»Det vilde vesten«: Klimaaflad er alt for billigt ifølge ny rapport
Prisen på frivillige klimakreditter bør blive tidoblet i fremtiden, lyder det fra forskerne bag en ny rapport.
klimakreditter_billigt_optimized

Det er dyrt at trække CO2 ud af luften, og det burde afspejle sig i priserne på klimakreditter ifølge ny rapport. 

Det er dyrt at trække CO2 ud af luften, og det burde afspejle sig i priserne på klimakreditter ifølge ny rapport. 

Det kan blive betydeligt dyrere, når virksomheder i fremtiden køber klimaaflad – også kaldet frivillige klimakreditter - i stor stil.

Flere virksomheder kompenserer i dag for deres klimaaftryk ved at købe klimakreditter fra andre, som har nedbragt deres CO2-udledning ved eksempelvis at anlægge skov eller sætte en vindmølle op - en klimakredit er lig med fjernelse af 1 ton CO2.

Prisen på de frivillig klimakreditter varierer i høj grad, men de billigste kan købes for omtrent 3 dollar –  rundt regnet 20 danske kroner – og det er alt for billigt, hvis man reelt skal sikre og tilskynde til at investere i nye projekter, der beviseligt samler CO2 op fra atmosfæren. 

Faktisk skal prisen op til tidobles i fremtiden. 

Sådan lyder konklusionen i en dugfrisk rapport, der er lavet i et samarbejde mellem datavirksomheden Trove Research og forskere fra University of London. Den er ikke fagfællebedømt og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift, men to danske forskere har kastet et blik på resultaterne for Videnskab.dk.

»Det nuværende marked for klimakreditter er det vilde vesten. En oprydning og uafhængig regulering er påkrævet, hvilket vil øge prisen på klimakreditter,« siger professor Simon Lewis fra University of London, som er medforfatter på den nye rapport, i en pressemeddelelse.

»Dette skyldes, at det i virkeligheden er dyrt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Samlet set vil det være billigere på lang sigt at investere i reelt at nedbringe CO2-emissionerne i stedet for at stole på at forskyde udledningen ved at købe kreditter. Men for de resterende emissioner, man ikke kan få bragt ned, skal den rigtige pris for at fjerne kulstof fra atmosfæren betales, da alternativet er greenwash,« fortsætter han.

Et ureguleret marked

Klimakreditter bliver udbudt via et stort register på et frivilligt marked, hvor en lang række virksomheder kan købe retten til at udlede CO2 fra andre, som har nedbragt udledledninger.

Der er ikke umiddelbart den store regulering af det frivillige marked for klimakreditter, og disse kreditter kan tælle med i virksomheders frivillige klimaregnskaber og kan lovmæssigt udbydes og sælges af enhver.

Du har måske set, at Arla omtaler deres øko-mælk som ‘CO2e-neutral’. Det bliver den - ifølge virksomheden - ved køb af klimakreditter, hvor der plantes skov et andet sted i verden. Og Arla er blot et eksempel. 

Du kan læse mere gode råd til at gennemskue greenwashing i artiklen: Greenwashing: Pas på, når du hører om disse tre ’håndsrækninger’ til klimaet

Forsker: Det koster at samle CO2 op

Forskerne bag rapporten har regnet sig frem til, at brugen af klimakreditter vil vokse eksplosivt i løbet af det næste årti, efterhånden som flere virksomheder bryster sig med ambitioner om klimaneutralitet; altså, at de ikke vil udlede mere CO2 i atmosfæren, end de samler op.

Men på grund af et overskud af klimakreditter på markedet, der er bygget op over flere år, bliver priserne lige nu holdt lave.

»Lige nu ser man et overudbud af klimakreditter på markedet med afsæt i historiske projekter som for eksempel skovrejsning og vindmølle-projekter, og det tæller efter alt at dømme også projekter, der nok var blevet finansieret og opført uden brugen af klimakreditter,« siger Jens Friis Lund, som er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med klimakompensation.

»Så det giver mening at sige, at hvis de her projekter skal være additionelle, så skal prisen være højere,« fortsætter professoren.

Problemer med flere projekter

I 2015 dokumenterede Stockholm Environment Institute, at en stor del af de projekter, som rige lande støtter ved køb af klimakredit, ville have været gennemført alligevel – flere af dem var altså ikke additionelle. 

Kilde: Lessons learned for the design of carbon market mechanisms

Begrebet additionalitet bruges, når klimakompensation rent faktisk kan dokumentere, at indsatsen bidrager til reduktion af drivhusgasudledninger eller CO2-fjernelse, som ikke ville have fundet sted, hvis indsatsen ikke var gennemført.

Forskernes beregninger indikerer, at priserne i de næste par årtier – i takt med man ser et mindre udbud – vil stige med i hvert fald 15 dollars per ton CO2 på globalt plan. I dag ligger priserne på omtrent 3-5 dollar per ton i gennemsnit for frivillige klimakreditter.

Skal se sig om efter nye klimakreditter

Jens Friis Lund understreger imidlertid, at det med at spå om fremtiden - og lave scenarier for udbud- og efterspørgsel på globalt plan - er grovkornet videnskab, som man skal være påpasselig med at konkludere for meget på baggrund af.

Men overordnet set er han enig med den nye rapport i, at det er et reelt problem, at klimakreditterne er så billige. Med vedvarende energiprojekter er en kredit i gennemsnit helt nede på 1,5 dollar per ton CO2, viser rapporten.

»Pris og kvalitet følges ad, også på det her marked. Når prisen er så lav lige nu, får man ikke så meget klimagevinst for pengene, når man køber de kreditter, og der er mange eksempler på, at reguleringen har svigtet,« siger Jens Friis Lund. 

Professoren genkender således billedet af, at markedet for klimakreditter kan være svært at gennemskue.

Har set på udbud og efterspørgsel

I rapporten ser forskerne på markedet for de såkaldte ’frivillige’ klimakreditter, som er dem, borgere og virksomheder køber efter eget skøn.

Forskerne bag den nye rapport har beregnet på et udbud-efterspørgsel- scenarie, hvor de ser på omkostningerne ved at lave forskellige former for fjernelse af CO2 fra atmosfæren - i dette tilfælde  med vedvarende energiprojekter, træplantning og udledningen af metangasser. 

Efterhånden som man for eksempel ikke kan finde mere landbrugsjord til at plante træer på i et givent land, må man rykke videre. Og til sidst vil overskuddet af de her klimakreditter svinde ind, og det vil blive dyre at købe de her klimakreditter, eftersom der vil blive færre udbudt - groft sagt.

 

Et mere grelt eksempel er, hvordan kreditter bliver solgt flere gange, og køberne fejlagtigt har troet, at de havde kompenseret for deres CO2-udledning - en historie afdækket af Politiken.

»I rapporten peger de på, at virksomheder, som går ind på det her marked, bør holde sig til at købe kreditter fra nye projekter, for at undgå problemet med at udledningen i Danmark for eksempel bliver modsvaret af en kredit med basis i en vindmølle, der blev etableret for Mexico i 10 år siden.«

Jens Friis er medforfatter til en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR) om klimakompensation. Her beskriver seks forskere, at man kan gøre langt større forskel for klimaet herhjemme blandt ansatte i en virksomhed end ved at sende penge efter ny skov i Afrika. Det du kan du læse mere om i artiklen: Forskere: Drop klimakompensation – brug pengene i Danmark i stedet.

Må ikke blive en genvej til uambitiøse mål

Lektor Jakob Skovgaard, der blandt andet har forsket i forskellige typer klimafinansiering, kalder den nye rapport »solidt arbejde«, men indskyder, at det er tæt på umuligt at spå om priserne helt frem til 2050, hvorfor rapporten skal læses med de forbehold.

I takt med, at flere virksomheder bryster sig med løfter om klimaneutralitet, vil man med stor sandsynlighed se en øget efterspørgsel på klimakreditter, der kan drive prisen i vejret og ansporer til nye projekter, som vil fjerne CO2 fra atmosfæren, vurderer Jakob Skovgaard, der er lektor ved statskundskab på Lund Universitet.

Han advarer dog imod, at klimakreditter bliver en genvej for virksomheder til at erklære sig klimaneutrale, især fordi kontrolsystemet ikke altid fungerer. 

»Jeg savner, at forskerne tager fat i risikoen for, at klimakreditter bliver brugt som et redskab for at undgå at sætte konkrete mål for egne udledninger og lave radikale ændringer i virksomhederne.«

»For eksempel er det for kunderne en bekvem mulighed at kompensere for en flyrejse, men det sikrer ikke, at branchen kommer i gang med radikale ændringer med at flyve mindre og producere fly, som forurener meget mindre.«

Klimaaflad kan ikke kompensere for udledning

Derudover er markedet svært at gennemskue, fordi den sparede CO2 på et enkelt projekt kan blive sat til andre steder. Et eksempel kan være, at en bonde, som bliver fordrevet fra marken, der skal laves om til skov, flytter til et nyt område, hvor han fælder skov for at dyrke en ny mark.

Stor forskel på priser

Der er stor forskel på prisen af klimakreditter. Man kan blandt andet købe kreditter fra anlæg, der suger CO2 ud af luften – det kaldes Direct Air Capture. Og fordi teknologien stadig er hamrende dyr, er kreditterne dyre.

Modsat er prisen lav på gamle skov- og vindmølle-projekter, hvor man godt ved, at kvaliteten ikke er så høj, og hvor projekterne nok var blevet opført alligevel, siger Jens Friis Lund.

Jakob Skovgaard anerkender, at det for mange virksomheder kan være svært at få banket alle CO2-udledningerne i bund med et snuptag. Her kan klimakreditter bruges som et supplement og til at løbe nye grønne projekter i gang eller bevare de nuværende skove.

Problemet er blot, som det også nævnes i rapporten, at det kan være svært at skelne mellem reelle og tvivlsomme projekter, hvilket Politiken har afdækket i en stor serie

En anden fare ved køb af klimakreditter er, at projekterne samtidig tæller med som reduktioner i det enkelte lands klimaregnskab og tillader et tilsvarende øget udslip i det pågældende land - dermed betyder den manglende additionalitet et øget, ikke medregnet udslip af drivhusgasser.

»Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, så vil kompensation kun kunne spille en begrænset rolle i at få omstillet samfundet, som forfatterne bag også skriver,« siger Jens Friis Lund. 

Klimakompensation kan levere op til 2 gigaton CO2 om året frem til 2050 – det er omtrent 4 procent af verdens samlede udledninger, indikerer rapporten.

»Så vi kan ikke tillade os at tro, at vi bare kan kompensere for en stor del af vores udledninger. Det handler om at reducere, reducere og reducere vores CO2-udledninger, og for den sidste del kan man så kompensere.«

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.