Babysprog kan gavne dit barn
Kilde: 
17 oktober 2017

Pludren og lyse toner er hverdag i mange hjem med helt små børn, og selv om det måske ikke lyder intelligent, kan babysprog faktisk være gavnligt. 

Det skriver The Guardian. 

Forskere har nemlig opdaget, at små udsving i klangen i mødres stemmer, når de snakker til deres babyer, kan betyde, at børnene får lettere ved at genkende deres egen mors stemme.

For at finde ud af det, optog forskerne 24 mødre, der talte på 10 forskellige sprog med deres børn på mellem 7 måneder og 1 år.
Optagelserne blev derefter analyseret af en computer, der kunne detektere ændringerne i klangen og andre dele af stemmeføringen.

Og her viste det sig altså, at computeren udfra de forskellige parametre kunne kende forskel på, hvilken mor der talte. 

»Hvad vi virkelig gerne vil finde ud af er, hvordan babyerne reagerer på det. Påvirker denne stemmeføring, hvordan babyer lærer at tale?« siger Catherine Laing, der er ekspert i spædbørns sprog på University of Cardiff og ikke en del af studiet, til The Guardian

Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Biology. 

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.