Drabeligt, dansk havmonster afslører farverig fortid
Frontfiguren fra det historiske, danske kongeskib, Gribshunden, afslører nu farverige detaljer om middelalderens psykologiske krigsførelse til søs.

Med ørnenæb, monstertænder og en skrigende mand stikkende ud af gabet afføder frontfiguren fra det danske middelalderkrigsskib Gribshunden en vis respekt.

I sin oprindelige stand har monsterfiguren endda virket endnu mere skræmmende, fortæller de svensk-danske arkæologer, som netop har gjort en unik opdagelse om figuren. 

Historien kort
  • I 2015 blev frontfiguren fra det sunkne, danske middelalderskib Gribshunden bjærget af arkæologer ud for Sverige. 
  • Nu viser de første analyser af figuren, at monsterfiguren oprinddeligt var bemalet.
  • Det bekræfter en gammel teori om brugen af farver på datidens skibe og man tror bl.a. de har fungeret som psykologisk krigsførelse. 

De har nemlig fundet spor af maling på det gamle træmonster, hvilket bekræfter en teori om brugen af farver på datidens krigsskibe, som der hidtil ikke har været fysisk bevis for. 

»Det er en vældigt spændende opdagelse, som er helt unik. Før i tiden har vi haft idéer om, at stævnfigurerne på datidens skibe var malede, men nu har vi fundet beviset,« siger Siiri Irskog, der er arkæolog og projektkoordinator af forsknings- og bevaringsprojektet af Gribshunden under det svenske Blekinge Museum.

Det danske krigsskib sank i 1495 ud for den svenske by Ronneby, som på det tidspunkt var dansk. Vraget blev opdaget i 1970’erne og i 2015 blev frontfiguren bjærget under stor mediebevågenhed for at blive analyseret og efterfølgende konserveret.

Monsterhovedet vender hjem til Danmark

Gribshunden var i sin tid stævnet ud fra København med den daværende Kong Hans ombord, som skulle til Sverige for at diskutere Kalmarunionen, fortæller Siiri Irskog.

Så langt nåede skibet dog ikke. En pludselig eksplosion ombord på skibet gjorde en ende på missionen.

gribshunden

Nogenlunde sådan her forestiller arkæologerne sig, at Gribshunden så ud, før den skæbnesvangre eksplosion sendte det til havets bund. (Foto: Ingemar Lundgren / Ocean Discovery)

Herefter lå resterne af Gribshunden på bunden af havet ud for Ronneby i 570 år, før en del af skibet, det før så farverige monsterhoved, atter vendte tilbage til København i 2015, fortæller Siiri Irskog.

Kongeskibet Gribshunden

Gribshunden tilhørte danske Kong Hans, som var konge af Danmark, Norge og Sverige mellem 1481 og 1513.

Vraget af Gribshunden regnes af arkæologer for at være det bedst bevarede eksemplar af skibe fra 1400-tallet.

Derfor er der stor forskningsmæssig interesse for skibet, da man blandt andet regner med, at det kan fortælle om andre skibe fra perioden - herunder Columbus' skib Santa Maria. 

Figuren forrest på skibet kaldes en stævnfigur eller frontfigur, og ikke en galionsfigur, da galionsfigurer er påsatte pyntegenstande, mens frontfigurer er integrerede dele af skibet. 

Gribshunden var 35 meter langt og 12 meter bredt.

Kilde: gribshunden.se og Rolf Warming. 

Her blev figuren taget under kærlig behandling af eksperter på Nationalmuseet, som samarbejder med de svenske forskere om at udforske skibet. 

Malet monsterhoved kan være led i psykologisk krigsførelse

Analyserne viste, at overfladen bar spor af gamle bindemidler - kemiske forbindelser, som man dengang blandede i farverne, for at de skulle holde længere. 

Fundet ledte forskerne til den konklusion, at træet måtte have været bemalet engang, selvom det endnu ikke er muligt at sige med hvilke farver, forklarer Siiri Irskog.

Men ligegyldigt hvilke dele af farveskalaen, der har prydet det danske monster, har farverne formentlig haft en vigtig funktion udover blot at pynte.

De har sandsynligvis været en del af en skræmmekampagne, fortæller arkæolog Rolf Warming. Han er uddannet fra Københavns Universitet med speciale i fortidens kampteknikker og deltog blandt andet i arbejdet med at bjærge figuren.

gribshunden

Figuren har ifølge arkæologerne en mandsperson i munden, som skriger af smerte. Tilsat stærke farver kan figuren have virket ekstra afskrækkende på fjender, lyder en af arkæologernes hypoteser om figures funktion. (Foto: Blekinge Museum)

Han fortæller, når Gribshunden skulle i strid, har monsteret været fjendens første kontakt med skibet, efterfulgt af angrebsstyrken, der strømmede frem over figuren med deres nærkampsvåben. 

»Farverne på figuren har sandsynligvis gjort det overordnede sanseindtryk ved angrebet endnu vildere og mere skræmmende for fjenden. Sammen med andre overvældende indtryk som gjaldende toner fra instrumenter, blafrende flag, faner og våbenskjold kan der være tale om en form for psykologisk krigsførelse,« siger Rolf Warming.

Siiri Irskog fortæller, at de svenske arkæologer arbejder med samme hypotese, og Rolf Warming håber at kunne belyse sagen i samarbejde med dem i sit videre arbejde med skibet. Netop nu afventer han nemlig svar på en ph.d.-ansøgning angående den videre udforskning af kampteknikker og -symboler ombord på Gribshunden.

Arkæologer vil lede videre omkring vraget

Undersøgelserne omkring det gamle skib er nemlig på ingen måde færdige, fortæller konservator fra Nationalmuseet, Kristiane Strætkvern, som har ledet analysen af det tørlagte havmonster.  

Forskerne stiller sig nemlig ikke tilfredse med at konstatere, at Gribshundens frontmonster har været malet - de vil vide med hvilke farver. 

»Vi håber, at vi ved at undersøge sedimentet (havbunden, red.) omkring skibsresterne kan finde spor af de farver, som oprindeligt kan henføres til en bemaling af hovedet,« siger hun.

gribshunden

For at finde ud af præcis hvilke farver der har prydet frontfiguren, er næste skridt at hente sedimentprøver fra sandet omkring det sted, hvor figuren blev fundet. (Foto: Johan Rönnby, Södertörn University)

Det bliver dog formentlig ikke en nem opgave. Resterne er for det første blevet udsat for hundreder af års erosion og omskifteligt miljø i havet, og for det andet er de spredt ud over havbunden på grund af eksplosionen, fortæller Kristiane Strætkvern.

»Lige nu har vi ingen ide om farven, og den bedste chance for at finde ud af det er, hvis vi er så heldige at kunne se det i de sedimenter, hovedet har ligget begravet i. Det ville være ret opsigtsvækkende, men vi er efterhånden blevet så dygtige til metoderne, at det burde kunne lade sig gøre. Hvis farverne altså er der,« siger hun. 

Hun og andre eksperter fra Nationalmuseet er nu i gang med at koordinere et samarbejde med de svenske kolleger fra Blekinge Museum om at tage sedimentprøver til videre undersøgelser.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.