Efter forsøg i 87 vuggestuer: Børnene blev mærkbart bedre til sprog og matematik
Læring blev sluset ind i pædagogernes leg med børnene.
børn lære sprog matematik i vuggestue børnehave intervention TrygFonden udvide ordforråd

Med ny bevilling arbejder forskerne nu målrettet på at få metoden fast implementeret. (Foto: Shutterstock)

Med ny bevilling arbejder forskerne nu målrettet på at få metoden fast implementeret. (Foto: Shutterstock)

Et billede af en strand hænger på væggen, og et vuggestuebarn peger nysgerrigt på det og spørger pædagogen, hvad det er.

Pludselig har de to en samtale om strande. At de er ved havet, at man kan bade der, og at man bliver våd, når man bader. Og uden barnet selv har lagt mærke til det, har det lært fire nye ord.

Det kunne være et scenarie i én af 87 danske vuggestuer, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter har udsat for en 20 ugers videnskabelig intervention.

Barnet kunne være et af 1.116 vuggestuebørn, hvis kompetencer, forskerne har forsøgt at forbedre med en ny pædagogisk metode.

Det store, randomiserede og kontrollerede studie, som netop er udkommet i tidsskriftet Early Childhood Research Quarterly, førte til målbare forbedringer hos børnene på alle fire målte parametre:

  • Ordforråd
  • Sprogbrug
  • Tal
  • Matematisk sprog

Ordforrådet og sprogbruget blev forbedret en smule, mens der var en rimelig stor effekt på børnenes evner til at tælle og tale om matematik.

»Det er internationalt et af de første RCT-studier [randomized, controlled trial, red.] i vuggestuer, hvor man har forsøgt at evaluere effekten af en systematisk indsats, der ikke kun understøtter sociale kompetencer, men i særlig grad sprog og matematik samt andre kognitive kompetencer som opmærksomhed og hukommelse,« fortæller Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur samt førsteforfatter på det nyudgivne studie.

»Alt i alt viste studiet, at det er faktisk er muligt at rykke noget på børnenes evner.«

Om  randomiserede kontrollerede forsøg (RCT)

Et randomiseret kontrolleret forsøg er kendetegnet ved, at deltagerne fordeles tilfældigt til enten at modtage en eksperimentel behandling/indsats eller en kontrolbehandling/ingen indsats.

Idéen i et randomiseret forsøg er, at behandlingen eller indsatsen er den eneste væsentlige forskel mellem de to grupper deltagere.

Kilde: Cochrane (uafhængigt, videnskabeligt forskernetværk)

Mere fokus på småbørns faglighed

Ifølge Dorthe Bleses er metoden et nødvendigt skridt i vuggestuerne, hvor der er behov for et større fokus på læringsmiljøer, som det ser ud i dag.

»Der er simpelthen for mange børn, der ikke er fagligt med. Det, kan man jo sige, er overraskende, når de fleste børn tilbringer fem år i dagtilbud,« siger Dorthe Bleses.

Danmark er det OECD-land med højest procentdel af børn indskrevet i daginstitution, og så ligger landet nummer fem på listen over lande, der bruger flest penge på offentlige pasningstilbud. Dertil har vi højtuddannet personale og gode normeringer sammenlignet med andre lande.

Om OECD

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, er et forum, hvor 36 ligesindede medlemslande arbejder sammen, deler erfaringer og søger løsninger og globale standarder på fælles problemer indenfor et bredt spektrum af politikområder, heriblandt korruptionsbekæmpelse, udviklingspolitik, handel- og investeringer, skatteområdet og miljøet.

Alligevel viser forskning viser, at de 15 procent børn med de dårligste sproglige evner i gennemsnit er 1 år bagefter de 15 procent børn med bedste sprogevner, på det tidspunkt de forlader vuggestuen og starter i børnehave.

Det skel bliver fordoblet, på det tidspunkt de starter i børnehaveklasse.

»For de fleste pædagoger var det meget nyt at arbejde med tidlig matematik og andre kognitive komptencer, som abstrakt tænkning og problemløsning« siger Dorthe Bleses.

Læring gemt i legen

I forsøget deltog det pædagogiske personale i et program på 20 uger under titlen 'Leg og læring i vuggestuen'.

Pædagogerne fik en række læringsmål og læringsstrategier, som de skulle anvende i deres ellers normale dagligdag med de halvandet til treårige børn. (Læs også boksen under artiklen)

Til at inspirere dem til nå læringsmålene gav forskerne pædagogerne en række plakater og billeder, som de kunne pynte institutionen med.

Tre plakater skulle løbende guide dem igennem den gode indlæring og integrere forskningen i deres daglige leg med børnene.

Pædagogerne skulle omkring nogle temaer som 'min hverdag', 'dyr og natur' og 'vejret' samt en række fokusord indenfor både generelt ordforrå og matematisk sprogbrug. 

De skulle omkring:

  • Typiske ord for genstande, begivenheder og handlinger ('strand', 'våd'),
  • Ord for tid ('før', 'nu')
  • Or for følelser ('glad', 'sur')
  • Ord for numre
  • Ord for former ('rund', 'firkant')
  • Ord for størrelser ('kort', 'stor')
  • Og ord for mønstre ('prikker', 'striber').

Til alle ord og temaer blev pædagogerne stillet billeder, plakater og skilte til rådighed, som de kunne bruge.

»Men udover læringsmålene var det faktisk op til pædagogerne selv at finde ud af, hvad de ville lave med børnene. Om de skulle lave hoppeleg eller vendespil, eller hvad de skulle lave for at understøtte målene, var pædagogernes egen vurdering,« fortæller Dorthe Bleses.

»I stedet for at lave et decideret curriculum, hvor personalet skal følge faste opskrifter, så har vi holdt os til en åben ramme. Det giver en medskabende kræft. Forskningen bidrager med det, den kan – altså, hvad børn kan lære, hvornår og hvordan – og så bidrager pædagogerne med deres viden om, hvordan det bedst fungerer i de lokale kontekster med de børn og de ressourcer, de har.«

tips lær børn nye ord ordforråd kognition udvide vuggestue børnehave

Projektets råd til at lære børn nye ord. (Kilde: TrygFonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen)

Fokus på hvert enkelt barn

Alle børn skulle i løbet af dagen deltage store og små grupper, hvor der blev arbejdet fordybet med fokusord. Desuden skulle alle børn indgå i en individuel samtale med pædagogerne hver dag – om det var på puslebordet, på legepladsen eller i garderoben.

Ifølge Dorthe Bleses blev denne ramme skabt for at undgå såkaldte implicit biases, som hun forklarer sådan her:

»Det kan være nemmere at have en-til-en-samtaler med dem, som tilbyder sig selv og er gode til at sætte ord på egne og fælles oplevelser, mens de, der ikke gør, nemmeres overses,« fortæller hun.

»Det, der er anderledes ved denne metode, er altså den meget systematiske opmærksomhed på, om alle børn er med.«

For selvom, der i den daglige interaktion med børnene er overlagt stor frihed til pædagogerne, bad forskerne dem også om løbende at dokumentere og reflektere over egen indsats.

»Tanken er, at man ikke bare skal dokumentere ud i det blå; tanken er, at man bliver stillet nogle spørgsmål om, hvordan man arbejder med indsatsen og til børnenes engagement. Det er ikke et dokumentationsredskab, det er et refleksionsredskab,« forklarer hun.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Problematisk, at det overhovedet er nødvendigt

Charlotte Ringsmose, professor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, undrer sig over, at studiets intervention i dagtilbuddene overhovedet er nødvendig.

»Det virker jo paradoksalt, at vi har uddannet personalet til at være sammen med små børn, og så skal vi til at lære dem at være sammen med små børn. Det virker mærkeligt på mig. Hvorfor ved pædagogerne ikke det her? Hvorfor er det ikke bare en måde, man i forvejen arbejder på? Det meste af det, de skriver i studiet, står jo allerede i dagtilbudsloven,« siger Charlotte Ringsmose, der har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk.

Hun nikker genkendende til, at der er forbedringsmuligheder i dagtilbuddene og ser dette nye studie som et bevis på, at der er rum for at den pædagogiske faglighed bliver bedre i praksis.

Til gengæld mener hun, at man også burde overveje, om der er noget, man bør ændre i uddannelsen af pædagogerne.

»Hvis vi havde uddannet vores pædagoger godt nok, så havde vi heller ikke brug for sådanne interventioner,« mener hun.

Charlotte Ringsmose pointerer desuden, at en 20 dages intervention ikke er tilstrækkelig, og at det vil kræve en strukturændring, så forbedringerne fortsætter videre i børnehaven og skolen.

børn lære sprog matematik i vuggestue børnehave intervention TrygFonden udvide ordforråd

Projektets råd til den gode samtale med små børn. (Kilde: TrygFonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen)

Metoden skal blive hverdag

Det er Dorthe Bleses enig i, og forskningsholdet har også allerede brygget videre på studiet og udviklet en ny indsats med et større antal kommuner og dagtilbud, der inkluderer både vuggestuer, dagplejer og børnehaver.

Faktisk har forskerholdet udvidet indsatsen ad flere omgange og har skiftet navn et par gange. 'Leg og lær' blev til 'Vi lærer sprog', som udover vuggestuer også inkluderede dagplejer, og som nu senest er blevet til 'Vi lærer sammen' – eller VLS, som dertil inkluderede børnehaven i deres indsats.

Begge udvidelser, herunder VLS, som Trygfonden netop har udgivet en pressemeddelelse om, er enten under peer review  (det vil sige, at studierne endnu ikke er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men er ved at blive godkendt af uafhængige forskere) eller er ved at blive skrevet sammen til artikler.

»I alle de her studier har vi undersøgt en række faktorer og forhold, der måtte påvirke læringsmiljøerne i institutionerne. Alt peger på, at der er forhold på alle niveauer, der betyder noget – fra kommunens politik, hvor meget hjælp man giver til lederne og igen, hvor meget lederne giver hjælp til pædagogerne,« fortæller Dorthe Bleses.

»Nu har vi over alle disse studier fundet, at det ER muligt at gøre noget i læringsmiljøet, så vi vil gerne fortsætte forskningen og se på, hvordan vi aktivt kan understøtte en implementering, så metoden kan blive en fast del af hverdagen på tværs af de kommunale dagtilbud,« fortæller hun.

Netop opskaleringsmulighederne har ny bevilling fra TrygFonden givet Dorthe Bleses og hendes kollegaer mulighed for at undersøge.

»Præcis hvordan fremtiden bliver er stadig usikkert, men metoden er billig, den har stor effekt, og både personalet, forældrene og børnene er glade for det. Så det har de rigtige ingredienser til at opskalere.«

De tre elementer af 'Leg og læring i vuggestuen'

Fordybelse: Alle børn skulle indgå i to store og to små grupper, hvor der blev arbejdet fordybet med hvert enkelt læringsområde.

Individuelt fokus: Alle børn skulle i løbet af dagen have en en-til-en samtale med en pædagog.

Udforskning: Der skulle skabes hjørner, hvor børnene selv kunne gå på udforskning i de forskellige temaer og fokusord. ’Udforskning’ handlede derfor om, at vække nysgerrighed og initiativ hos børnene selv

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan den danske fotograf tog det prisvindende billede af næseaben herunder.