Diabetes skal bekæmpes med ét sværd
Et af verdens største diabetes-forskningsprojekter skal tage kampen op mod en sygdom, som breder sig næsten eksplosivt.

Omkring 250.000 danskere lider af diabetes. (Foto: Colourbox)

Omkring 250.000 danskere lider af diabetes. (Foto: Colourbox)

Hver 20. dansker har i dag sukkersyge.

Og i løbet af 20 år vil tallet være fordoblet.

Så i 2030 vil hver 10. være ramt af sygdommen, hvis udviklingen får lov at fortsætte.

På den baggrund har en gruppe forskere modtaget en bevilling på godt 60 millioner kroner til et af verdens hidtil største forskningsprojekter på diabetes-området.

Pengene skal bruges til at opbygge et center, hvor landets bedste eksperter og forskere lægger deres kræfter sammen.

»Vi tror på, at det er bedre, at vi fægter med ét stort sværd i stedet for at fægte med fem små,« siger professor ved Syddansk Universitet Henning Beck-Nielsen, som er leder af projektet.

Målet er individuel behandling

Formålet med det store forskningsprojekt er først og fremmest at give diabetikere en bedre livskvalitet, ved at de får den bedst mulige behandling. Det får de nemlig langtfra i dag, mener professor Henning Beck-Nielsen:

»Det er ikke usædvanligt, at diabetikere får flere end 10 forskellige slags medicin. Det hænger sammen med, at sygdommen opfattes som én ting, men der findes 20-30 forskellige årsager til, at man får diabetes, så vi skal væk fra at behandle alle ens.«

»Vores håb er at kunne sige, præcis hvilken slags diabetes den enkelte patient har, så han eller hun kun får den medicin, der virker på netop den type,«

10.000 deltagere om året

Fakta

VIDSTE DU

Fakta om diabetes i Danmark

I dag er der cirka 250.000 danskere med diabetes.

Ca. 90% af dem har type 2 - også kaldet aldersdiabetes.

Risikoen for at få type 2 diabetes er større, hvis man er overvægtig og hvis man sidder meget stille.

Forskerne mener, at en fælles national strategi mod diabetes er nødvendig, fordi sygdommen i dag koster samfundet over 30 milliarder kroner årligt, og antallet af syge vil måske være fordoblet om 20 år.

Hver dag året rundt får 65 danskere at vide, at de har sukkersyge, og de vil alle få tilbud om at blive en del af forskningsprojektet.

Hvis blot halvdelen siger ja tak, betyder det, at man hvert år vil få cirka 10.000 deltagere, som vil blive fulgt tæt.

Blandt andet vil forskerne opbygge en biobank med patienternes dna samt blod- og vævsprøver.

Det vil gøre forskerne i stand til at underinddele de forskellige former for diabetes.

Intensivt træningsprojekt

En anden vigtig del af forskningen handler om betydningen af fysisk aktivitet.

Kurven over diabetestilfælde følger nemlig udviklingen i fedmetilfælde.

Og årsagen til, at der bliver flere fede, er først og fremmest, at vi i dag bevæger os langt mindre, end vi gjorde tidligere.

Derfor vil forskerne i samarbejde med Diabetesforeningen give de nye diabetespatienter i udvalgte kommuner et tilbud om at være med i et intensivt træningsprojekt. For at få et billede af virkningen vil disse patienters helbredstilstand blive sammenlignet med dem, der ikke fik tilbuddet.

Milliarder på spil

Udsigten til, at hver 10. dansker kan have sukkersyge om mindre end 20 år, har alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overvægt kan være en medvirkende årsag til type 2 diabetes. (Foto: Colourbox)

For ofte kommer der andre sygdomme i kølvandet, såsom blindhed, nyresvigt og blodpropper. Allerede i dag koster sygdommen samfundet over 30 milliarder kroner om året, vurderer professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Selv om dette projekt ikke sigter på forebyggelse, men på at give patienterne bedre livskvalitet, vurderer professor Henning Beck-Nielsen, at det kan være med til at reducere samfundsudgifterne betydeligt:

»Hvis vi kan formå at give patienterne en mere individuel og målrettet behandling, vil det betyde, at de får færre følgesygdomme og samtidig sparer sundhedsvæsenet store beløb.«

Målet er normal livslængde og -kvalitet

I dag lever diabetikere cirka 10 år kortere end andre, men Henning Beck-Nielsen tror på, at det tal kan bringes væsentligt ned:

»Vores mål er, at diabetikere kan få en normal livslængde og normal livskvalitet,« siger han.

Resultater offentliggøres løbende

Hanne Bruus Andersen er en af de cirka 250.000, som i dag har diabetes.

Hun glæder sig over, at der er afsat så mange penge til forskning i sygdommen, og at der oprettes et center, som følger patienterne tæt:

»Det er dejligt, men jeg er desværre ikke så privilegeret, at jeg selv kan blive en del af det, fordi de kun optager de nytilkomne. Det er en afgrænsning, som forskerne har valgt, og det kan jeg jo ikke tillade mig at være utilfreds med. Men lidt ærgerlig er jeg da,« siger Hanne Bruus Andersen.

Ifølge Henning Beck-Nielsen vil nuværende diabetikere imidlertid også få gavn af forskningen, idet forskerne løbende vil offentliggøre resultaterne, så lægerne hurtigt kan omsætte dem til praksis.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Om projektet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk