Det siger forskningen om Game of Thrones: Hvem vinder jerntronen, og hvorfor er det så god en serie?
Forstå serien bedre gennem moderne konfliktteori og klimamodeller. Forskningen har også et bud på, hvem der vinder jerntronen.

GoT-hypen har også ramt videnskaben. Flere forskere har i årenes løb forsøgt at analysere serien gennem videnskaben. (Foto: Sky Atlantic)

Efter halvandets års pause er successerien ‘Game of Thrones’ tilbage med sin ottende og sidste sæson.

HBO-serien har tryllebundet millioner af seere verden over, siden den blev sendt for første gang i 2010.

Heriblandt også en del forskere, der ikke har kunnet holde sig tilbage med at kaste lys over stridighederne med videnskabelige metoder.

Det er blevet til alt fra klimamodeller, der forklarer seriens vilde vejrfænomener, til en aflæsning af kampen om jerntronen gennem moderne konfliktteori.

Historikere har slået ned på seriens talrige historiske referencer, og medieforskere har forsøgt at forklare, hvorfor Game of Thrones er så f*ndens god en serie.

Der endda nogle forskere, der mener, at de har regnet sig frem til, hvem der vinder Jerntronen til sidst.  

Du kan få dit videnskabelige Game of Thrones-overblik her.

Bliver der nogensinde fred i Westeros?

Det spurgte tre britiske konfliktanalytikere fra University of Kent om i en artikel på Videnskab.dk forud for sæson syv.

Her forsøgte de at læse magtkampene i 'Game of Thrones' gennem moderne konfliktanalyse.

Med udsigt til en dødelig krig mellem de stridende familier kan man spørge sig selv, om der mon ikke findes en bedre metode til konfliktløsning på det fiktive kontinent, skrev de tre forskere.

Gennem et af konflikthåndteringens vigtigste begreber, forhandlingsteknikken BATNA (Best Alternative to a Negotiated Agreement - 'bedste alternativ til en forhandlet aftale', red.), forsøgte de at regne sig frem til sandsynligheden for fred i Westeros.

Ifølge de tre forskere er chancerne for fred i Westeros dog usandsynlige, og de påpeger, at meget af det afhænger af Daenerys strategiske beslutninger.

Læs artiklen for at få hele analysen.

Frontlinjerne i 'Game of Thrones' sæson syv. (Illustration: Daniel Kirkpatrick, University of Kent/The Conversation)

Game of Thrones går på rov i Europas middelalder

Det er alment kendt, at forfatteren til Game of Thrones-serien, George R. R. Martin, har været direkte inspireret af flere historiske begivenheder, da han skrev bøgerne.

Men hvilke steder og hændelser er der præcis tale om - og hvor tæt på virkeligheden ligger disse elementer i Games of Thrones? Det fik Videnskab.dk forskernes bud på i en artikel forud for sæson fem.

»Westeros er sandsynligvis tættere på middelalderens England end noget andet. Og selvom jeg har trukket på mange dele af historien, er Rosekrigene nok den, min historie er tættest på,« har George R. R. Martin fortalt i et interview med magasinet Rolling Stone.

Rosekrigene var en række krige, som foregik i England fra 1455-85 mellem husene York og Lancaster, og referencerne til disse er til at få øje på i krigen mellem Westeros' kongeriger, påpeger Gunner Lind, professor i historie ved Københavns Universitet og forsker i dansk og europæisk historie.

»Det var en krig om, hvem der skulle være konge mellem husene York og Lancaster, som begge mente, de havde krav på tronen. York var hovedstaden i det nordlige England, og Lancaster i det sydlige, selvom det geografisk er placeret midt i England,« fortæller Gunner Lind.

Familien Lannister repræsenterer altså Lancaster, mens familien Stark repræsenterer York fra Rosekrigene.

Hadrians mur og Den Sorte Middag

I Game of Thrones beskytter en flere hundrede meter høj mur af is det civiliserede Westeros mod det utæmmede nord, hvor de vilde nordboere og de hvide vandrere holder til.

Det er også ifølge George R. R. Martin selv en direkte reference til Hadrians Mur, der blev bygget i oldtiden på grænsen mellem det romerske England og det vilde Nord.

Hadrians Mur var dog betydeligt lavere og bygget af sten.

»Hadrians Mur blev bygget 122 e.v.t. af den romerske Kejser Hadrian. England var på det tidspunkt en del af det romerske rige, og man byggede derfor muren langs grænsen for at holde de vilde skotter ude,« siger Gunner Lind.

Det tredje element, som er inspireret af virkeligheden, er en af de mest omtalte scener fra Game of Thrones: Det blodige bryllup fra tredje sæson. Scenen, hvor tre af seriens hovedpersoner brutalt blev slagtet til et bryllup.

Heller ikke den scene har George R. R. Martin selv fantaseret sig frem til. I stedet trækker han på en virkelig hændelse fra 1440, som sidenhen er kommet til at hedde Den Sorte Middag.

Det er den romerske Hadrians Mur fra 122 e.Kr., der har inspireret til den flere hundrede meter høje mur af is, der beskytter det civiliserede Westeros mod det utæmmede nord. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er GoT så godt?

Hvis du læser denne artikel, er sandsynligheden for, at du synes, at Game of Thrones er en god serie, nok relativt stor.

Men hvorfor synes du så det?

Det kan du sikkert selv svare på, men du kan også lade en medieforsker gøre det for dig.

Rikke Schubart, der er medieforsker og lektor ved Syddansk Universitet, har i hvert fald tidligere forsøgt at forklare det til Videnskab.dk.

Rikke Schubart, der selv er GoT-entusiast, har i en artikel til Videnskab.dk fortalt, at der er i hvert fald fire medievidenskabelige årsager til, at serien er så afhængighedsskabende:

  • Spillereglerne bliver brudt

»Serien bryder tabuer, men også seernes forventninger. De får karaktererne længere ud. At de tør bryde med, hvad, man tror, der er spillereglerne, gør serien fed,« fortæller Rikke Schubart.

  • Sex og vold tryllebinder dig

Game of Thrones er kendt for at indeholde ualmindeligt meget vold og en hel del sex og nøgne kroppe, og »HBO spekulerer i sex og vold,« som et værktøj, der tryllebinder, foklarer Rikke Schubart.

  • De komplekse karakterer

Når man gerne vil have en dramaserie til at køre rigtig længe, er det en god idé at skabe komplicerede handlingsforløb og karakterer. Det lever Game of Thrones i høj grad op til, hvis man spørger Rikke Schubart.

  • Det fantastiske tager udgangspunkt i virkeligheden

Alle kender til den amerikanske drøm, og det gælder også i Westeros, siger Rikke Schubart, der mener, at man kan »overføre konflikterne (fra GoT, red.) til den virkelige verden,«, derfor tror hun, at serien er blevet så populær.

»Man hepper på karaktererne, og samtidig kan serien bruges i det virkelige liv,« siger Rikke Schubart.

Magtkvinder får GoT til at skille sig ud

I en anden artikel på Videnskab.dk påpeger Rikke Schubart desuden, at en af de ting, der gør Game of Thrones unik - i hvert fald indenfor fantasy-genren - er de mange magthungrende kvinder.

»Noget af det, der gør Game of Thrones enestående og giver den noget helt nyt, er de mange spændende portrætter af kvinder, der både er gode og onde og stærke. I klassisk fantasy, som for eksempel Ringenes Herre, er næsten alle de, der kæmper, mænd. I Game of Thrones er halvdelen mænd, og halvdelen er kvinder,« fortalte lektor Rikke Schubart til Videnskab.dk.

Rikke Schubart mener, at en af grundene til seriens popularitet er, at så mange vigtige karakterer er kvinder. Serien taler nemlig både til kvinder og til mænd og behandler begge køn lige.

»George R. R. Martin har fra begyndelsen sagt, at han er feminist. Han tænker, at kvinder har ret til og er ivrige efter at lede og have indflydelse. Så i hans univers vil kvinderne gerne bestemme det samme som mændene,« siger Rikke Schubart.

Daenerys er et stærkt kvindeportræt og et eksempel på den usentimentale tilgang, der er i Game of Thrones, hvilket adskiller den fra andre serier i fantasy-genren, siger medieforsker Rikke Schubart. (Foto: HBO)

Westeros er Lapland, og Casterly Rock er Houston

Fans af Game of Thrones har måske undret sig over klimaet i serien; somre i Casterly Rock og vintre i Westeros, der tilsyneladende varer i flere år.

De forholdsvis konstante årstider skyldes, at Game of Thrones-planetens roterende akse tilter på en særlig måde, når den kredser om Solen, så den samme halvkugle altid vender mod Solen.

Det konkluderede klimaforskere fra tre britiske universiteter, der for sjov havde regnet sig frem til en forklaring ved hjælp af klimamodeller.

Det betyder, at Westeros har et vinterklima, der minder om Lapland i Finland, mens Casterly Rocks klima kan sammenlignes med Houston i Texas.

»Da klimamodeller er baseret på nogle fundamentale videnskabelige processer, kan modellerne ikke bare simulere klimaet på Jorden, men også let tilpasses til klimaet på andre planeter - rigtige eller fiktive - så længe de underliggende kontinentale positioner og højder og dybder i havene er kendt,« forklarer Dan Lunt, professor i geografi ved University of Bristol, til independent.co.uk.

Forskerne forudser også, at den globale opvarmning i Game of Thrones-universet kan blive et seriøst problem. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren risikerer at blive fordoblet som følge af den voldsomme udledning af kuldioxid og metan fra drager og det voldsomme forbrug af ild.

De lyse farver i landende markerer højder og bjerge. En klode med kontinenternes placering samt højder og vanddybde skal bruges for at udvikle en klimamodel. (Grafik: Dan Lunt, University of Bristol)

Spoiler alert: Vinderen af jerntronen bliver..... 

Og så til en kæmpe spoiler!

(Hvis du ikke vil høre, hvem, forskerne mener, der vinder jerntronen, så kig væk NU!)

Cersei Lannister vinder Game of Thrones.

Det er i hvert fald konklusionen på et helt seriøst og fagfællesbedømt studie, hvor australske forskere i epidemiologi (sygdomme og helbredsforhold i befolkninger, red.) har analyseret døds- og overlevelsesraten blandt karaktererne i Game of Thrones.

De har blandt andet regnet ud, at der er en overordnet dødsrate på 56,4 procent, for karaktererne i serien.

De har ligeledes regnet ud, at det er mindre farligt at være kvinde, end det er at være mand, at folk fra af en højere social klasse har højere sandsynlighed for at overleve, og at der findes en tendens til, at man overlever ved at skifte alliance undervejs.

Alle disse faktorer peger således på Cersei Lannister som vinder - så sats din opsparing på det!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.