Dokumentation: Toget ændrede verden
For 200 år siden revolutionerede jernbanen folks liv. Pludselig kunne mennesket rejse langt på ingen tid. Ny bog fortæller om revolutionen via flotte, historiske malerier.

I midten af 1800-tallet var toget en ny opfindelse. Rige som fattige var meget fascinerede af de spændende muligheder for at rejse hurtigt, som de gigantiske maskiner bragte med sig. Men folk blev også bange for de buldrende tog, der forbandt landsbyer med større byer og ændrede verden omkring dem. (Maleri: Rain, Steam, and Speed – The Great Western Railway, J. M. W. Turner (1844))

På en sommerdag i 1847 buldrede et stort, sort damplokomotiv ind på perronen ved Roskilde. En enorm folkemængde havde længe stået og ventet på det. Nu kunne de endelig med egne øjne betragte det både fascinerende og skræmmende syn: Danmarks første tog.

Hurtigt fik landet flere tog, og snart skulle forfattere skrive digte og noveller om, hvordan det var at rejse i de enorme og hurtige maskiner. Heller ikke kunstmalerne kunne holde sig fra det nye teknologiske vidunder, som alle var enige om ville ændre verden.

I deres billeder viste de, hvordan togene bruste igennem danskernes hverdag.

»Jernbanen blev hurtigt et symbol på teknologiens forandrende kraft. Ved at se nærmere på jernbanemalerierne i de sidste 200 år, har vi fundet et fokus for at fortælle historien om teknologiens udvikling, og hvordan den har påvirket vores verden,« fortæller videnskabshistoriker Henry Nielsen, som netop har skrevet en bog om malerier med jernbaner og tog.

Ny bog: toget ændrede den vestlige verden

Fakta

Malerierne i bogen er alle blevet malet af berømte billedkunstnere med fingeren på pulsen. Derfor følger jernbanemalerierne også de kunstneriske trends, der har været igennem de sidste 200 år.

Fra romantiske billeder med store landskaber i USA, over impressionistiske billeder af Monet, til helt nye malerier, der blander forskellige genre.

»Det særlige er, at malerne bliver ved med at male tog. Deres malerier viser, hvordan teknologien har forandret verden - helt fra 1830erne til i dag. De fleste andre teknologier har deres tid, men toget bliver ved med at fascinere malerne.«

Bogen ’Frygt og fascination – Danske og udenlandske jernbanemalerier fra 1840 til i dag’ fortæller den fascinerede historie om, hvordan teknologien ændrede den vestlige verden fuldstændig.

En historie, som lektor emeritus Henry Nielsen fra Aarhus Universitet og kunsthistoriker Dorte Fogh, lektor ved Silkeborg Gymnasium, har valgt at fortælle ved hjælp af malerier, som beskriver livet omkring jernbaner.

Vores forfædre så jernbanen ændre deres liv

Henry Nielsen fortæller, at de tidligere generationer havde meget forskellige forhold til jernbanen – alt efter det tidspunkt, de levede på. Det viser jernbanemalerierne tydeligt.

  • Fra 1830 til 1910erne var der en voldsom fascination af teknologi – og særligt jernbanerne, der pludselig pløjede igennem landskabet. Men folk var også lidt bange for teknologien, fordi den ændrede alt omkring dem.
     
  • I 1920’erne og 1930’erne havde folk ’vænnet’ sig til togene, og de blev en helt naturlig del af hverdagen. Billedkunstnerne begyndte derfor at se jernbanerne og togene som en spændende kulisse omkring menneskers liv. Toge og sporvogne gjorde det let at komme rundt. Det skabte grundlaget for det hurtige, moderne samfund, som vi har i dag.

Togene er slanger i ’Paradis’

Da USA var et ungt nybyggerland, var ’fremskridt’ et ord på alles læber. John Gasts maleri ’American Progress’ fra 1872 viser, hvordan nybyggerne bringer fremskridtet til USA. Telegraf-pæle – og ikke mindst tog – vinder indpas, så indianere og dyr må flygte i fremskridtets navn. Kvinden Columbia personificerer USA i maleriet og fører med en skolebog under armen nybyggerne frem mod nyt land. I dag vil mange sikkert tro, at maleren John Gast kritiserede fremskridtet med sit maleri. I virkeligheden skal det forstås meget positivt.

Nogen af de allerførste jernbanemalerier stammer fra Det Vilde Vestens USA. På dem kører de sorte damplokomotiver med vogne igennem idylliske, majestætiske skove, bjerge og sletter.

Malerierne blev malet i 1800-tallet. Dengang USA var et ungt nybyggerland, og ’fremskridt’ var det helt store buzzword.

»Man gik ind for progressivitet. Det nye var nærmest pr definition godt. Og efterhånden blev toget til ikon på selve fremskridtet,« fortæller Henry Nielsen.

Faktisk var toget så populært, at kunstmalerne havde svært ved at male de mørke sider af teknologiens succeshistorie. Det var simpelthen enormt politisk ukorrekt at vise, hvordan naturen forsvandt de steder, hvor teknologien kom brusende frem på skinner.

Fakta

Henry Nielsen og Dorte Fogh har fået bogens jernbanemalerier til at fortælle historier ved at analysere dem i både en kunsthistorisk, videnskabshistorisk og teknologihistorisk sammenhæng.

»Vi har selvfølgelig læst, hvad andre har skrevet, og stykket vores opfattelse sammen efter det. Sådan som man altid gør i videnskaben,« siger Henry Nielsen.

Men nogle malere fandt en udvej: De malede tog som lange, bugtende slanger i landskabet. På den måde kom togene til at lede tankerne hen på den slange, der i Biblen ødelagde idyllen i Paradis, da den fristede Eva med en frugt.

»Togene snor sig som en slange igennem landskabet. Det minder om, at landskabet kunne have været mere idyllisk, hvis ikke teknologien havde været der,« fortæller Henry Nielsen.

Togene delte danske byer

Jernbanen forandrede ikke bare de store, åbne vidder i USA. Også i Danmarkforandrede jernbanen livet for folk. Den historie bliver fortalt i to malerier fra 1884 og 1914. Begge er malet af den berømte, danske maler, L. A. Ring.

»Malerierne viser, hvad der skete i et lille landsbysamfund i den periode. Jernbanen ændrede radikalt både landskabet og måden at leve på – på bare 30 år. Det er ikke malerier, der skal udtrykke en vrede – snarere en resignation,« siger Henry Nielsen.

L.A. Ring, Banevogteren (1884).

I maleriet ’Banevogteren’ fra 1884 kan man se, at det gamle landsbysamfund er blevet delt – splittet ad – fordi jernbanen har pløjet sig gennem byen.

En banevogter står med slappe, sænkede skuldre ved sporet i den delte landsby. Han er ansat til at sørge for, at ingen kommer til skade, når fremskridtet kommer brusende igennem byen i form af toget.

»Selvom han faktisk arbejder ved jernbanen, er han helt tydeligt blevet overhalet af udviklingen. Det lille landsbysamfund med de før så tætte relationer er blevet forandret af teknologien,« fortæller Henry Nielsen.

Var jernbanen overhovedet god?

På L.A. Rings maleri ’Når toget ventes’ fra 1914 får man en fornemmelse af den forandring, et lille dansk bysamfund,har gennemgået på 30 år. Nu er det, der tidligere var en landsby, blevet til en stationsby. Den er endnu mere delt, togsporene fylder endnu mere, og der er ikke engang en synlig banevogter til at passe på folk. Nu er der bomme.

L.A. Ring, Når toget ventes (1914).

En mand står med sin cykel og ser ud, som om han befinder sig i fremmede omgivelser. Det ser ud, som om han tænker på, om jernbanen og fremskridtet nu også kun har været af det gode.

»Jernbanen er kommet til at fylde mere. Teknikken er blevet et meget større, komplekst system. Den har haft gennemgribende konsekvenser for det lille samfund,« siger Henry Nielsen.

I dag fortæller togene historier om oplevelser og eventyr

I dag er jernbaner en helt naturlig del af bybilledet. Men de er stadig interessante for billedkunstnere. I dag fortæller jernbanemalerierne historier om rejser, opbrud, udlængsel og forandring i hverdagen.

Verden har altså ændret sig med og omkring togene. Og malerne har beskrevet hele udviklingen.

»Vi hævder naturligvis ikke, at vi med bogen har fortalt alt om teknologiens udvikling. Men vi synes, at vi har bidraget til fortællingen om, hvad den teknologiske udvikling har betydet i samfundet igennem snart 200 år. Ved at fokusere på malerier med et bestemt teknologisk motiv – jernbanemalerier – har vi forhåbentlig givet læserne mulighed for at erkende den udvikling, der er sket,« siger Henry Nielsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker