DR undergraver forskningens troværdighed i nyt program
LEDER: Ellen Imellem, et nyt DR-program målrettet til unge, sidestiller evidensbaseret viden med det vanvid, man risikerer at ramle ind i på sociale platforme.
Ellen Imellem YouTube

DR's nye program kører på YouTube. I første afsnit interviewes astrofysiker Anja C. Andersen, men hun ved ikke, at det i virkeligheden er en fladjordsteoretiker, der sidder i et baglokale og igennem en øresnegl fortæller journalisten, hvilke spørgsmål og konspirationsteoretiske påstande der skal tales om.

DR's nye program kører på YouTube. I første afsnit interviewes astrofysiker Anja C. Andersen, men hun ved ikke, at det i virkeligheden er en fladjordsteoretiker, der sidder i et baglokale og igennem en øresnegl fortæller journalisten, hvilke spørgsmål og konspirationsteoretiske påstande der skal tales om.

For et halvt år siden lukkede Danmarks største public service-medie sin videnskabsredaktion. DR Viden blev nedlagt. I stedet prioriterer DR andet indhold, såsom det nye program Ellen Imellem.

Genren er underholdning forklædt som journalistik. I programmet, der netop har haft premiere på P3, gør DR sit bedste for at undergrave troværdigheden af forskning og evidensbaseret viden. Det præsenteres således på den sociale platform YouTube:

»I 'Ellen Imellem' lader vi kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker, der har en anden verdensopfattelse. Uden filter får forskellige gæster lov til at stille præcis de spørgsmål, de har lyst til, når de dikterer Ellen, en poleret DR-journalist, gennem en øresnegl.«

En anerkendt forsker som professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har altså i DR’s optik bare en anden verdensopfattelse end en talsmand for bevægelsen af flat-earthere. Han mener, Jorden er flad. I hendes verdens opfattelse er Jorden ikke flad. Og sådan kan man jo være uenige.

En repræsentant for forskningsverdenen, hvis afsæt er evidensbaseret viden, sidestilles med en flok rablende konspirationsteoretikere. Som DR tilsyneladende synes, er underrepræsenterede i den offentlige debat.

Leder

Denne artikel er en lederartikel, og den er et udtryk for Videnskab.dk's holdning.

Lederen er skrevet af chefredaktør Vibeke Hjortlund.

Tilsvarende stilles professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard i et senere program over for en kreationist. Århundreders akkumulerede forskningsbaserede viden om menneskets udvikling sidestilles med religiøse holdninger hos formørkede fundamentalister. Bare to forskellige verdensopfattelser ifølge DR, der ikke tøver med at låne kreationisten autoritet.

Falsk balance

Indenfor journalistik findes et begreb, der hedder ’falsk balance’. Det bruges om situationer, hvor en journalist kommer galt af sted i sine bestræbelser på at leve op til det gode og sunde journalistiske princip om, at alle parter i en sag skal høres, så man kan sikre en objektiv dækning.

Når det princip overføres til videnskabsområdet, kan det gå grueligt galt. Det er eksempelvis hyppigt sket i mediernes dækning af klimakrisen, hvor klimaskeptikere alt for længe fik lige taletid med repræsentanterne for den evidensbaserede viden, der er opbygget gennem mange år.

Resultatet er, at befolkningen vildledes, og der sås tvivl om forskningens troværdighed.

Et andet eksempel sås under corona-krisen, hvor DR med vanlig sans for underholdning gav influenceren Saszeline Sørensen, der var sprunget ud som antivaxxer og mundbinds-modstander, taletid som sundhedsdebattør i programmet Shitstorm og deres nyhedsdækning i forbindelse hermed.

En underrepræsenteret holdning fik således af DR en stemme i corona-debatten – som modvægt til folk med et andet verdensbillede. Vel sådan nogle som professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet eller Jens Lundgren fra Københavns Universitet.

Ikke al viden er lige solid

Viden akkumuleres gennem forskning. Evidens opbygges over tid. Vi når aldrig helt i mål, kan hele tiden blive klogere, men der opstår konsensus om, hvilken viden vi kan have tillid til.

Eksempelvis at Jorden er rund.

De fleste borgere i dette land vil nok kunne gennemskue, at Jorden ikke er flad. Især de unge, der generelt er skarpe på kildekritik og ikke så ofte går i gyngen som de gamle, når der spredes vrøvl, vås og decideret misinformation på sociale platforme - eller for den sags skyld gennem de traditionelle medier.

Derfor kan DR forsøge at forsvare sig med, at Ellen Imellem jo bare er underholdning, og der jo ikke er nogen, der vil købe flat-eartherens argumenter. De kan måske endda forsøge at sige, at det bare er en måde at få unge til at interessere sig for naturvidenskab eller engagere sig i vigtige problemstillinger i samfundet.

Det holder bare ikke.

Der er forskel på viden og holdninger

DR forsømmer at gøre klart, at der er forskel på etableret viden og vanvid. Og allerværst – DR gør ikke klart, at der er forskel på viden og holdninger.

Forskningens troværdighed undergraves, når forskere fremstilles som nogen, der bare har en anden verdensopfattelse, altså nogle andre holdninger. Frem for som repræsentanter for den bedste viden, vi har lige nu, med den tillidsskabende autoritet det indebærer.

Der er fanden til forskel på, om man udtaler sig på baggrund af evidensbaseret viden, eller om man bare synes noget, eller for den sags skyld mener at vide noget.

Det er derfor, det er så vigtigt, at forskerne kommer på banen og gør sig gældende i samfundsdebatten. Derfor, universitetsloven blev ændret i 2003, så de ligefrem fik en forpligtelse til at dele deres viden.

En hjælpende hånd

På Videnskab.dk savner vi de gode, spændende, kritiske, relevante videnskabshistorier, som DR Viden var leveringsdygtige i.

Hvis nogle af DR's andre journalister skulle få lov til ind imellem at dække forskning og videnskab, men ikke har så meget erfaring med det, kan de måske få gavn af vores Guide til god videnskabsjournalistik.

Den er baseret på vores egne erfaringer og alle de brølere, vi selv har begået gennem årene, og kan hentes kvit og frit.

Nu reducerer DR så evidensbaseret viden til noget, der bare er et andet verdensbillede end det, konspirationsteorikere har. Forskere sidestilles med mørkemænd og ekstreme aktivister.

I processen gør DR ovenikøbet forskere til grin i et underholdningsprogram, der stinker langt væk af tvivlsom etik og dårlig dømmekraft. Det gør det næppe lettere for medierne at få forskerne til at stille op, næste gang de har brug for en kommentar eller optræden.

Så må man spørge sig selv, hvad der er sket med det, der engang var et fyrtårn for public service.

Det er svært at sige, om det havde gjort en forskel, hvis DR fortsat havde haft en videnskabsredaktion. Så de kompetente videnskabsjournalister i det nu lukkede DR Viden kunne have vejledt deres knap så oplyste kolleger i underholdningsdepartementet eller bare have fremstået som en modvægt. 

Men udadtil forstærker det blot billedet af et DR i forfald og fald, at et Ellen Imellem prioriteres, mens videnskabsjournalistikken afskaffes.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk