DR måler seeres følelser med elektroder
Følelser betyder alt, hvis DR’s dramaserier skal fange folk, så de ikke zapper videre.
DR følelser TV-serier

Thomas Bo Larsen spiller politibetjenten Mads Justesen i dramaserien Bedrag. Her er han i et følsomt øjeblik med sin datter i serien. (Foto: Lars Reinholdt/DR)

Thomas Bo Larsen spiller politibetjenten Mads Justesen i dramaserien Bedrag. Her er han i et følsomt øjeblik med sin datter i serien. (Foto: Lars Reinholdt/DR)

I en tid, hvor dansk TV er i hård konkurrence med Netflix, HBO, sociale medier og computerspil, har Danmarks Radio opnået international succes med den ene TV-dramaserie efter den anden.

Nu afslører forskere en af DR's hemmeligheder:

Før store dramaserier som Borgen, Forbrydelsen, Bedrag eller Herrens Veje ruller over skærmen søndag aften, tester DR videnskabeligt, hvordan de første afsnit påvirker seere følelsesmæssigt.

»Det hele handler om følelser. Seerne skal få et følelsesmæssigt kick, ellers begynder de at kede sig, og så zapper de videre eller åbner deres Facebook-app,« siger Andreas Lindegaard Gregersen, der er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Elektroder måler følelser live

I forsøg, der blev offentliggjort for nyligt, har Andreas Lindegaard Gregersen og forskere fra DR brugt elektroder til at måle, hvor meget en gruppe testpersoner reagerede emotionelt på at se TV-serien Bedrag, før den blev sendt på DR i 2016.  

»I stedet for bare at spørge seere, som har set et program, hvad de synes om det, og hvordan det påvirkede dem, ville vi lave noget, hvor vi kunne måle deres emotioner, mens de så et afsnit,« siger Andreas Lindegaard Gregersen.

»Vi valgte at bruge elektroder, fordi det er en billig, nem metode, og noget, DR allerede var i gang med at eksperimentere med,« fortsætter lektoren, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med DR Medieforskning.

DR's dramaserie Bedrag (Follow the Money) er blevet vist i en række lande blandt andet England, Finland og Holland. Her er BBC's trailer. (Video: BBC)

Nervesystemet blev vækket

I forsøget fik 31 voksne mænd og kvinder elektroder på 2 fingre, mens de så første episode af Bedrag.

På den måde kunne forskerne måle, hvor meget testpersonerne svedte i håndfladerne, mens dramaet fra finansverdenen udfoldede sig på skærmen.

Sved i håndfladerne afslører, om nervesystemet er i beredskab, for eksempel fordi man er vred, har det sjovt, bliver forskrækket eller føler stærk empati.

Forskernes analyser, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Poetics, viste, at testpersonernes nervesystem vågnede mere og mere op, mens de så episoden.

»Testpersonernes arousal (ophidselse; red.) var rimelig stabil og opadgående. Det gik stille og roligt op ad bakken, med nogle peaks undervejs. Det giver et hint om, at folk blev mere og mere emotionelt engagerede i fortællingen, efterhånden som den skred fremad,« siger Andreas Lindegaard Gregersen.

I starten skal der være et peak

Det er ikke første gang, DR bruger elektroder og andre metoder til at måle, hvordan en dramaserie påvirker folk følelsesmæssigt, fortæller ph.d. Lene Heiselberg, der er medforfatter på artiklen og seniorforsker i DR.  

Eye tracking

DR's medieforskere bruger eye tracking til at holde øje med, at testpersonerne kigger på skærmen, mens de får målt deres svedproduktion med elektroder. 

Kigger de ikke på skærmen, har de følelsesmæssige udsving næppe noget at gøre med det visuelle, der foregår i serien.

Målingerne giver forskerne en fornemmelse af, om der i en episode er 'døde' perioder, såkaldte flatlines, hvor seerne ikke bliver emotionelt påvirket.

Forskning viser, at seerne helst skal være emotionelt engagerede i en serie allerede fra starten, hvis de skal blive hængende.

»Hvis målingerne viser, at der er en flatline i starten af en dramaserie, er det problematisk. Så anbefaler vi producenten og lederne i fiktionsafdelingen, at der bliver lavet ændringer i afsnittet, før det bliver sendt, så der kommer til at ske mere i starten,« siger Lene Heiselberg.   

I slutningen skal der også helst være et emotionelt peak.

»For så er der en større chance for, at seerne vender tilbage for at se næste afsnit,« siger Lene Heiselberg.

Serier skal også sætte tanker i gang

Sideløbende med de fysiologiske målinger laver DR-forskerne interviews med et par hundrede danskere, som har meldt sig til at se de første afsnit af en TV-serie, før den kommer på skærmen hjemme i danskernes stuer.  

Panelets kommentarer og målingsresultaterne kan medføre, at forskerne anbefaler, at producenterne ændrer noget i serien, for eksempel i musik eller replikker.

»Vi spørger også seer-panelet om, hvilke tanker serien sætter i gang, om der er for mange floskler og den slags,« siger Lene Heiselberg og tilføjer:

»For DR er ikke kun interesserede i, at seerne engagerer sig følelsesmæssigt, de skal også være kognitiv engagerede. I de store dramaserier skal der helst være et ekstra lag, som gør, at man som borger begynder at reflektere over sig selv og samfundet,« siger Lene Heiselberg.  

Der var for meget sex i Herrens Veje

Filmproducent Camilla Hammerich står bag en række af DR’s store dramasatsninger, blandt andet Borgen, Sommer og Herrens Veje.

Hun er vant til at skulle ændre små ting i de første afsnit af en TV-serie, efter at testpersoner har anmeldt dem.

I Herrens Veje, som lige nu bliver sendt på DR, var der oprindeligt for meget sex, syntes seerpanelet.

»Der er en del sexscener, for vi ville gerne have det fysiske liv med i serien, så den ikke blev alt for bornert. Men seer-panelet syntes, det var voldsomt, så sexscenerne skar vi lidt ned på,« siger Camilla Hammerich.

Produceren er glad for, at DR tester TV-serier med videnskabelige metoder, før de bliver sendt ud i danskernes stuer. Hendes arbejde blev for første gang testet med elektroder, da hun lavede Herrens Veje.

»Jeg synes, det var spændende. Testmetoderne er gode værktøjer, som giver os nogle clues om, hvad man kan gøre bedre,« siger Camilla Hammerich.

tv-serier dr skin conductance seeranalyser dramaserier bedrag borgen herrens veje

Skuespilleren Morten Hee Andersen, som i Herrens Veje spiller den unge præst August Krogh. (Foto: Tine Harden/DR)

En grundigere analyse ville pynte

Jakob Isak Nielsen fra Aarhus Universitets Afdeling for Medievidenskab og Journalistik forsker i dansk TV-drama. Han har ikke været involveret i den nye undersøgelse, men læst den videnskabelige artikel.

Umiddelbart synes han, at forskerne har lavet et fint studie, men han er også lidt skeptisk.

»Skal man være kritisk, kan man sige, at de går meget omstændigt til værks for at påvise noget, der er relativt indlysende. En TV-serie er jo bygget op om dramaturgiske principper og modeller, så det er ikke overraskende, at der er stor variation i seernes følelsesmæssige udslag, eller at der over et afsnit som helhed er en stigende arousal,« siger Jakob Isak Nielsen.  

DR bør bruge mere forskning

Det er dog en god idé at kombinere skin conductance-målinger, som man i fagsprog kalder den metode, forskerne har brugt, med kvalitative seer-interviews, som de også har gjort, siger Jakov Isak Nielsen.

For mens elektrodemålinger giver et billede af, hvor i et afsnit seerne har følelsesmæssige udsving, giver de kvalitative interview et indtryk af, hvilke følelser forskellige scener vækker i folk, samt om der er sammenhæng mellem de målte følelsesmæssige udsving og den oplevelse, seerne siger, at de har. 

Men hvis de videnskabelige metoder for alvor skal kunne rykke noget ved kvaliteten af en TV-serie, mener Jakob Isak Nielsen, at DR bør bruge dem endnu mere, end de hidtil har gjort. 

»I den videnskabelige artikel skriver forskerne, at det er relativt små justeringer, de ender med at lave i Bedrag. Det kan være fordi, at alt var fint, men det indikerer også, at man inddrager DRs Medieforskning på en ret afmålt måde. Jeg kunne godt tænke mig, at forskningen blev endnu stærkere forankret i udviklingen af TV-serier. Man kunne for eksempel inddrage den allerede fra starten, når man udvikler en tv-serie,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.