Dialekter afslører favoritpartier
Med kommunalvalget vel overstået og de mange borgmestre fordelt, viser der sig et pudsigt mønster. Det politiske danmarkskort følger nemlig nogle gamle dialektgrænser.

Folk i kommunerne i Vestjylland har en særlig dialekt og stemmer typisk på Venstre, mens folk i Østjylland med en anden dialekt typisk stemmer socialdemokratisk, viser en kortlægning fra Københavns Universitet. (Foto: SusanHSmith)

Folk i kommunerne i Vestjylland har en særlig dialekt og stemmer typisk på Venstre, mens folk i Østjylland med en anden dialekt typisk stemmer socialdemokratisk, viser en kortlægning fra Københavns Universitet. (Foto: SusanHSmith)

Borgmestrene i Vestjylland er borgerlige, mens de i Østjylland er socialdemokrater. Sådan kan man groft sagt inddele de jyske borgmesterposter efter kommunalvalget 17. november.

Kigger man nærmere på det politiske danmarkskort, kan man imidlertid også se, at partifarverne illustrerer en knap så politisk bestemt afgrænsning i det danske land. Borgmesterkæderne følger således en af de gamle traditionelle dialektgrænser, nemlig fordelingen af det danske stød.

Det er stødet, der gør forskellen på udtalen af ordene 'mand' og 'man' såvel som de ellers ens udseende ord tal og tal. Det ene er bydeform af verbet 'at tale', mens det andet bruges til at angive en mængde. Stødet er et særkende for dansk, som man finder meget sjældent i andre sprog, ligesom det kan være meget svært for udlændinge at lære den præcise brug.

I visse dele af Jylland har man imidlertid ikke kun det fællesdanske stød, men også det såkaldte vestjyske stød.

»Hvor det fællesdanske stød især falder på enstavelsesord, falder det vestjyske stød på ord, der historisk har været tostavelsesord. Man siger op, men o'op i stedet for oppe, og en hat, men flere ha'at,« fortæller lektor Asgerd Gudiksen fra Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.

Kulturforskel mellem øst og vest

Det er især fordelingen af det vestjyske stød, der nemt kan genkendes på kommunernes partifarver. På de to danmarkskort herunder kan man se, at stort set hele Vestjylland samt kommunerne i trekantsområdet ved Vejle og Fredericia er borgerlige, og det er i netop de områder, at det vestjyske stød forekommer.

Og det er ikke den eneste forskel på vestjysk og østjysk, som følger nogenlunde samme grænse. Der er også grænsen for den foranstillede artikel, som man for eksempel ser i 'æ hus' i stedet for 'huset'.

Asgerd Gudiksen forklarer, at der i gamle dage har været en kulturforskel mellem beboerne i det kuperede Østjylland og det sandede Vestjylland, og dialektgrænserne afspejler de forhold.

»Både stødgrænsen og grænsen for den foranstillede artikel går også ind over det østlige Sydjylland. Men det er jo egentlig mærkeligt, for når det ligner landskaberne i Østjylland, hvorfor taler man så med vestjysk præg,« spørger hun og svarer selv:

»Nogle mener, at det kan forklares med en stor indvandring fra Vestjylland i 1600-tallet. Nogle sogne i de områder havde under pesten i 1659, som var en følge af svenskerkrigene, en dødelighed på 50-60 procent i den periode. Derudover tyder det i kirkebøgerne på, at der var stor fraflytning fra Vestjylland, samtidig med at de forladte gårde i Vejle-området blev beboet igen,« fortæller Asgerd Gudiksen.

Er der en sammenhæng?

I de områder af Jylland og Fyn, hvor man traditionelt har haft det almindelige fællesdanske stød eller slet intet stød, er borgmestrene i stedet socialdemokrater. På Sjælland kan man dog ikke se noget egentligt sammenfald.

Asgerd Gudiksen tvivler da også på, at der er en konkret sammenhæng mellem de gamle stødgrænser og stemmefordelingen.

Fyret ved Blåvandshuk er landets vestligst beliggende bygning. I det område har man i mange år ikke overraskende haft vestjysk stød. (Foto: 7000)

»Dialekterne er stærkt på retur, og der kan derfor næppe være en egentlig sammenhæng. Grænsen repræsenterer nemlig de traditionelle dialekter, som man talte før Første Verdenskrig. En moderne sprogbruger vil veksle mellem det vestjyske stød og måske kun have det i enkelte af de ord, som ellers havde vestjysk stød i de traditionelle dialekter. Og mange, især unge, taler slet ikke dialekt mere,« siger hun.

Ingen forskning i 'dialekt-stemmer'

Stødet er kun et af elementerne i de traditionelle danske dialekter. Kunne der måske være en overordnet sammenhæng mellem det at tale dialekt og politisk ståsted?

Ifølge lektor på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch, der har forsket i kommunalpolitik, er det umuligt at sige noget sikkert om.

»Man ved intet om dialekttalere og deres stemmemønstre, for der er mig bekendt aldrig nogen, der i valgundersøgelser har spurgt folk, om de talte dialekt. Jeg kunne dog godt forestille mig, at man ville kunne finde en form for statistisk sammenhæng,« siger Roger Buch.

»Men om der også er en kausal sammenhæng er nok noget mere tvivlsomt,« mener han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk