Du husker mindre og læser dårligere på en skærm
Det er blevet mere og mere almindeligt at downloade e-bøger og læse tekster på sin Kindle eller Ipad. Men flere tidligere studier, som viser, at de små skærme ikke er gode til dyb og varig indlæring, bakkes nu op.

Koblingen mellem krop og hjerne gør, at vi bedre husker, hvad vi læser, når vi har en fysisk tekst foran os. (Foto: Colourbox)

Koblingen mellem krop og hjerne gør, at vi bedre husker, hvad vi læser, når vi har en fysisk tekst foran os. (Foto: Colourbox)

Flere studier viser, at hvis du læser en tekst på papir, så får du en dybere og mere varig forståelse af indholdet.

Hvis du derimod læser den samme tekst på en skærm, kan du også genfortælle indholdet, men du kan ikke bruge det lige så let i andre sammenhænge. Tekstens indhold er ikke på samme måde blevet en del af dig.

Derfor forsvinder indholdet også hurtigere fra din hukommelse. Skærmen er bedst til overfladisk og hurtig læsning.

Forståelsen var dårligst på en skærm

Nu bekræfter en ny, norsk undersøgelse af elever fra 10. klasse nogle af disse forskelle mellem læsning på en skærm og på papir. Den er udført af professor Anne Mangen og hendes kolleger på Lesesenteret ved Universitetet i Stavanger.

72 elever blev delt i to grupper. Begge grupper fik tildelt to tekster, en skønlitterær tekst og en sagprosatekst.

Den ene gruppe skulle læse teksterne som PDF-filer på en almindelig computerskærm, den anden gruppe skulle læse på papir. På forhånd blev elevernes læsefærdigheder og ordforråd kortlagt, så der kunne korrigeres for disse variationer.

Så skulle eleverne svare på spørgsmål som indikerede, hvor godt de havde forstået teksten.

Resultaterne viste klart, at forståelsen var dårligst hos eleverne, som læste på en skærm. Det gjaldt overraskende nok både sagprosaen og den skønlitterære tekst.

Sanselig oplevelse giver mentalt kort

Så hvad kan forklaringen være? Anne Mangen og hendes medforfattere drøfter flere mulige årsager, både i fagartiklen i tidsskriftet International Journal of Educational Research og i en artikel i Norsk pedagogisk tidsskrift.

En forskel mellem skærm og papir er selvfølgelig det håndfaste ved en tekst på papir. Du kan mærke tykkelsen af hæftet eller bogen. Du kan let se, hvor den begynder og ender. Du kan bladre hurtigt i teksten med hænderne.

Når hænderne berører skærmen, mærker de kun glat glas. Dette kan påvirke forståelsen af teksten på skærmen. (Foto: Colourbox)

Denne sanselige, direkte oplevelse giver dig et mentalt kort over hele teksten. Når du ikke kun kan se, men også røre, bliver det lettere for hjernen.

Det mentale kort betyder specielt meget, hvis teksten er lang, viser tidligere forskning. Så skal du kunne navigere hurtigt og må bladre meget mellem vidt forskellige steder for at se sammenhænge.

Skærmen giver abstrakt oplevelse

På en skærm er denne fysiske oplevelse der næsten ikke. Du kan kun se én side af gangen.

Længden af teksten oplever du på en skærm ved at forholde dig til scrolleren ude i siden, sidetal eller andre abstrakte og indirekte markører.

Selvom du med en iPad kan lave bevægelser, som ligner det at bladre, mærker fingeren kun glat glas. Teksten flytter sig ned over skærmen. Tekst og overflade er ikke længere en håndfast enhed.

Papir taler til følelserne

Det er ikke kun forståelsen, som lider under dette. Papir snakker også mere til følelserne, end en skærm gør, antyder forsøg, som Anne Mangen for nylig har foretaget sammen med blandt andre litteraturprofessoren David Miall og psykologiprofessoren Don Kuiken ved University of Alberta i Canada.

Her sammenlignede de læsning af en kort, fortællende tekst på iPad og papir. De, der læste på papir, levede sig mere ind i fortællingen, end dem der læste på iPad. Disse resultater er så nye, at de endnu ikke er publiceret.

Samarbejdet med forskere fra andre fag er vigtigt for Anne Mangen. For tiden arbejder hun i Frankrig sammen med neurofysiologen Jean-Luc Velay.

Han har tidligere foretaget forsøg som viser, at det at skrive i hånden, aktiverer andre områder i hjernen end skrivning på tastatur.

Krop og hjerne hører sammen

Sådan en indsigt åbner op for en grundlæggende ny forståelse: Krop og hjerne hører sammen. Dette bliver stadig vigtigere for neuroforskere, psykologer og filosoffer.

Bogen er håndfast, og teksten er fast koblet til papiret. Det kan lette forståelsen. (Foto: Colourbox)

Studier har vist, at hjernen ikke arbejder som en computer. Det er ikke sådan, at vi sanser, og så behandles sanseinformationen derefter.

Tværtimod, der er en meget større og tættere sammenhæng mellem, hvad vi sanser og gør med kroppen, og hvad vi forstår.

Det er derfor, det er så vigtigt at studere, hvordan forskellige teknologier inviterer os til at bruge kroppen, særligt hænder og fingre, mener Anne Mangen.

Det er netop sådanne studier, Anne Mangen og Jean-Luc Velay er i gang med nu. Deltagerne i forsøget skal læse en mysterie-novelle, enten på e-bogslæseren Kindle eller som papirbog.

Med dette studie håber forskerne blandt andet at finde ud af, hvordan berøring af bog og e-bogslæser påvirker indlevelsen.

Mere end bare tro

Men betyder Anne Mangen og hendes kollegers resultater så, at det er dumt at erstatte lærebøger med tablets og computere i skolen?

Anne Mangen slår fast, at hvis dette sker, så er det i strid med, hvad fund fra hendes egen forskning antyder, og i strid med det meste af hvad hun kender til af studier inden for psykologi på området.

Der skal i hvert fald lægges mere til grund for så vigtige beslutninger end bare en tro på den digitale teknologi, slutter hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk