Et billede af en strand hænger på væggen, og et vuggestuebarn peger nysgerrigt på det og spørger pædagogen, hvad det er.

Pludselig har de to en samtale om strande. At de er ved havet, at man kan bade der, og at man bliver våd, når man bader. Og uden barnet selv har lagt mærke til det, har det lært fire nye ord.

Det kunne være et scenarie i én af 87 danske vuggestuer, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter har udsat for en 20 ugers videnskabelig intervention.

Barnet kunne være et af 1.116 vuggestuebørn, hvis kompetencer, forskerne har forsøgt at forbedre med en ny pædagogisk metode.

Det store, randomiserede og kontrollerede studie, som netop er udkommet i tidsskriftet Early Childhood Research Quarterly, førte til målbare forbedringer hos børnene på alle fire målte parametre:

• Ordforråd
• Sprogbrug
• Tal
• Matematisk sprog

Ordforrådet og sprogbruget blev forbedret en smule, mens der var en rimelig stor effekt på børnenes evner til at tælle og tale om matematik.

»Det er internationalt et af de første RCT-studier [randomized, controlled trial, red.] i vuggestuer, hvor man har forsøgt at evaluere effekten af en systematisk indsats, der ikke kun understøtter sociale kompetencer, men i særlig grad sprog og matematik samt andre kognitive kompetencer som opmærksomhed og hukommelse,« fortæller Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur samt førsteforfatter på det nyudgivne studie.

»Alt i alt viste studiet, at det er faktisk er muligt at rykke noget på børnenes evner.«

Mere fokus på småbørns faglighed

Ifølge Dorthe Bleses er metoden et nødvendigt skridt i vuggestuerne, hvor der er behov for et større fokus på læringsmiljøer, som det ser ud i dag.

»Der er simpelthen for mange børn, der ikke er fagligt med. Det, kan man jo sige, er overraskende, når de fleste børn tilbringer fem år i dagtilbud,« siger Dorthe Bleses.

Danmark er det OECD-land med højest procentdel af børn indskrevet i daginstitution, og så ligger landet nummer fem på listen over lande, der bruger flest penge på offentlige pasningstilbud. Dertil har vi højtuddannet personale og gode normeringer sammenlignet med andre lande.

Alligevel viser forskning viser, at de 15 procent børn med de dårligste sproglige evner i gennemsnit er 1 år bagefter de 15 procent børn med bedste sprogevner, på det tidspunkt de forlader vuggestuen og starter i børnehave.

Det skel bliver fordoblet, på det tidspunkt de starter i børnehaveklasse.

»For de fleste pædagoger var det meget nyt at arbejde med tidlig matematik og andre kognitive komptencer, som abstrakt tænkning og problemløsning« siger Dorthe Bleses.

Læring gemt i legen

I forsøget deltog det pædagogiske personale i et program på 20 uger under titlen 'Leg og læring i vuggestuen'.

Pædagogerne fik en række læringsmål og læringsstrategier, som de skulle anvende i deres ellers normale dagligdag med de halvandet til treårige børn. (Læs også boksen under artiklen)

Til at inspirere dem til nå læringsmålene gav forskerne pædagogerne en række plakater og billeder, som de kunne pynte institutionen med.

Tre plakater skulle løbende guide dem igennem den gode indlæring og integrere forskningen i deres daglige leg med børnene.

Pædagogerne skulle omkring nogle temaer som 'min hverdag', 'dyr og natur' og 'vejret' samt en række fokusord indenfor både generelt ordforrå og matematisk sprogbrug. 

De skulle omkring:

• Typiske ord for genstande, begivenheder og handlinger ('strand', 'våd'),
• Ord for tid ('før', 'nu')
• Or for følelser ('glad', 'sur')
• Ord for numre
• Ord for former ('rund', 'firkant')
• Ord for størrelser ('kort', 'stor')
• Og ord for mønstre ('prikker', 'striber').

Til alle ord og temaer blev pædagogerne stillet billeder, plakater og skilte til rådighed, som de kunne bruge.

»Men udover læringsmålene var det faktisk op til pædagogerne selv at finde ud af, hvad de ville lave med børnene. Om de skulle lave hoppeleg eller vendespil, eller hvad de skulle lave for at understøtte målene, var pædagogernes egen vurdering,« fortæller Dorthe Bleses.

»I stedet for at lave et decideret curriculum, hvor personalet skal følge faste opskrifter, så har vi holdt os til en åben ramme. Det giver en medskabende kræft. Forskningen bidrager med det, den kan – altså, hvad børn kan lære, hvornår og hvordan – og så bidrager pædagogerne med deres viden om, hvordan det bedst fungerer i de lokale kontekster med de børn og de ressourcer, de har.«

Projektets råd til at lære børn nye ord. (Kilde: TrygFonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen)

Fokus på hvert enkelt barn

Alle børn skulle i løbet af dagen deltage store og små grupper, hvor der blev arbejdet fordybet med fokusord. Desuden skulle alle børn indgå i en individuel samtale med pædagogerne hver dag – om det var på puslebordet, på legepladsen eller i garderoben.

Ifølge Dorthe Bleses blev denne ramme skabt for at undgå såkaldte implicit biases, som hun forklarer sådan her:

»Det kan være nemmere at have en-til-en-samtaler med dem, som tilbyder sig selv og er gode til at sætte ord på egne og fælles oplevelser, mens de, der ikke gør, nemmeres overses,« fortæller hun.

»Det, der er anderledes ved denne metode, er altså den meget systematiske opmærksomhed på, om alle børn er med.«

For selvom, der i den daglige interaktion med børnene er overlagt stor frihed til pædagogerne, bad forskerne dem også om løbende at dokumentere og reflektere over egen indsats.

»Tanken er, at man ikke bare skal dokumentere ud i det blå; tanken er, at man bliver stillet nogle spørgsmål om, hvordan man arbejder med indsatsen og til børnenes engagement. Det er ikke et dokumentationsredskab, det er et refleksionsredskab,« forklarer hun.

Problematisk, at det overhovedet er nødvendigt

Charlotte Ringsmose, professor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, undrer sig over, at studiets intervention i dagtilbuddene overhovedet er nødvendig.

»Det virker jo paradoksalt, at vi har uddannet personalet til at være sammen med små børn, og så skal vi til at lære dem at være sammen med små børn. Det virker mærkeligt på mig. Hvorfor ved pædagogerne ikke det her? Hvorfor er det ikke bare en måde, man i forvejen arbejder på? Det meste af det, de skriver i studiet, står jo allerede i dagtilbudsloven,« siger Charlotte Ringsmose, der har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk.

Hun nikker genkendende til, at der er forbedringsmuligheder i dagtilbuddene og ser dette nye studie som et bevis på, at der er rum for at den pædagogiske faglighed bliver bedre i praksis.

Til gengæld mener hun, at man også burde overveje, om der er noget, man bør ændre i uddannelsen af pædagogerne.

»Hvis vi havde uddannet vores pædagoger godt nok, så havde vi heller ikke brug for sådanne interventioner,« mener hun.

Charlotte Ringsmose pointerer desuden, at en 20 dages intervention ikke er tilstrækkelig, og at det vil kræve en strukturændring, så forbedringerne fortsætter videre i børnehaven og skolen.

Projektets råd til den gode samtale med små børn. (Kilde: TrygFonden, illustration: Ditte Svane-Knudsen)