis du skal have en chance for at finde ud af, at museet har ændret sin fortælling om ét af de vigtigste oldtidsfund i dansk historie.

Ifølge Nationalmuseets udstilling er det nemlig blevet mere usikkert, om Egtvedpigen i virkeligheden blev født uden for det nuværende Danmarks grænser.

På skiltet ved Egtvedpigen står nu blandt andet:

»Man kan ikke sige præcis, hvor hun kom fra«, »områder… som Bornholm kan ikke udelukkes«, »Ikke alle forskere er enige i, at Egtvedpigen kom langvejs fra.« (Se hele skiltet øverst i artiklen.)

Tidligere har Nationalmuseet ellers fortalt både på skilte og i medierne om, at opsigtsvækkende forskning fra museet selv afslører, at bronzealderpigen stammer fra udlandet.

museets hjemmeside, som du kan besøge uden at være fysisk til stede på museet, står det også stadig som et faktum, at Egtvedpigen voksede op »flere hundrede kilometer fra det vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland. Hun kom først til Egtved kort før sin død.«

Egtvedpigens udenlandske oprindelse på tv

At Nationalmuseets nye syn på Egtvedpigens oprindelse kun bliver fortalt til gæster inden for murene undrer professor Kirsten Drotner, der forsker i museumskommunikation.

Professoren understreger, at museer naturligvis ikke kan fortælle vidt og bredt, hver gang de justerer skilte på deres udstillinger.

Men sagen om Egtvedpigen er speciel, blandt andet fordi historien om hendes udenlandske baggrund er blevet mejslet ind i danskernes bevidsthed på landsdækkende tv.

I 2017 fortalte skuespiller Lars Mikkelsens hen over dramatiske billeder i DR’s stort anlagte og populære serie »Historien om Danmark«, at:

»I dag ved vi, at den pige vi kender som Egtvedpigen, ikke er født i Egtved, men i den sydlige del af Tyskland«. Og senere i udsendelsen:

»I mange år har historien om Egtvedpigen været, at hun var en ung, blond, dansk pige. Men helt ny forskning kunne i 2015 afsløre, at hun i virkeligheden kommer langvejs fra.«

Udenlandske professorer sår tvivl om konklusion

Konklusionen fra 2015 er siden kommet under heftig beskydning fra flere sider. Senest har en række førende forskere rejst tvivl om konklusionerne i Videnskab.dk-artiklen Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra.

Du kan se hele »Historien om Danmark«-afsnittet om bronzealderen, herunder Egtvedpigens historie, på DR's hjemmeside.

Professor: Lødigt at fortælle om ændringer

I tv-udsendelsen ser man blandt andet, hvordan professor Karin Frei fra Nationalmuseet fældede en tåre, da hendes analyser viste, at et andet fund fra bronzealderen – Skrydstrupkvinden – måtte stamme fra udlandet ligesom Egtvedpigen. (Se omkring 47:30 minutter inde i afsnittet om bronzealderen.)

»Det principielle i denne her sag er, at både private og offentlige institutioner må kommunikere entydigt om ting, der har betydning for offentligheden – og det har det her jo, fordi fortællingen er indgået i den store danmarkshistorie på tv, hvor vi har set forskeren sidde med tårer i øjnene i et highlight, der gjorde forskningen verdensberømt i Danmark,« mener Kirsten Drotner.

»Derfor synes jeg, det ville være lødigt, hvis man også gik ud og fortalte, at – og hvorfor – man har ændret ordlyden,« konstaterer Kirsten Drotner.

Nationalmuseet, hjemmeside, Egtvedpigen, undervisning, forskning

Nationalmuseets hjemmeside tilbyder skoler, lærere og elever adgang til DR-afsnittet om Egtvedpigens historie, hvor det bliver fastslået, at hun stammer fra udlandet. 

Ordlyd opdateret for at afspejle debatten

Videnskab.dk har ikke kunnet få et interview med en talsperson fra Nationalmuseet, som i stedet har skrevet en mail.

Vicedirektør Anni Mogensen fortæller i mailen, at skiltet på udstillingen blev opdateret tidligere på året i anledning af, at det er 100 år siden, Egtvedpigen blev fundet. Skiltet blev ændret for at afspejle den videnskabelige debat.

»Vi har tusindvis af udstillingstekster og opdaterer dem løbende i vores udstillinger. Det er der intet usædvanligt i, og derfor melder vi heller ikke ændringer ud i offentligheden. Jeg er godt klar over, at der er særlig interesse for lige præcis udstillingsteksten ved Egtvedpigen, og det er også helt fair, da Egtvedpigens oprindelse betyder meget for mange danskere,« skriver Anni Mogensen.

»Vores formidling – inklusiv tekstskiltet om Egtvedpigens oprindelse - afspejler den videnskabelige debat og viden, der løbende er på området, også selvom vores forskeres samlede vurdering fortsat er, at Egtvedpigen med størst sandsynlighed kommer langvejsfra,« lyder det i mailen.

Opfordring: Vis, at forskning er en proces

Ifølge Kirsten Drotner er det dog vigtigt, at Nationalmuseet i det mindste også sørger for at fortælle den historie på sin hjemmeside.

»Hvis man ikke fortæller om det nye syn på forskningen andre steder end på udstillingen – så man skal være besøgende og helt hen og kigge på skiltet, før man ved, at noget er ændret – kunne befolkningen jo få det indtryk, at man forsøger at skjule lidt, at man har skiftet opfattelse. Det kan jo ikke være i Nationalmuseets interesse,« siger Kirsten Drotner.

Professoren påpeger, at hun lige nu ser en gylden mulighed for, at Nationalmuseet kan bruge Egtvedpigen som afsæt til at trække danskerne med ind bag kulisserne og give indblik i, hvordan forskning bliver til og samtidig fortælle om videnskabelige usikkerheder.

»Jeg synes, at det er en anledning for dem til at få os almindelige ikke-fagfolk til at komme lidt med om i maskinrummet, lidt på samme måde, som man følte, man gjorde, da Karin Frei kiggede i sit mikroskop på tv og fortalte, hvor revolutionerende opdagelsen var.«

»I moderne museumskommunikation arbejder man meget med, at man ikke bare skal fortælle resultatet, men også fortælle om overvejelserne og vise, at forskning ikke er nagelfast, men hele tiden er undervejs og i proces – ligesom museet jo gør på sine skilte,« bemærker Kirsten Drotner.

Egtvedpigen, Nationalmuseet, bronzealderfund

Egtvedpigen døde i år 1370 før vor tidsregning i en alder af 16-18 år. Hun blev fundet i 1921 og bliver i dag betragtet som ét af de bedst bevarede og mest betydningsfulde fund fra bronzealderen. (Foto: Sven Rosborn / CC BY-SA 3.0)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.