Diktaturforsker: Vi bør ikke tale om Rusland, som om det er et land som Norge
Ruslands ageren handler ikke om landets interesser. Det handler om diktatoren Putins interesser, pointerer professor.
Ukraine Rusland Putin diktator cyberangreb krig international lov ret lovgivning

»Det er Putin og hans interesser, der kan være afgørende for, om der er fred, eller om der er krig,« siger norsk forsker og diktatur-ekspert. (Foto: Unsplash/Nikita Karimov)

»Det er Putin og hans interesser, der kan være afgørende for, om der er fred, eller om der er krig,« siger norsk forsker og diktatur-ekspert. (Foto: Unsplash/Nikita Karimov)

Carl Henrik Knutsen er politolog og professor i diktaturer og demokratier.

I flere år har han været en del af ledelsen af ​​det store internationale forskningsprojekt Varieties of Democracy. Her samarbejder 3.000 forskere om at kode enorme mængder information om demokrati og diktatur i verden.

Det betyder, at vi i dag bedre kan forstå både diktatorer og deres diktaturer.

Det handler om Putins egne interesser

I et vestligt land som Norge er det let at se, hvad der er i et lands interesse. Vi taler om, hvad der er i Norges interesse, og hvad der er i Ruslands interesse.

»Det er rigtigt, når det handler om Norge,« siger Carl Henrik Knutsen, der er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Oslo Universitet, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Men i et land som Rusland handler det ofte ikke så meget om landets interesser, men lige så meget om lederens egne interesser. Altså diktatoren Vladimir Putins egne interesser.«

»Det er Putin og hans interesser, der kan være afgørende for, om der er fred, eller om der er krig.«

Diktaturer oplever oftere kriser

Da Erna Solbergs konservative Høyre-regering i Norge blev erstattet af Jonas Gahr Støres Arbeiderparti-regering i 2021, fortsatte livet mere eller mindre som før i Norge. Sådan er det i de fleste andre demokratiske lande.

»Men hvis en diktator bliver erstattet af en anden diktator, vil der ofte ske store forandringer i landet,« siger Carl Henrik Knutsen.

Det øger risikoen for kriser og store økonomiske udsving i diktaturer end i demokratier. Forskere har nu historiske tal, der viser netop dette.

»Når den demokratiske kontrol af lederen eller lederne mangler, kan de, der leder landet, finde på langt mere mærkelige ting, end Erna Solberg eller Jonas Gahr Støre kan.«

Carl Henrik Knutsen har selv forsket i sammenhængen mellem diktatur og høje skyskrabere. Disse diktator-skyskrabere er ofte imponerende at se på. Men ofte står de tomme, efter de er færdige, som det er tilfældet med de nye skyskrabere i Moskva.

Ukraine Rusland Putin diktator cyberangreb krig international lov ret lovgivning

Diktatorer kan godt lide at have noget , som er det største i verden af sin slags. Konkurrencen om verdens højeste flagstang er blevet en diktator-specialitet. Med denne 133 meter høje flagstang må diktatoren i Turkmenistan indtil videre se sig slået af sine kolleger i Saudi-Arabien (170 meter), Tadsjikistan (165 meter), Aserbajdsjan (162 meter) og Nordkorea (160 meter). (Foto: Bjørn Christian Tørrissen/CC BY SA 4.0)

Kan Putin fjernes?

Mere alvorligt end høje skyskrabere er det, når diktatorer beslutter sig for at gå i krig.

»I Norge vil en statsminister nok blive stemt ud, hvis han går i krig, og folket ikke støtter ham. I et diktatur som Rusland bliver lederen ikke stillet til ansvar på samme måde,« siger Carl Henrik Knutsen.

Han frygter, at der i dagens Rusland er få, der kan stoppe Vladimir Putin.

»Hvis Putin tog fejl med hensyn til Ukraine, og denne invasion kommer fuldstændig ud af kontrol for ham, så kan der ske noget.«

»Men nu får vi se,« siger professoren.

Ukraine Rusland Putin diktator misinformation fakes videoer billeder TikTok Facebook Twitter cyberangreb krig international lov ret lovgivning

I de seneste dage har Ruslands præsident holdt møder ved opsigtsvækkende lange borde, som her, da han for et par dage siden mødte den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. (Billede fra russisk tv/screenshot fra Twitter)

Arrangerer valg til at dekorere facaden

Ifølge Carl Henrik Knutsen og hans forskerkollegers indeks, der sammenligner diktaturer og demokratier, har Putins Rusland længe kvalificeret sig som et diktatur.

»Rusland er ikke helt som Saudi-Arabien eller Nordkorea. I Rusland bliver der afholdt der valg, og der er institutioner, der tilsyneladende minder om dem, vi kan finde i demokratier.«

Økonomiske kriser er farlige for diktatorer
  • Forskere har nu samlet en masse viden om demokratier og diktaturer. En klar konstatering er, at økonomiske kriser er farlige for alle slags regimer, uanset om de er demokratiske eller diktatoriske. Men økonomiske kriser er ekstra farlige for diktaturer, ser forskere.
  • Demokratier, som også er rige lande, har vist sig at være næsten ekstremt modstandsdygtige over for kriser, finder forskerne. De tror, ​​det kan have noget at gøre med, at demokratier også kan tilpasse sig og er omstillingsparate. I et demokrati er det også meget nemmere at skaffe sig af med en dårlig leder gennem valg.
  • Nogle diktaturer oplever høj økonomisk vækst, som Kina i de seneste år. Ikke desto mindre viser forskernes data, at økonomisk tilbagegang rammer autoritære regimer i langt højere grad end demokratier.

Kilde: Knutsen et al. 2019

Men det er for det meste bare en facade, påpeger Carl Henrik Knutsen, og de fleste diktaturer holder fast i sådanne facader.

»Selvom der afholdes valg i Rusland, og selvom der tilsyneladende foregår en slags valgkamp, ​​så sker der så meget valgfusk og undertrykkelse, at ingen spekulerer på, om Putin vil beholde magten.«

Forskellige former for diktaturer

Diktaturer kommer i forskellige former.

»Et diktatur kan være alt fra autoritære monarkier, som vi ser en del af i Mellemøsten, til mere partibaserede diktaturer, som Kina havde i mange år.«

»Rusland har nu bevæget sig meget langt i retning af det, vi forskere kalder et personalistisk diktatur.

Der er tale om et diktatur, hvor en enkelt person sidder på toppen med meget eller med ubegrænset magt, forklarer diktaturforskeren.

Carl Henrik Knutsen peger på Kina som en interessant parallel.

»I de senere år har Kina bevæget sig længere væk fra at være et partidiktatur.«

»I dag er det nok i mindre grad ledelsen i Kommunistpartiet, der styrer landet. I stedet er Kina også på vej til at blive et personalistisk diktatur, hvor diktator Xi Jinping sikrer sig mere og mere magt.«

Personalistiske diktaturer

I personalistiske diktaturer støder lederen på toppen på få begrænsninger.

»Institutioner og forskellige regler for, hvordan samfundet skal styres, spiller en mindre rolle i lande som dette. Det er enten lederen alene eller lederen sammen med en lille gruppe mænd omkring sig, der træffer alle de vigtige beslutninger.«

Rusland har bevæget sig meget langt i retning af at blive sådan et diktatur, mener Carl Henrik Knutsen.

Nu er det enten Putin alene eller Putin sammen med en lille gruppe mænd, der træffer de vigtigste beslutninger. Det kan også have været tilfældet med beslutningen om at gå i krig mod nabolandet Ukraine.

Den russiske palamentariske forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner i Statsdumaen mødes stadig, men det er kun for at velsigne, hvad diktatoren har besluttet - også selvom han har besluttet sig for at gøre noget så ekstremt som at gå i krig mod nabolandet Ukraine.

Diktatorer lærer af hinanden
  • Endnu en opdagelse, Carl Henrik Knutsen og hans forskerkolleger har gjort, handler om, hvordan diktatorer lærer diktatur af hinanden.
  • På samme måde lærer demokratier om demokrati af hinanden.
  • Forskerne ser, at diktatorer især lærer af diktatorer i nabolandene. På den måde kan Putin for eksempel påvirke nabolandenes ledere til at bevæge sig i en stadig mindre demokratisk retning.

Er demokratiet i tilbagegang?

Forskning i demokrati og diktatur er et felt, hvor forskere kan give os mere sikre svar, end de kunne for bare 10 år siden.

Forskere ser nu tydeligt, at både demokrati og diktatur er noget, der går i bølger.

»Det har vi meget belæg for at kunne slå fast,« siger Carl Henrik Knutsen til forskning.no.

Historisk set har der været tre store demokratibølger i de seneste 200 år. Den sidste periode, hvor demokratiet voksede meget, var fra midten af ​​1970'erne til midten af ​​1990'erne.

Et foreløbigt højdepunkt for demokrati i verden blev sandsynligvis nået for 10 år siden i år 2012.

Demokrati i verden er faldet

Herefter er niveauet af demokrati i verden faldet.

I store lande som Kina, Rusland og Indien har siddende ledere og regeringspartier strammet grebet om magten. Indien har ellers længe været verdens største demokrati.

I Myanmar har en junta erobret magten gennem et militærkup. Det samme har været tilfældet i Sudan og en del andre lande. 

I USA blev præsident Donald Trumps kupforsøg standset, i høj grad takket være Trumps fatalt dårlige håndtering af COVID-19. 

I Brasilien frygter mange, at præsident Jair Bolsonaro vil klynge sig til magten, selv hvis han taber valget næste efterår. For godt en uge siden var Jair Bolsonaro i øvrigt i Rusland for at besøge Vladimir Putin.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk