DNA afslører: Oldtidens grønlændere fangede den store grønlandshval
Det viser studie, der for første gang undersøger DNA frem for knogler. Og det gør os klogere på, hvordan oldtidens grønlændere overlevede.

»Den ældste mødding er Qeqertassussuk, som er 4.400 år gammel. Den er fra palæo-inuit-kulturen,« forklarer Frederik Seersholm. (Foto: Michael Bunce)

»Den ældste mødding er Qeqertassussuk, som er 4.400 år gammel. Den er fra palæo-inuit-kulturen,« forklarer Frederik Seersholm. (Foto: Michael Bunce)

Hvordan overlevede de første mennesker i Grønland de barske forhold i Arktis tusinder af år før opfindelsen af jagtgeværet? 

Det er et spørgsmål, der har undret arkæologer siden de første udgravninger af dyreknogler i gamle grønlandske affaldsdynger - eller ‘køkkenmøddinger’, som er det arkæologiske begreb for affaldsbunker fra fortiden. 

Det er meget almindeligt at undersøge køkkenmøddinger. I udgravningerne fra  oldtidens Grønland finder arkæologer ofte knogler fra sæler og rensdyr. Ikke fra fisk og hvaler. Men hvorfor ikke?

Forskere fra Københavns Universitet stillede spørgsmålene: Hvad hvis vi bruger en anden metode? Hvad hvis vi bruger DNA frem for at kigge på knogler?

I et nyt studie, der er blevet publiceret i Nature Human Behaviour, har de været i stand til at identificere 42 forskellige arter, herunder ni fiskearter og fem hvalarter, ved at analysere DNA fra bittesmå knoglefragmenter. 

Det er spændende, mener Kenneth Richie, der er zooarkæolog ved afdelingen for konservering og naturvidenskab på Moesgaard Museum ved Aarhus.

»Jeg er glad for, du gjorde mig opmærksom på det, så jeg kunne læse om det,« siger han til Videnskab.dk, som har bedt ham om at se på studiet.

»Vi lærer meget mere om de dyr, der var til stede, fordi man med DNA kan se meget mere. Så jeg synes, det er virkelig interessant,« tilføjer Kenneth Richie.

Grønlandshval og småfisk

Forskerne har i samarbejde med Illisimatusarfik, Grønlands Universitet i Nuuk, brugt gammelt DNA fra køkkenmøddinger til at beskrive de arter, der blev jaget i det forhistoriske Grønland.

De har analyseret DNA fra knoglefragmenter, som det endnu ikke har været muligt at identificere, fra 12 arkæologiske køkkenmøddinger på tværs af Grønland, der dækker palæo-inuit-, nordbo- og neo-inuitkulturen. 

»Alle knoglerne er på Zoologisk Museum i København. Og én af fordelene ved at kigge på knoglefragmenter er, at de allerede er udgravet, så vi kan tage prøver fra dem,« fortæller Frederik Seersholm og tilføjer:

»Med det begrænsede antal ressourcer, der er til rådighed i Grønland, må vi antage, at de første grønlændere jagede og spiste hvert eneste dyr, der kunne fanges, for at overleve. Men vi finder sjældent hele, velbevarede knogler fra hvaler og fisk,« siger Frederik Seersholm.

Men ved at analysere DNA fra bittesmå knoglefragmenter var Frederik Seersholm i samarbejde med sine kolleger i stand til at identificere  de 42 forskellige arter. 

Forskerne fremhæver selv, at det mest overraskende fund i studiet var grønlandshvalen (Balaena mysticetus), som de finder i 8 ud af 12 af de udgravninger, de har kigget i.

»Grønlandshvalen er én af de største hvaler i farvandet omkring Grønland, og jagten på den må have krævet et godt samarbejde blandt mange mennesker,« siger Frederik Seersholm, postdoc på Globe Institute på Københavns Universitet.

Når en hval blev dræbt, er det meget usandsynligt, at hele dyret blev bragt tilbage til bygden. I stedet blev dyret slagtet tæt på jagtmarkerne, og kun kød og spæk blev bragt tilbage til bebyggelsen. Og det er derfor, hele hvalknogler er så sjældne i køkkenmøddinger.

Og det giver god mening, at forskerne finder grønlandshvalen, mener Kenneth Richie.

»Den er meget egnet til at blivet fanget, for den er ikke så svær at jage. Den synker nemlig ikke, når man dræber den,« forklarer han.

Han finder det også interessant, at forskerne finder frem til, at oldtidens grønlændere fangede småfisk. Blandt dem lodder, der blev identificeret som den mest almindelige fisk i forsamlingen.

»Det vidste vi ikke. Vi har altid kigget på torsk og laks og den slags, men nu finder vi ud af, at de også fangede de små fisk,« fortæller han og tilføjer:

»De små fisk blev ikke taget med spyd eller krog, sandsynligvis med garn, og de er meget egnede til tørring eller rygning for at bevare dem til senere brug.«

Rensdyr

Men det var ikke det eneste interessante fund.

Forskerholdet analyserede DNA fra omkring 2.500 knoglefragmenter og sekventerede korte genetiske signaturer for at identificere forskellige arter.

En af fordelene ved at bruge genetik til at undersøge fortidens arter er evnen til at sammenligne den genetiske mangfoldighed inden for en art. Og på den måde fandt forskerne frem til, at en type rensdyr (Rangifer tarandus), der levede i Grønland for mere end 3.000 år siden, var meget mindre end de rensdyr, der i dag lever i Grønland. 

»Det er meget spændende, synes vi. Vi tror, der er tale om en uddød rensdyrart, som blev udkonkurreret af de moderne rensdyr i Grønland, der er meget større,« siger Frederik Seersholm og tilføjer:

»De her rensdyr må have koloniseret Grønland for 10.000 år siden, lige efter istiden. Og som det blev varmere, rykkede større rensdyr ind, og til sidst blev de erstattet af den moderne version af rensdyr,« forklarer Frederik Seersholm.

Også Kenneth Richie finder det fund interessant.

»Det er bestemt noget nyt, det har vi ikke vidst før. Og kun med DNA man kan se den slags,« siger han. 

Thulefolket

 

Thule-folket er forfædre til nutidens grønlændere og kom til landet fra Alaska omkring år 1200. På denne tid levede to andre kulturer, sen dorset-folket og nordboerne, i landet.

Fra Thule-området fortsatte vandringen rundt om Grønland. Rejsen mod øst var mulig på grund af de effektive transportmidler; umiaq, hundeslæde og kajak.

Kilde:  Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

Undervurderer fortiden

Ifølge Frederik Seersholm er studiet interessant, fordi vi ofte undervurderer fortidens befolkninger og tænker, at de bare havde stenværktøj og ikke kunne særlig meget.

»Men graver vi dybere, er det jo fascinerende, at de kunne nedlægge så stor en hval som grønlandshvalen. Så vi har fundet ud af, at de var mere sofistikerede, end vi troede,« siger Frederik Seersholm.

Det er Kenneth Richie enig i. 

»Studiet gør os klogere på, hvordan folk tilpasser sig landskabet og miljøet, og at dem, som kom senere, Thule-folket, var i stand til at fange alle mulige slags dyr - og det gav dem en fordel,« siger han og tilføjer: 

»Vi har kigget på knogler i 200 år for at se, hvordan folk har haft det i fortiden, men med DNA kommer vi videre. Det udvider vores forståelse.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk