Efterkommere stemmer lige så lidt som indvandrere
Børn af indvandrere stemmer lige så lidt til danske valg som deres forældre. Det viser dansk forskning, der også giver et par pudsige bud på, hvorfor danskere mister interessen for at stemme.

Bare fordi man er født i Danmark, betyder det ikke, at man er interesseret i at få indflydelse på, hvem der bestemmer. Meget afhænger af, om familie og venner gider stemme, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Bare fordi man er født i Danmark, betyder det ikke, at man er interesseret i at få indflydelse på, hvem der bestemmer. Meget afhænger af, om familie og venner gider stemme, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Det hjælper åbenbart ikke synderligt at have boet hele livet i Danmark sammen med sine forældre.

Når det er tid til at bevæge sig hen til skolen eller rådhuset og sætte sit kryds i stemmeboksen til folketings- eller kommunalvalg, vælger 2 ud af 3 efterkommere af indvandrere i stedet at blive derhjemme.

Dermed er stemmeprocenten lige så lav for efterkommere, som den er for indvandrere - og kun halvt så stor som stemmeprocent blandt etniske danskere.

Negativ udvikling gennem i hvert fald 12 år

I 2009 var forskellen mellem etniske danskere og indvandrere/efterkommere endda den største i de 12 år, tallene er blevet opgjort.

Det fremgår af en undersøgelse fra forskere på Københavns Universitet, som er dykket ned i data om 2,3 millioner danske vælgere i forbindelse med de seneste fire kommunalvalg

»Det her viser, at folk med anden etnisk baggrund stemmer utrolig lidt, og også mindre end man troede, selv når man tager højde for uddannelse.«

Fakta

VIDSTE DU

Pr. 1. januar 2010 var der i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til 9,8% af befolkningen.

Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør 67% af gruppen.

Personer med baggrund i et EU-land udgør 26%.

De resterende indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU.

Langt de fleste bor i og omkring storbyerne, hvilket efter dansk målestok vil sige Odense, Århus og Hovedstadsområdet.

Kilde: Ny i Danmark

»De ligger på et meget lavt niveau, og det er resultatet af en negativ udvikling gennem de seneste 12 år, hvor vi har tal at sammenligne med,« konstaterer cand.scient.pol. Yosef Bhatti, der har lavet undersøgelsen sammen med professor Kasper Møller Hansen.

Negativ social arv får skylden

»Efterkommere burde være mere aktive end indvandrere, for de har gået i danske skoler og haft deres opvækst her.«

»Men tallene viser, at det kun går marginalt bedre, og det tyder på, at vi ikke formår at bryde den negative sociale arv fra forældre, som ikke har stemt; en tendens, vi også kender fra danskere. Derfor burde man måske overveje at lave en indsats i skolerne,« vurderer Yosef Bhatti, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Nydanskere falder fra; danskere holder fast

Forskerne har studeret valgbøger i 44 af 98 kommuner og sammenholdt informationerne med data fra Danmarks Statistik.

De tørre tal fra landets to største byer viser, at mens etniske danskere i København stemte på samme niveau i 2009 som i 1997, så er antallet af nydanskere ved stemmeurnen dalet med 11 procentpoint.

I Århus stemte en smule færre etniske danskere til valget i 2009 - helt præcis 4 procentpoint færre - mens faldet blandt nydanskere var på hele 17 procentpoint.

Ingen kender sikre årsager

Fakta

PROCENTPOINT

Procentpoint bruges til at beskrive en ændring i et procenttal.

Hvis renten f.eks. stiger fra 5% til 6%, er renten steget med 1 procentpoint. I dette tilfælde svarer det til 20% - hvilket illustrerer, at procent og procentpoint langt fra altid er det samme.

Procentpoint kan dog i nogle tilfælde være det samme som procent: Hvis en aktiekurs stiger fra 100 til 110, stiger den med 10 procentpoint og samtidig med 10%.

Endnu har forskerne ingen velunderbyggede bud på, hvorfor indvandrere og efterkommere bliver sofavælgere.

»Man kan komme med alle mulige lommefilosofiske bud på, at folk føler sig marginaliserede af tonen i udlændingedebatten, eller at grupper melder sig ud, fordi de ikke vil deltage i demokratiet. Men forskningsmæssigt har vi intet belæg for at sige det ene eller det andet,« lyder det fra Yosef Bhatti.

Undersøgelsen er udelukkende tænkt som en ren beskrivelse af, hvem der stemmer.

Andre tal fra undersøgelsen - der er lavet for Integrationsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet - viser, at:

Unge stemmer mest, når de lige har fået valgret Ældre stemmer mindre, når ægtefællen dør

Unge starter som motiverede vælgere

Unge danskere er faktisk rimeligt ivrige efter at komme i gang med at stemme. 57% af de 18-årige indfinder sig i stemmeboksen - men så dykker interessen hurtigt igen.

Fakta

VIDSTE DU

Mønstrene i stemmeafgivning er nogenlunde de samme ved et folketingsvalg, som de er ved et kommunalvalg.

Derfor er det ifølge Yosef Bhatti rimeligt at regne med, at resultaterne fra undersøgelsen af kommunalvalg også gælder valg til Folketinget.

Kun 45% af unge omkring 20 år gider sætte krydset på en valgdag.

»Forskellen kan skyldes, at der er hype om at få lov at stemme for første gang, fordi det er første gang, man udøver sin myndighed. Når man så skal stemme næste gang, er man flyttet hjemmefra og bliver ikke længere positivt påvirket af sine forældre,« siger Yosef Bhatti.

Omgivelserne afgør, om vi stemmer

Den nyeste forskning fra Københavns Universitet peger i retning af, at vores nærmeste omgivelser generelt har afgørende indflydelse på, om vi stemmer.

»Vi har lige lavet en ny undersøgelse for at finde forklaringer på tallene, og vi har fundet ud af, at det betyder meget, hvem du bor sammen med.«

»Det gælder også for efterkommere. Hvis man er i et lav-interesse-miljø, stemmer du mindre, for det er lettest at gøre som de andre, man er påvirket af. Hvis din kone ikke gider stemme, kræver det mere for dig selv at komme af sted,« forklarer Yosef Bhatti.

Ældre falder fra, når de mister deres partner

Det gør ondt på valgdeltagelsen, når unge erstatter motiverende forældre med venner, som ikke presser på for at få lettet rumpen på valgdagen. Tilsvarende ser det ud til, at færre ældre stemmer, hvis de mangler en person tæt på, som kan motivere dem til at komme af sted.

Det er interessant, når man taler valgret til 16-årige, at valgdeltagelsen ikke falder, jo yngre man er. Faktisk er den højest blandt de yngste.

Yosef Bhatti

»Hvis din ægtefælle dør, falder din valgdeltagelse. Hvis du ikke bor sammen med nogen, stemmer du mindre end andre. Det er grundlæggende lidt den samme historie, som vi ser med de unge,« fortæller Yosef Bhatti.

Unge kvinder stemmer mere end mænd

Andre bemærkelsesværdige tal viser, at unge kvinder stemmer mere end unge mænd, formentlig fordi de generelt er mere veluddannede.

Omvendt stemmer ældre kvinder faktisk mindre end ældre mænd. Yosef Bhattis bedste forklaring lyder, at kvinder typisk gifter sig med ældre mænd og derfor 'overlever' deres partner og ender med at bo alene.

Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen har også fundet ud af, at ghettoer kan få indvandrere til at stemme mere til valg, hvis de bor i nærheden af folk fra samme oprindelsesland.

Du kan læse mere om Yosef Bhattis forskning på Politik-bloggen, hvor han er én af fire aktive bloggere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.